Europæisk rumagentur udpeger første astronaut med handicap

Videnskab – og forhåbentlig også rummet – er for alle, siger den første parastronaut, John McFall.

Arkivfoto: ESA har ved et arrangement i Paris onsdag – for første gang i over ti år – præsenteret et nyt hold astronauter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mohammed Badra
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Verden har fået den første parastronaut – en astronaut med et fysisk handicap.

Det er britiske John McFall, der er blevet udpeget af Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Det skriver BBC.

ESA har ved et arrangement i Paris onsdag – for første gang i over ti år – præsenteret et nyt hold astronauter.

Ud over John McFall er fem nye fuldtidsastronauter udpeget. De to kvinder og tre mænd, der bliver Europas nye astronauter, er udvalgt mellem mere end 22.500 ansøgere.

Blandt dem er den britiske astronom Rosemary Coogan og den schweiziske faldskærmssoldat og helikopterredningslæge Marco Sieber.

Det er et særligt ESA-program, som muliggør, at personer med handicap kan blive astronauter.

Parastronaut-projektet er et slags opgør med de normale fysiske krav til jobbet, som oprindeligt stammer fra militæret og dets udvælgelse af jagerpiloter.

Formålet er at få flere talenter at vælge imellem. I første omgang går det dog også ud på at finde ud af, hvilke muligheder og udfordringer der er ved at slække på kravene.

Derfor er det også kun få fysiske handicap, som kan give adgang til det første projekt.

Kandidaterne må være lavere end tidligere, nemlig under 1,3 meter, have betydelig forskel i længden på deres ben eller mangle nedre dele af deres ben – og altså have protese i stedet. Men det er også det.

De øvrige psykologiske og uddannelsesmæssige krav er de samme, der normalt er for astronauter.

Der hersker enorm præcision ved rumrejser, og derfor kan selv små fysiske afvigelser gøre tingene meget komplicerede – og dyre.

John McFall siger ifølge BBC, at han håber på at inspirere andre og vise, at »videnskab er for alle – og potentielt er rummet det også«.

41-årige McFall fik amputeret sit højre ben lige over knæet efter en motorcykelulykke i Thailand i 2000.

Ventetiden på første rummission kan sagtens være mere end ti år.

/ritzau/