Europæerne skændes, amerikanerne truer: Balladen fortsætter om Nord Stream 2

Amerikanerne fortsætter presset på ikke mindst tyskerne for at få dem til at sige nej til den omstridte, russiske gasrørledning Nord Stream 2.

USA advarer mod gasledningen Nord Stream 2. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT

USA overvejer at opfordre til blokering af Nord Stream 2

Et udvalg i Senatet i USA skal tage stilling til en resolution, der opfordrer til at stoppe det omstridte russiske gasprojekt Nord Stream 2.

Lederne af Senatets udenrigsudvalg oplyser torsdag, at de vil tage stilling til resolutionen, næste gang de mødes.

Nord Stream 2 udvikles af den russiske gigantvirksomhed Gazprom. Det skal bringe gas fra Rusland til Vesteuropa gennem Østersøen.

Kritikere af gasrørledningen frygter, at Ukraine vil miste store indtægter som transitland, når den nye gasrørledning kommer.

USA har længe lagt pres på Tyskland for at stoppe gasledningen.

Det amerikanske argument er, at gasledningen vil øge Tysklands afhængighed af russiske energiressourcer. Flere lande i EU støtter det amerikanske argument, særligt Polen.

Også Danmark er blandt de EU-lande, der mener at projektet er af afgørende geopolitisk betydning, da Rusland udgør en stigende trussel mod Europa.

Bekymringen for projektet er størst i de nordiske, østeuropæiske og baltiske lande. Imens vægter en række nordeuropæiske lande, herunder Tyskland, de økonomiske fordele ved projektet højere.

Fredag skal EU-landene mødes og tage stilling til et forslag fra EU-Kommissionen om et revideret gasdirektiv.

Det kan reelt sætte en stopper for det russiske projekt. Derfor vil Tyskland forsøge at blokere direktivet.

Torsdag meddelte Frankrig, at landet overvejer at gå imod Tyskland og stemme for direktivet, hvilket kan blive tungen på vægtskålen.

Bliver EU-landene enige om en fælles holdning, er der lagt op til forhandlinger med parlamentet tirsdag i næste uge.

Og bliver direktivet i sidste ende godkendt, vil Nord Stream 2 blive underlagt en række EU-regler og reguleringer.

Den danske regering har udskudt en beslutning om godkendelse af den russiske rørledning.

Det russiske gasselskab er dog ikke afhængig af en dansk beslutning for at kunne gennemføre projektet.

Det russiske projekt er i strid med EUs hensigt om at begrænse afhængigheden af naturgas fra tredjelande.

/ritzau/Reuters

Avis: Saudisk kronprins truede med at bruge kugle på Khashoggi

Et år før den saudiske journalist Jamal Khashoggi blev dræbt, fortalte Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, en af sine nærmeste, at han ville bruge »en kugle« på journalisten, hvis han ikke stoppede sin kritik af regimet.

Det skriver avisen The New York Times.

Samtalen skal have fundet sted i 2017 og være blevet opsnappet af amerikanske efterretningstjenester.

Det fortæller nuværende og tidligere amerikanske og udenlandske topembedsmænd med kendskab til sagen til avisen.

Den afdøde journalist Jamal Khashoggi. Fold sammen
Læs mere

Kilderne er anonyme, og oplysningerne er ikke bekræftet andre steder.

Ifølge The New York Times er samtalen det til dato mest detaljerede bevis på, at kronprinsen overvejede at slå Jamal Khashoggi ihjel.

Jamal Khashoggi skrev frem til sin død kritisk om det saudiarabiske kongerige for blandt andet The Washington Post.

Han blev dræbt på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul 2. oktober sidste år.

Han var på konsulatet for at få udleveret papirer, der skulle bruges i forbindelse med et forestående bryllup, men han kom aldrig ud igen.

Hans forlovede ventede foran konsulatet i mere end ti timer, før hun blev bekymret og slog alarm.

Efter gentagne benægtelser af drabet bekræftede myndighederne i Saudi-Arabien måneden efter drabet. Saudi-Arabien siger, at drabet blev udført af en gruppe, som ikke havde fået ordre til det.

En undersøgelse fra efterretningstjenesten CIA har konkluderet, at Saudi-Arabiens magtfulde kronprins stod bag drabet på Khashoggi.

Blandt andet skal Mohammed bin Salman på dagen for drabet flere gange have været i kontakt med den rådgiver, der efter alt at dømme styrede aktionen.

Kronprinsen sendte i timerne før og efter drabet mindst 11 beskeder til sin rådgiver Saud al-Qahtani, skriver The Wall Street Journal.

Det afviser Saudi-Arabien dog.

