Det voksende antal flygtninge i Europa og frygten for hjemvendte krigere fra Syrien og Irak får EUs lande til at skærpe kontrollen ved sine ydre grænser, men i nogle europæiske lande luftes der også trusler om at genindføre forskellige former for national grænsekontrol. Det skriver Berlingske.

I Østrig vil flere af delstaternes ledere have toldere og militærfolk stillet op ved grænserne, hvis ikke EU snart vedtager en fordeling af flygtninge mellem landene.

»Hvis der ikke hurtigt aftales en forpligtende og retfærdig fordeling af flygtninge mellem alle 28 EU-lande, vil også Oberösterreich forlange grænsekontrol,« sagde landeshauptmann Josef Pühringer fra det borgerlige ÖVP for nylig.

Dermed sluttede han sig til Niederösterreichs landeshauptmann Erwin Pröll, også fra ÖVP, og landeschef i Burgenland Hans Niessl fra socialdemokraterne SPÖ.

Josef Pühringer henviste i avisen Die Presse til en undersøgelse fra det tyske Stiftung Wissenschaft und Politik, ifølge hvilken Østrig overskrider sin »fair andel« af flygtninge med 123,7 procent, mens især østeuropæiske lande, men også Spanien, ligger under.

Truslen er blevet modereret - men holdt i live - af Østrigs indenrigsminister, Johanna Mikl-Leitner, også fra ÖVP. Hun annoncerede i sidste måned en »operation skarp« med særlige kontroller ved Østrigs grænser og forklarede samtidig, at planlægningen af en generel grænsekontrol for alle tilfældes skyld gik i gang.

Teatertorden frem for regulær problemløsning, lød reaktionen fra partifællen Othmar Karas, der er ÖVPs gruppeformand i Europa-Parlamentet. Løsningen er at skabe et fair europæisk system til fordeling af flygtninge, sagde han til Die Presse. National grænsekontrol skubber højst problemet videre og handler mere om at få »tabloidpressens bifald«, sagde han.

Også på den anden side af grænsen til Tyskland snakkes der om toldere og politi. I den sydtyske delstat Bayern vil det konservative CSU presse Italien til at registrere de tusinder af flygtninge, der kommer over Middelhavet og lander i Italien.

Deres asylansøgninger skal ifølge EUs Dublin-konvention behandles der. I stedet får mange lov til at rejse videre for via Østrig at ende på banegården i München, lyder kritikken fra CSUs ministerpræsident, Horst Seehofer.

Hvis Italien ikke begynder at leve »strikt« op til kravene, »må der ske yderligere grænsekontrol inden for rammerne af Schengenaftalen,« har CSU erklæret.

Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maizière, fra CSUs søsterparti CDU lukker luften noget ud af den trussel. Sådan nogle tiltag kommer kun på tale under særlige omstændigheder. Også de Maizière vil imidlertid have andre EU-lande til et tage imod flere flygtninge og Italien til at leve op til sine forpligtelser.

Ifølge den østrigske europaparlamentariker Josef Weidenholz fra SPÖ giver nationale grænsekontroller i Europa omtrent så meget mening som kontrol af grænsen mellem Oberösterreich og Niederösterreich.

I stedet må EU se i øjnene, at landene på EUs ydergrænse ikke kan klare opgaven alene, siger han til Die Presse og efterlyser »Contact Points« i Nordafrika, hvor flygtninge kan anlægge en asylansøgning, før de falder i hænderne på menneskesmuglere.

At Schengen-samarbejdet giver landene vide muligheder i retning af kontrol omkring grænserne, viser for eksempel en afgørelse fra EU-Domstolen fra 2012. Her blåstemplede domstolen hollandsk politis praksis med at kontrollere trafikken for at tjekke passagerers opholdsret.

Det såkaldte Schengen-grænsekodeks forhindrer ikke kontroller inden for 20 kilometer af grænsen, når de »bygger på generelle oplysninger og erfaringer vedrørende personers ulovlige ophold på kontrolstedet«, og de er »undergivet visse begrænsninger vedrørende blandt andet deres intensitet og hyppighed«, skriver dommerne.

EUs justits-og indenrigsministre mødtes i sidste uge for at diskutere, hvordan kontrollen med Schengen-områdets ydre grænser kan forbedres, samt hvordan man kan gå videre med et register over flyrejsende, de såkaldte Passenger Name Records (PNR), der skal opdage mistænkelige rejsemønstre.

Ifølge EUs antiterrorchef, Gilles de Kerchove, er der omkring 3.000 krigere med europæisk pas, der lige nu kæmper i Syrien og Irak, og han mener, at det er afgørende med et sådant register.

Men det bliver ikke nemt, da Europa-Parlamentet har blokeret for et PNR-register, fordi Parlamentet frygter for datasikkerheden og omgangen med oplysningerne om borgerne. Håbet i flere medlemslande er, at Islamisk Stats fremmarch vil ændre Parlamentets syn på nødvendigheden af et sådant register.

Det blev også bekræftet på mødet, at EU fra 1. november hjælper Italien med en grænsepatrulje i Middelhavet, som dog bliver langt mindre omfattende end den nuværende italienske redningspatrulje. Som modydelser skal Italien få styr på registreringen af de mange flygtninge.

I Danmark vedtog Venstre sammen med Dansk Folkeparti i 2011 at genindføre en form for fysisk grænsekontrol. Planen blev senere annulleret af SRSF-regeringen. Op til europaparlamentsvalget i foråret sagde Venstre »klart nej til grænsebomme«. Nu siger Venstres næstformand, Kristian Jensen (V), ifølge Jyllands-Posten, at regeringen har gjort sig skyldig i »pligtforsømmelse« ved ikke at »bruge muligheden for at indføre lovlig, systematisk kontrol« med reference til den hollandske model.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), svarer over for b.dk, at »vi er dybt optaget af effekten af grænsekontrol«.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) brugte sin åbningstale i Folketinget i sidste uge til at love en mere intelligent og effektiv kontrol i grænseområderne.