Europæisk bankunion med national nødbremse

Tyskland kritiseres for ikke at ville overdrage magt nok til den fælles europæiske bankmyndighed, som er et varmt emne på EU-topmødet i Bruxelles. I Danmark vil Finansrådet først se bankunionen an, før det tager stilling til den.

De tyskere, der er utilfredse med både planerne om en bankunion og EUs økonomiske politik generelt, har gode muligheder for at udtrykke deres holdninger gennem grafitti på muren omkring den byggeplads i Frankfurt, hvor Den Europæiske Centralbanks nye hovedkvarter er ved at blive opført. Det heller ikke alle EUs ministre, der er trygge ved udsigten til at give EU ret til at afvikle usunde banker. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES/BERLIN: Mens de europæiske finansministre i dag vil forsøge at fjerne de sidste forhindringer på vejen mod en fælles europæisk bankkontrol, vokser bekymringen for, at de seneste års vigtigste nye EU-initiativ bliver så svækket af nationale hensyn, at det ikke kan udføre sine opgaver ordentligt.

Kritikere mener, at EU-landene med et politisk kompromis er i gang med at skabe en så mudret beslutningsprocedure, at det vil blive meget vanskeligt at nå til enighed, når en stor europæisk bank engang i fremtiden skal lukkes hurtigt ned hen over en weekend – inden finansmarkederne åbner igen mandag morgen.

Forud for det måske afgørende møde for EUs stats- og regeringschefer i Bruxelles i morgen og fredag tegner sig en model, hvor EU-Kommissionen får ansvaret for at afgøre, om en europæisk storbank i fremtiden skal kunne afvikles, men hvor Tysklands indflydelsesrige finansminister, Wolfgang Schäuble, har insisteret på, at regeringerne stadig kan nedlægge veto.

Konsekvensen af det vil være et komplekst system af møder og afstemninger. Den britiske avis Financial Times har analyseret et tænkt eksempel: En middelstor bank, der opererer i tre lande, kommer i problemer. Ifølge det seneste forslag skal 126 mennesker konsulteres. Hvis der er uenighed om, hvad der skal ske, skal der stemmes i op til ni forskellige paneler med kontrollører, skriver avisen. Alt sammen mens uret tikker højlydt.

I en tale til Europa-Parlamentet mandag advarede Den Europæiske Centralbanks direktør, Mario Draghi, EU-lederne mod at vedtage en »meget rodet« bankunion.

»Man kan ikke konsultere hundreder af mennesker om, hvorvidt en bank er levedygtig eller ej,« sagde ECB-chefen.

EU-Kommissionens ansvarlige kommissær, Michel Barnier, efterlyser også et enklere system. Ifølge Nicolas Véron, der forsker i finansielle systemer ved tænketanken Bruegel og Peterson Institute i USA, er bankunionens afviklingsmekanisme »en klodset hybrid«, der er mere national end europæisk.

»Rådet har tydeligvis ikke været i stand til at enes om en afviklingsmekanisme, der er effektiv og praktisk anvendelig,« siger Nicolas Véron til Berlingske.

Formanden for European Banking Authority kritiserede for nylig politikerne i et interview med Financial Times for ikke at give den nye afviklingsmekanisme tilstrækkelige kompetencer.

»De giver os ansvar, men de sætter så mange nationale bremser på alle opgaver, vi får, at jeg nogle gange er bekymret for, at vi ikke vil være i stand til at udføre opgaven,« sagde han.

En tung proces

I Danmark er bankernes forbund, Finansrådet, tilhænger af de elementer i bankunionen, der handler om at ensarte spillereglerne for den europæiske banksektor, men man ser en risiko for dobbeltomkostninger og bureakrati.

»Det forekommer tungt, og det må være et udtryk for, at det er svært at komme til enighed. Som processen beskrives, synes det vanskeligt at blive færdig med den over en weekend. Det vil man formentlig ikke kunne,« siger vicedirektør i Finansrådet, Louise Mogensen.

Finansrådet har ikke konkluderet, om Danmark bør tilslutte sig bankunionen, men anbefaler regeringen at se tiden an.

»Meget taler for, at det vil være en fordel at vente,« siger Louise Mogensen.

I Tyskland er der stor bekymring for, at den nye bankunion skal belaste tyske borgere og tyske banker, der via en kommende afviklingsfond kommer til at hæfte for andre banker. Wolfgang Schäuble krævede oprindeligt, at der i stedet skulle være en kæde af nationale afviklingsfonde, men her har den tyske regering bøjet af. Den fælles afviklingsfond skal dog først være på plads om ti år.

I tyske banker er der også andre bekymringer. De ansatte i de kommende kontrol- og afviklingsorganer skal rekruteres fra hele EU, og arbejdssproget vil derfor blive engelsk. Det kan i sidste ende kræve, at tyske banker skal kommunikere internt på engelsk, hvilket mange ældre tyskere dårligt kan.

Frygter en britisk invasion

Samtidig kan man forestille sig, at Storbritannien, der er den største konkurrent til det tyske bankcentrum i Frankfurt, vil levere mange af kontrollørerne. Tyske bankfolk frygter ifølge avisen Die Welt en »britisk invasion« og en skjult konkurrenceforvridning.

»Hvis briterne er snu, sender de deres hårdeste hunde til ECBs banktilsyn, så de virkelig kan give kontinentets banker en ordentlig tur,« siger en anonym, rutineret bankmand til avisen.Men der er også i Tyskland kritik af den tyske regering. Angela Merkel og Wolfgang Schäuble har med deres vetoret reelt sikret sig, at der slet ikke bliver nogen egentlig bank-union, mener nyhedsmagasinet Der Spiegels klummeskribent Wolfgang Münchau.

»At medierne igen og igen taler om en bankunion er forbløffende. Er man da ikke blevet enige om, at enhver skal ordne sine egne sager,« spørger han.

Sådan en dødsdom, mener Nicolas Véron, er helt overdrevet. Der er trods alt vedtaget et fælles banktilsyn, påpeger han. Men nogle lande – herunder ikke bare Tyskland – er tilsyneladende bare ikke klar til at opgive sin nationale kompetence til at afvikle eller redde sine store banker, konkluderer forskeren.