Europas kamp mod techgiganterne når nye højder: »Det her kan blive et af de helt store dramaer, hvis Trump bliver præsident«

Over de kommende måneder og år skal EU gå en fin balancegang mellem at kontrollere den digitale samtale og samtidig stå vagt om demokratiske værdier. Det kan skabe store spændinger i forholdet mellem USA og Europa, siger analytiker.

Hvis Donald Trump igen bliver præsident er det sandsynligt, at han vil eskalere konflikten mellem USA og Europa på techområdet. Det har han nemlig gjort før. Stefan Wermuth/EPA/Ritzau Scanpix

Opgøret mod verdens største techgiganter har ulmet længe og har fået dramaet til at eksplodere over de seneste uger.

Men kampen mellem Europa og de virksomheder, der sidder med magten til at styre den digitale verden, har slet ikke nået sit højdepunkt endnu.