Europæiske flygtningekvoter får hård fødsel

Efter den første diskussion på ministerniveau står det klart, at det bliver op ad bakke for EU-Kommissionen at få EU-landene med på kvoter for fordeling af flygtninge og asylansøgere.

Bådflygtninge forlader en båd i havnen i Pozzallo på Sicillien. EU-landene slås nu internt om, hvordan de mange flygtninge, der søger mod Europa fra verdens brændpunkter, skal fordeles mellem de 28  lande. Foto: Antonio Parrinello Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: EU kæmper for at dæmme op for de enorme flygtningestrømme, som søger mod EU, men samtidig slås de 28 lande internt om, hvordan flygtningene skal fordeles i EU. Og der var hård modstand fra en række lande, da EUs udenrigs- og europaministre i går tog hul på den første diskussion af EU-Kommissionens kontroversielle idé om en fast fordelingsnøgle for flygtninge og asylansøgere i EU.

Ikke mindst et flertal af de central- og østeuropæiske lande, der i dag tager relativt få flygtninge og asylansøgere, er kritiske, mens Tyskland, der alene sidste år havde flere end 200.000 asylansøgere, er fortaler for et nyt system. Ifølge Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), sagde nogle lande »rimeligt markant fra« over for ideen, mens andre udtrykte »positive signaler«.

»Når jeg hører kollegerne rundt om bordet, så er der lang vej til konsensus på det her område. Der vil komme mange og lange forhandlinger om det her udspil. Men jeg tror og håber, at det lander på en måde, så EU samlet set bliver bedre i stand til at håndtere den her store udfordring,« siger Martin Lidegaard.

Han tør ikke spå om, hvor det ender eller hvornår, men kalder de store flygtningestrømme for »en af de helt store udfordringer i vores tid – ikke bare for det europæiske samarbejde, men for kloden«.

Varm kartoffel på topmøde

Det lettiske EU-formandskab tør heller ikke være for optimistisk omkring afklaring på EU-topmødet i slutningen af juni. Her skal stats- og regeringscheferne have deres indledende debat om EU-Kommissionens migrationsstrategi og de famøse flygtningekvoter.

»Der er forskellige holdninger til nogle af emnerne, og et af dem er kvoterne. Nogle medlemsstater støtter Kommissionens forslag, mens andre vil have det modificeret. Der vil komme flere diskussioner af det i fremtiden, men jeg tror, at vi kan finde en sund tilgang,« siger den lettiske udenrigsminister, Edgars Rinkēvičs.

Netop de baltiske lande, Polen og Ungarn er ifølge en central EU-kilde blandt de kritiske røster. I første omgang har EU-Kommissionen foreslået, at EU-landene fordeler 20.000 af FNs kvoteflygtninge fra flygtningelejre verden over efter en fordelingsnøgle.

Men nøglen er kontroversiel. Selv et land som Frankrig, der i udgangspunktet ønsker en mere solidarisk fordeling af flygtninge i EU, er utilfreds med kriterierne, som EU-Kommissionen har lagt til grund for sit forslag til en fordelingsnøgle. Ifølge Frankrig burde antallet af flygtninge og asylansøgere, man allerede har taget, veje tungere, end Kommissionen lægger op til.

Også Spanien har afvist den foreslåede fordelingsnøgle, og EU-Kommissionen er tilsyneladende klar til at drøfte kriterierne.

»Kriterierne kan blive diskuteret med medlemsstaterne,« sagde Natasha Bertaud, der er talsperson for EU-Kommissionen på migrationsområdet, ved gårsdagens pressebriefing i EU-Kommissionen.

Oprør mod EU-tvang.

Ifølge EU-kilden er 20.000 kvoteflygtninge til fordeling i 2015-16 så begrænset et antal, at EU-landene sandsynligvis godt kan acceptere selve antallet. Til sammenligning modtog Italien alene flere end 170.000 illegale migranter sidste år. Men fordelingsnøglen er et stridspunkt, fordi EU-Kommissionen også ønsker en obligatorisk fordeling af flygtninge og asylansøgere i perioder med massetilstrømning som i øjeblikket. Og mange lande frygter, hvad konsekvenserne af en obligatorisk fordelingsnøgle kan blive i fremtiden.

»Det bliver nødt til at være frivilligt og ikke obligatorisk,« siger kilden.

Netop den holdning blev også understreget på mødet, fortæller Martin Lidegaard.

»Det bliver påpeget, at det mandat, der blev givet i Det Europæiske Råd (EU-topmødet i april, red.), var en frivillig ordning, og nogle synes, at Kommissionen er gået langt længere, end den egentlig havde mandat til,« siger den danske udenrigsminister.

Selv står Danmark uden for en eventuel fordelingsnøgle på grund af retsforbeholdet – og også hvis retsforbeholdet ved den kommende folkeafstemning bliver omdannet til en tilvalgsordning, har de EU-positive partier lovet at holde Danmark uden for en fælles europæisk asylpolitik. Men det er lidt »ironisk« ifølge udenrigsministeren, der gerne ser både retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet afskaffet.

»EU ville kunne tage et større ansvar på sig, og hvis Danmark var med i en fælles fordeling, ville vi sandsynligvis skulle tage færre flygtninge, end vi gør i dag,« siger Martin Lidegaard.

I dag tager Danmark ca. 500 af FNs kvoteflygtninge om året, mens Danmark ifølge EU-Kommissionens nøgle kun skulle tage 345 over to år. Og når det kommer til asylansøgere, har Danmark femteflest i EU i forhold til befolkningens størrelse.