Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Så skete det igen. Frustrerede og vrede beboere i det overfyldte flygtningecenter Moria på den græske ø Lesbos har atter grebet til voldelige protester for at demonstrere mod den langtrukne sagsbehandling af deres asylsager.
»Den container, hvor vort personale interviewer flygtninge og migranter blev i dag stukket i brand. Heldigvis virkede vores evakueringsplaner og ingen kom til skade,« siger den øverste direktør i EUs Asylstøttekontor (EASO), José Carreira, til Berlingske under et besøg i den græske hovedstad.
EASO-direktøren har på nuværende tidspunkt ingen sikre oplysninger om, hvem der står bag brandstiftelsen, men ifølge græske medier er de omkring 70 personer, der angreb EASO-kontoret primært fra Pakistan og Bangladesh.
Det betyder, at de højest sandsynlig ikke er flygtninge, men migranter, da langt de fleste af de typisk unge mænd fra de to lande ikke får asyl efter at have taget turen i gummibåd over Ægæerhavet fra Tyrkiet.
Den langsomme asylbehandling skyldes ikke kun, at EASO mangler eksperter, fordi EUs medlemslande ikke levere som lovet. Sagerne trækker også i langdrag, fordi mange af de, der får afslag appellerer afgørelserne i et system, der i forvejen er overbebyrdet.
Der er næsten 6000 asylansøgere på Lesbos, men den græske ø tæt på den tyrkiske kyst har kun kapacitet til at huse halvdelen.