Europol-aftale kan føre til ny folkeafstemning

EU har tilbudt Danmark en aftale, så Danmark fortsat kan være tilknyttet Europol. Statsministeren anbefaler et ja, men åbner for en ny folkeafstemning.

Foto: OLIVIER HOSLET Fold sammen
Læs mere
Foto: Olivier Hoslet

Der skulle gå mere end et år efter det danske nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet, før statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag endelig kunne præsentere en konkret skitse til en dansk særaftale om fortsat tilknytning til politisamarbejdet Europol.

Løkke kalder den potentielle aftale for tilfredsstillende for politiet på kort sigt, og han anbefaler, at Folketinget takker ja til EU-Kommissionens forslag. Men forløbet har gjort det klart, at en ny folkeafstemning meget vel kan blive nødvendig i løbet af få år.

»Det skal løbende holdes under opsyn, og man kan ikke udelukke, at vi på et eller andet tidspunkt i fremtiden vil sige, at kæden sprænges. At fordelene ikke står mål med ulemperne, og så må vi spørge danskerne igen,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Af et regeringsnotat fremgår det da også, at Rigspolitiet ganske vist vurderer, at den skitserede aftale er »operationelt tilfredsstillende« på en række væsentlige områder. Men den manglende direkte søgeadgang i Europols enorme database vil »i nær fremtid« indebære »en meget væsentlig begrænsning« af politiets mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med fuldgyldige medlemmer af Europol.

Den kortsigtede optimisme skyldes, at forbindelsesofficerer i både Europols hovedkvarter i den hollandske regeringsby Haag og i Danmark skal give dansk politi den hurtigst mulige adgang til databasen, som politiet brugte hele 91.000 gange sidste år. De vil være klar døgnet rundt og bør dermed kunne give svar inden for få timer, mens et land som Norge, der også har en særaftale, kan vente op mod to dage på at få svar fra databasen over forbrydelser, mistænkte, dømte og kriminelle netværk.

Den teknologiske udvikling går imidlertid hurtigt, og det er allerede besluttet, at patrulje­vogne snart skal have paneler og håndholdte enheder, der skal kunne tilgå og tjekke de nødvendige oplysninger i Europols registre. Og så vil den danske særaftale ikke længere være tilstrækkelig.

En Storm P-løsning

Men dette er ikke den eneste årsag til, at en ny folkeafstemning presser sig på.

Eksempelvis beskriver Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, særaftalen som »en nødløsning« for politiet. Samtidig kalder han den en »Storm P-løsning« og sammenligner det med, at man skal henvende sig på et pressekontor, hver gang man skal bruge Google eller Facebook.

Forløbet har også vist, hvor de politiske såvel som de juridiske grænser går i EU-Kommissionen. Som følge af retsforbeholdet har Danmark intet krav på hverken en særaftale om Europol eller noget andet på retsområdet – bortset fra tiltag knyttet til Schengen-samarbejdet. Politisk har argumentet utvetydigt været, at man ikke kan få alle fordelene, hvis man har stemt nej til at være med.

Det er op til myndighederne og politikerne at vurdere, hvornår Danmark er hægtet så meget af, hvad angåe bekæmpelsen af kriminalitet, terror og illegal migration, at situationen er uholdbar.

»Hvis det sker, kan vi altid konkludere dette og sige: Så stemmer vi igen,« siger Lars Løkke Rasmussen:

»Men hvis vi kaster det på gulvet nu og siger: Lad os tage en afstemning med det samme, så lukker det her spor. Så sætter vi alt på ét bræt. Og hvis danskerne endnu en gang stemte nej, så ville vi være ude af Europol.«

Ifølge statsministeren er det i det hele taget et fint Europol-tilbud, EU-Kommissionen har lagt på bordet, når man tager højde for Danmarks retsforbehold.

Efter sidste års folkeafstemning afviste EU-Kommissionen blankt enhver form for aftale. Herefter lå alt stille frem til den britiske EU-folkeafstemning og under efterdønningerne. Helt frem til oktober hed det, at Danmark måtte tage konsekvensen af nejet og kun kunne få samme model som Norge.

Når det alligevel er endt med et tilbud, der er bedre end Norges aftale, skyldes det, at Danmark modsat Norge er med i EU og har været et aktivt og værdifuldt medlem af Europol. Det har i sidste ende været afgørende for den politiske vilje til at komme Danmark i møde.

DF fanget i dilemma

Partilederne i Folketinget blev orienteret om EUs tilbud torsdag, og da DF-formand Kristian Thulesen Dahl forlod Statsministeriet, gjorde han det klart, at Dansk Folkeparti nu skal bruge de kommende dage på at vurdere, om partiet kan støtte særaftalen.

EU-Kommissionens tilbud sætter DF i et overordentligt vanskeligt dilemma: DF gav ved folkeafstemningen danskerne en »garanti« for, at Danmark kan blive i Europol. Men partiet ønsker samtidig at indføre permanent grænsekontrol, og det kan ikke lade sig gøre med den nye aftale, fordi EU stiller det som en betingelse, at Danmark forbliver en del af Schengen-samarbejdet.

Kristian Thulesen Dahl kalder betingelsen for »en hurdle«.

»Det er klart, at vi ønsker os en situation, hvor vi kan genetablere fuld grænsekontrol, og det er Schengen-reglerne, der står i vejen for dette,« siger han.

Så kan I vel heller ikke sige ja til den her aftale?

»Det er det, vi skal vurdere nu.«

Vil du anerkende, at hvis I siger ja til aftalen, så opgiver I for nuværende jeres mål om permanent grænsekontrol?

»Nej. Det gør vi selvfølgelig ikke. I dag har vi midlertidig grænsekontrol, og vi kunne godt tænke os, at den fortsætter, indtil den bliver permanent.«

Hvis ikke det var for vores medlemskab af Schengen, ville Danmark have fået et dårligere tilbud fra EU. Netop Schengen-medlemskabet er også årsagen til, at Norge har en bedre Europol-aftale end andre ikke-EU-lande.

Med den danske særaftale ønsker EU-Kommissionen desuden at sende et klart signal til briterne om, at de står til en dårligere aftale end Norge, når de forlader EU, fordi et tæt politisamarbejde hænger naturligt sammen med grænsesamarbejdet i Schengen.