Europæiske stormagter bløder op over for Rusland

Putins syriske krigseventyr har bragt Rusland ind i varmen hos Europas ledere. Opblødning over for Kreml afspejler et svækket Europa, der er villig til at lade Ukraine i stikken.

Frankrigs præsident, Francois Hollande, er ikke den eneste europæiske leder, som i disse dage gør fornyede tilnærmelser til Ruslands udskældte præsident, Vladimir Putin. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forbrødringen mellem de europæiske regeringschefer og krigsherren i Kreml er bemærkelsesværdig.

Torsdag flyver Frankrigs præsident, Francois Hollande, til Moskva for at drøfte krigsindsatsen mod Islamisk Stat med Vladimir Putin, der allerede har givet russiske styrker i Syrien besked om at behandle franske tropper som »allierede«.

I Storbritannien er David Cameron klar til at indgå kompromis med Rusland for at afslutte den syriske konflikt, mens den tyske udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, i et interview med Bild am Sonntag uddyber behovet for at udvide samarbejdet med Rusland om situationen i Syrien.

»Rusland har efter min mening ingen interesse i at blive hængende i Syrien i de næste mange år og blive trukket stadig dybere ind i krigen. Mit indtryk er, at Rusland leder efter en udgang på den syriske katastrofe,« siger Steinmeier.

Med sine seneste tilnærmelser til Putin cementerer den tyske udenrigsminister et snigende holdningsskifte i den europæiske ruslandspolitik. Europa synes med andre ord at være klar til at opgradere Rusland som ligeværdig partner og se bort fra Ruslands beskidte spil i Ukraine.

Officielt siger både Washington og Berlin ganske vist, at Ukraine-krisen ikke skal sammenblandes med Ruslands rolle i den syriske konflikt. Man vil ikke lade sig afpresse. Uofficielt er både flygtningekrisen, Ukraine-konflikten og den syriske borgerkrig dog for længst blevet led i det mudrede diplomatiske spil mellem EU og Rusland. Derfor er spørgsmålet om EUs sanktioner mod Rusland igen kommet på bordet. Ledende europæiske lande som Frankrig, Tyskland og Italien har ganske vist signaleret, at man er klar til at forlænge EUs sanktioner mod Rusland, der officielt udløber til januar. Indtil Rusland og de russiske separatister i det østlige Ukraine lever op til Minsk-aftalen, er sanktioner uundgåelige, lyder det fra Berlin.

Meget tyder imidlertid på, at de europæiske sanktioner kan blive svækket eller ligefrem helt ophævet, når de skal op til revision i sommeren 2016. Siden september har der hersket forholdsvis ro i det østlige Ukraine. Sideløbende har de diplomatiske samtaler mellem Tyskland og Rusland i de seneste måneder været præget af en mere forsonlig tone. Hvis det lykkes at afholde fredelige lokalvalg i de østukrainske provinser i 2016, er det ikke usandsynligt, at Tyskland vil tale for en ophævelse af sanktionerne mod Rusland.

Når det gælder kampen mod islamisk terrorisme, har Rusland og EU samtidig et interessefællesskab, der gør parterne til oplagte allierede, mener den tyske udenrigsminister.

»Vi bør ikke undervurdere, i hvilken grad udviklingen i Mellemøsten får Rusland, der har millioner af muslimske indbyggere, til at føle sig truet,« siger Frank-Walter Steinmeier.

Trods Steinmeiers diplomatiske serenader til Putin er der imidlertid ikke noget, der tyder på et seriøst holdningsskifte i Kreml. Det er den europæiske situation, der har ændret sig drastisk i løbet af efteråret. Både flygtningekrisen og terrorangrebene har svækket Europa i en grad, der gør, at man ikke længere kan ignorere behovet for Kreml som samtalepartner. Det er dårligt nyt for Europa, for modstandere af Assad-regimet. Og ikke mindst for Ukraine.