Europa står i problemer til halsen

EU er udfordret fra alle sider før torsdagens topmøde. Internt af dårlig økonomi og et oprørsk Grækenland. Eksternt af konflikter i øst og syd, der har forværret sikkerhedssituationen markant. Der er ingen anden vej, end at EU holder sammen og håndterer alle kriserne, mener udenrigsminister Martin Lidegaard.

Hvideruslands hovedstad Minsk var onsdag rammen om et forsøg på at finde en løsning på krisen i det østlige Ukraine. Ukraines præsident, Petro Porosjenko (th.) mødtes med den russiske præsident, Vladimir Putin (tv.) samt den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Francois Hollande. Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES/BERLIN: Allerede ved årsskiftet talte mange om et udfordrende 2015, der kunne komme til at definere det europæiske samarbejde mange år frem. Men efter voldsomme begivenheder i begyndelsen af året står Europa reelt i problemer til halsen. Svært håndterbare konflikter med Rusland om Ukraine og med Islamisk Stat i Mellemøsten truer sikkerhedssituationen, terroren har igen ramt Europas hjerte, og den nye græske regering udfordrer EUs økonomiske krisepolitik.

Onsdag aften blev der i Minsk og Bruxelles arbejdet på højtryk for at sikre fremskridt mod henholdsvis fred i Ukraine og en aftale med Grækenland. Men det er ikke problemer, som løses over natten.

»Det er indiskutabelt, at vi har rekordmange kriser – og også mange svære. En del af dem, ISIL (Islamisk Stat, red.) og Ukraine, er kommet udefra, og vi er tvunget til at håndtere dem, selv om vi ikke har umiddelbar andel i dem. Nogle kommer indefra og er – som jeg opfatter det – udtryk for de politiske efterveer af en meget dyb økonomisk krise, der efterlod mange europæiske samfund i en sørgelig forfatning med rekordstore arbejdsløshedstal, ikke mindst blandt ungdommen. Det skal EU også håndtere,« lyder udlægningen fra Danmarks udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), til Berlingske.

Nye problemer presser sig på

Oprindeligt var kun økonomien på dagsordenen for torsdagens EU-topmøde, der bringer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og de øvrige 27 stats- og regeringschefer i EU til Bruxelles. Men efter terrorangrebene i Paris, røg terrorbekæmpelse op i toppen, og senest har Ukraine og Grækenland også banket på agendaen.

Fredsforhandlingerne i Hvideruslands hovedstad, Minsk, om en våbenhvile og en vej frem for freden, er af Ukraines præsident, Petro Porosjenko, blevet kaldt »én af de sidste chancer« for at stoppe volden. Porosjenko kommer også til EU-topmødet, men det bliver især vurderingerne fra Tysklands kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, der begge var med til forhandlingerne i Minsk onsdag aften, som bliver afgørende for EUs kurs over for Rusland. Udebliver våbenhvilen og håbet om fred, vil EUs ledere tage yderligere økonomiske sanktioner over for Rusland op til diskussion, fortæller en højtstående EU-diplomat.

I det højspændte drama om Grækenlands gæld, reformer og behov for penge i statskassen står Grækenland fortsat ret alene med de fleste af den nye regerings krav. Ikke mindst Tyskland, der har lånt Grækenland flere penge end nogen andre, insisterer på, at Grækenland skal overholde alle de eksisterende aftaler og fortsætte hestekuren. Onsdag aften skulle finansministrene fra de 19 eurolande mødes ekstraordinært for at høre et mere detaljeret bud fra Grækenland på en vej ud af krisen.

»Jeg vil lytte til den nye græske regering. Det er blot begyndelsen på forhandlingerne i dag, og vi har et nyt møde på mandag,« sagde den hollandske finansminister og formand for eurogruppen, Jeroen Dijsselbloem, ved ankomsten til det ekstraordinære finansministermøde.

Formanden for Det Europæiske Råd, polske Donald Tusk, der styrer topmødet, ønsker ikke forhandlinger med Grækenland på torsdagens møde for stats- og regeringscheferne. Men alle kan tage ordet, og ingen ved, hvad den nye græske premierminister, Alexis Tsipras, har tænkt at sige og gøre på topmødet. At dømme efter de sidste dages meldinger fra Grækenland, har Tsipras ikke tænkt sig at lægge sig ned for Tyskland og EUs fødder.

Svært at håndtere kriserne

Spørger man Michael Wohlgemuth, der leder tænketanken Open Europe Berlin, står EU lige nu med store problemer, som man af forskellige grunde har svært ved at håndtere. Han hæfter sig ved, at det er Merkel og Hollande, der forhandler med Ruslands præsident, Vladimir Putin, og ikke EUs udenrigschef, Federica Mogherini.

»Det kan illustrere, at Putin overhovedet ikke vil forhandle med en EU-kommissær, som han ikke ser som relevant. Det skal være statscheferne for de i øjeblikket mest betydende europæiske lande, der fungerer som stedfortrædere for unionen og næsten forhandler på Vestens vegne. Det viser svagheden i den europæiske udenrigspolitik,« mener Michael Wohlgemuth, der påpeger, at den model for eksempel udelukker Storbritannien og Polen fra indflydelse.

Hidtil har de 28 EU-lande fundet fælles fodslag hver gang om graden af sanktioner over for Rusland, som kræver enstemmighed blandt medlemslandene. Men kun efter betydelige meningsudvekslinger og diskussioner. Selv om Grækenland foreløbigt støtter sanktionerne, er det ikke en given sag, at det fortsat vil være tilfældet, hvis EU ikke tilbyder Grækenland et kompromis, som landet kan leve med, vurderer Wohlgemuth.

»Grækenland bruger det formodentlig også som en spillebrik, når det handler om gældsomlægningen. De siger: Vi kunne også boycotte jeres udenrigspolitik og sanktionerne, hvis I ikke kommer os i møde,« siger han.

Men Martin Lidegaard er trods de mange sammenfaldende problemer »fortrøstningsfuld« omkring, at EU kan holde sammen gennem stormen, også når det kommer til at finde en løsning for Grækenland.

»Det er helt indlysende vigtigt, at EU kan fremstå samlet, og at EU står sammen i alle de internationale kriser, vi har. Jeg synes egentlig, når jeg kigger på tiden fra 2008 til i dag, hvis vi tager det store perspektiv, at EU har været i stand til at håndtere både de eksterne og interne (kriser, red.) indtil nu. Men det står også krystalklart, at vi ikke er igennem dem. Der tror jeg, at jeg vil sige, som Winston Churchill sagde i sin tid: If you are walking through hell, keep walking,« siger udenrigsministeren.

På topmødet ventes enighed om en erklæring, der støtter yderligere tiltag i kampen mod terror som et fælles register over flypassagerer og en mere systematisk kontrol ved Schengen-områdets ydre grænser, mens det er uvist, hvad meldingerne bliver omkring konflikten i Ukraine og situationen i Grækenland.