Den amerikanske præsident, Donald Trump, lod stilfærdigt en bombe springe, da han i går i Det Hvide Hus mødtes med NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg.
Forsvarsudgifterne i de europæiske NATO-lande skal op på fire procent af BNP - altså to procentpoint mere end NATOs målsætning om to procent af BNP, som blev vedtaget på topmødet i Wales i 2014. Så fire procent af BNP vil udgøre et væsentligt indhug i samtlige landes budgetter. Trods de kommende års store stigninger i udgifterne til det danske forsvar vil Danmark kun nå op på knap 1,2 procent af BNP.
»NATO-landene havde formentlig håbet på, at man kunne holde diskussionen lidt inden for lukkede døre på topmødet, men med den her udmelding kan den diskussion godt gå hen og blive hård«Seniorforsker Henrik Breitenbauch, Center for Militære Studier.
Den fordobling af udgifterne til forsvaret, som Trump lægger op til - og der er vel at mærke kun tale om en fordobling for de meget få europæiske lande, der allerede har nået målet om de to procent af BNP - er en bombe under det kommende NATO-topmøde 11. og 12 juli i Bruxelles. På dette topmøde har man i forvejen kunnet imødese en diskussion af, hvorfor de færreste lande har planer om at nå de to procent af BNP inden for den tidsramme, der er afsat - inden 2024.
»NATO-landene havde formentlig håbet på, at de kunne holde diskussionen for lukkede døre på topmødet, men med denne udmelding kan diskussionen gå hen og blive hård,« vurderer seniorforsker ved Institut for Militære Studier under Københavns Universitet Henrik Breitenbauch over for Berlingske.
»Jeg tror, vi vil se en Donald Trump blive stadig mere fokuseret på udenrigspolitikken, jo mere presset han er hjemme. Trump mener, at det er der, hvor han kan hente en succes, og det nye mål om fire procent kan være tegn på dette. Og det kan gøre det kommende NATO-topmøde vanskeligt.«
Ingen danske kommentarer.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen vil ikke kommentere præsident Trumps udspil. Claus Hjort Frederiksen har dog tidligere problematiseret det at måle udgifterne i forhold til BNP, idet forholdene ikke nødvendigvis er den samme. Eksempelvis har Grækenland flotte resultater i forhold til BNP, men ifølge den danske forsvarsminister er dette også et udtryk for, at Grækenlands BNP er meget lav.
»Der er ingen grund til lige på dette område at følge grækernes eksempel,« har det lydt fra Claus Hjort Frederiksen, når diskussion gik på, at Danmark ligger langt fra målet om de to procent af BNP.
En oversigt fra NATO over landenes forbrug på forsvaret viser, at kun 15 af de 29 medlemmer er på kurs mod at indfri målet inden deadline. For alle lande gæder det, at der er meget langt igen, før et mål på fire procent af BNP vil kunne nås.
Absolut tavshed fra NATO
NATO-generalsekretær Jens Stoltenberg kommenterede ikke Donald Trumps udsagn. USA har dog vedtaget et meget ambitiøst forsvarsbudget, som ovenikøbet fik tilført yderligere 61 mia. dollar, efter at det var blevet væsentlig forøget til 700 mia. dollar. Dermed anvender USA lige godt 3,5 procent af BNP på forsvaret.
Den amerikanske præsident lovede allerede under valgkampen, at de lande, der ikke betalte til NATO-fælleskabet, heller ikke kunne forvente, at USA ville komme til hjælp i en konfliktsituation. Dette var dog en udtalelse, som han blev nødt til at trække tilbage og moderere.
Præsidenten har dog hele tiden fastholdt, at der er alt for mange europæiske medlemslande, der i forhold til forsvarsbudgetterne kører friløb, og at alle - såfremt der skal være en vis troværdighed i alliancen - skal yde de to procent, som man vedtog under forgængeren, Barack Obama.
Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent