Vælgerne i Kosovo går søndag til stemmeurnerne for tredje gang på 16 måneder.

Europas yngste nation har været ramt af et længere politisk dødvande.

Balkan-landet har ambitioner om at blive medlem af EU, men har i store dele af det seneste år været uden en fungerende regering.

Der er ikke blevet offentliggjort friske meningsmålinger, men analytikere spår endnu en sejr til premierminister Albin Kurti og hans parti, Vetëvendosje.

Analytikerne vurderer dog, at Kurti fortsat vil være nødsaget til at indgå politiske kompromisser med oppositionspartierne for at sikre det flertal på to tredjedele, der kræves for at vælge en ny præsident.

Kurtis parti fik godt 51 procent af stemmerne ved det seneste valg i december, hvilket var mere end de 42 procent, som partiet fik ved valget i februar 2025.

Partiet kunne dog ikke opnå enighed med de øvrige partier om en kandidat til præsidentposten. Derfor blev parlamentet opløst i april, og der blev udskrevet endnu et nyvalg.

EU har opfordret politikerne i Kosovo til at skabe stærke institutioner for at kunne gennemføre de reformer, som er nødvendige for at blive en del af EU.

Kurtis parti kom første gang til magten i 2021 på mere nationalistiske og velfærdsorienterede mærkesager.

Kosovos valgkommission oplyser, at mere end 900 kandidater fra 17 partier og tre valgalliancer konkurrerer om pladserne i parlamentet, som har 120 pladser.

Omkring 2,1 millioner vælgere er registreret, hvilket er flere end Kosovos befolkning på 1,6 millioner indbyggere.

Det skyldes en stor diaspora, som hovedsageligt bor i Vesteuropa og generelt har tendens til at støtte Kurtis parti.

Kosovo erklærede med amerikansk opbakning uafhængighed fra Serbien i 2008.

Kosovo var indtil 1999 en autonom provins i Serbien. Men i 1999 tvang Nato med en militær indsats Serbien ud af Kosovo.

Forinden var tusindvis af personer, hovedparten kosovoalbanere, blevet dræbt i oprørskampe mod serbiske styrker.

/ritzau/Reuters