/ritzau/

USA kritiserer EU-landes vilje til dialog med præsident Maduro

USA kritiserer EU-lande og en række sydamerikanske lande for at gå i dialog med Venezuelas præsident Maduro.

Ifølge USA bør landene kun kommunikere med Juan Guaidó, der har udnævnt sig selv til midlertidig præsident i Venezuela.

Kritikken rettes imod en nyoprettet kontaktgruppe bestående af lande i EU og Sydamerika, som vil sende en »teknisk mission« af sted til kriseramte Venezuela.

Ifølge EUs udenrigschef, Federica Mogherini, ønsker kontaktgruppen en fredelig og politisk løsning på den venezuelanske krise. Det skal ske gennem et nyt valg i det sydamerikanske land.

»Det er ikke bare den mest ønskværdige løsning. Det er også den eneste løsning, hvis vi vil undgå yderligere lidelse og en kaotisk proces,« siger hun.

USA tager afstand til kontaktgruppen, der består af Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien, Spanien, Portugal, Sverige, Holland, Ecuador, Costa Rica, Uruguay og Bolivia.

Nicolas Maduro. Fold sammen
Læs mere
Foto: MIGUEL GUTIERREZ.

Det siger Elliot Abrams, der er USAs nye udsending til Venezuela.

»I stedet for at forsøge at imødekomme Maduro gennem kontaktgrupper og dialog opfordrer vi lande til at anerkende Juan Guaidó som midlertidig præsident og sammen med os besvare hans ønske om øjeblikkelig international, humanitær assistance til det venezuelanske folk,« siger Abrams:

»Maduro har bevist, at han vil manipulere ethvert forsøg på forhandlinger til sin egen fordel, og han har ofte brugt såkaldte forhandlinger til at skaffe sig selv mere tid. Tiden for dialog er for længst forbi.«

USA vil sammen med Colombia og Brasilien forsøge at sende nødhjælp ind i Venezuela uden om Maduro.

Maduro har sagt, at han vil anse et sådan forsøg som et skridt på vej mod en amerikansk invasion.

/ritzau/AFP

Avis: USA planlægger at forlade Syrien helt i april

USA planlægger at trække landets tropper i Syrien ud af landet i løbet af april.

Det vil ske, selv om en plan om at beskytte de kurdiske styrker endnu ikke er på plads. Det skriver avisen The Wall Street Journal.

Militæret forventes at trække en betydelig del af styrkerne tilbage i midten af marts og gennemføre en fuld tilbagetrækning inden slutningen af april.

Det vil ske, med mindre Trump-administrationen ændrer kurs inden da, fortæller højtstående, anonyme embedsmænd til avisen.

USA har lidt over 2.000 soldater i Syrien, de fleste specialstyrker. Billedet stammer fra byen Manbij i det nordlige Syrien.  Fold sammen
Læs mere
Foto: DELIL SOULEIMAN.

USA har lidt over 2.000 soldater i Syrien. De fleste af dem er specialstyrker, der arbejder sammen med den kurdiske og arabiske alliance Syriens Demokratiske Styrker (SDF).

24. december underskrev USAs præsident, Donald Trump, officielt ordren om tilbagetrækning af amerikanske styrker fra Syrien.

Det skete, efter at han havde meddelt, at han anså missionen for afsluttet.

I en video på det sociale medie Twitter erklærede Trump, at Islamisk Stat (IS) er besejret og slog fast, at amerikanske styrker skal hjem.

»Vi har vundet over IS. Vi har slået dem, og vi har slået dem godt og grundigt. Vi har taget landet tilbage,« lød det i videoen.

USA har dog tøvet med at melde klart ud, hvornår de amerikanske tropper trækkes tilbage.

Derudover mangler Trump-administrationen fortsat en plan for, hvordan de USA-støttede kurdiske styrker skal beskyttes, når amerikanerne trækker sig ud af landet.

Beslutningen om at trække samtlige amerikanske tropper ud af Syrien er kontroversiel og er blevet mødt af kritik fra flere sider.

Trumps forsvarsminister, Jim Mattis, valgte angiveligt at trække sig fra sin post på grund af en dyb modstand mod tilbagetrækningen.

Blandt nogle af USAs allierede er der også overraskelse over Trumps beslutning. En britisk regeringstalsmand siger, at der »stadig er meget, der skal gøres« for endegyldigt at besejre IS.

Der er også frygt for, at en fuldstændig tilbagetrækning kan få stor betydning for magtbalancen i regionen og for Rusland og Irans indflydelse i området.

De to lande støtter Syriens præsident, Bashar al-Assad. Efter Trump meddelte tilbagetrækningen, udtrykte begge lande sig positivt om beslutningen.

Trump kunne kort tid efter fortælle, at han også påtænker at trække amerikanske soldater ud af Afghanistan.