Europa-Parlamentet opgiver at bekræfte DFs pengeliste: Sag må afvente undersøgelse om svindel

Dansk Folkeparti kan efter et nyt møde med Europa-Parlamentets administration stadig ikke få lov til at betale knap en million kroner yderligere tilbage. Parlamentet kan ifølge talskvinde ikke genkende samtlige poster på DFs liste, og derfor må sagen nu afvente den store undersøgelse om mulig svindel, som EUs antisvindelenhed er i gang med.

Anders Vistisen (DF) har både mandag og torsdag forsøgt at forklare Europa-Parlamentets administration, hvordan han er kommet frem til, at partiet vil betale 955.210 kroner yderligere tilbage af midler, fra EU. Billedet er taget 21.10.2016 i København. DF's EU-gruppeformand, Anders Vistisen, indstiller til hovedbestyrelsen, at hele EU-støtten fra Meld og Feld til partiet fra 2012-2015 betales tilbage. Efter massivt politisk pres fremlægger DF idag en redegørelse vedrørende partiets modtagne EU støtte. Anders Vistisen, Dansk Folkeparti, fotograferet på Christiansborg d.21.10.2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Anders Vistisen fik ikke det ønskede ud af sit møde med Europa-Parlamentets administration torsdag formiddag. Trods tre dages arbejde kan Europa-Parlamentet ifølge dets talskvinde ikke genkende samtlige poster på Vistisens liste over de 955.210 kroner, som Dansk Folkeparti gerne vil betale tilbage oveni de 1,6 millioner kroner, der blev betalt tilbage før sommeren.

»Over de sidste par dage har finanstjenesten forsøgt at identificere alle posterne på listen fra Hr. Vistisen ved at sammenligne dem med det årlige brev fra partiet og fonden, hvor alle udgifter står, og aktivitetsrapporten. Men det har ikke været muligt at identificere alle poster på listen, som Hr. Vistisen er kommet med,« siger Europa-Parlamentets talskvinde, Marjory van den Broeke.

»Nogle af posterne kunne findes, men andre kunne ikke. Der er blandt andet problemer med vekselkurser, og at nogle ting kan være blevet lagt sammen. Derfor har det været umuligt at identificere alle poster, og det vil OLAF være meget bedre til at gøre,« tilføjer hun med reference til EUs antisvindelenhed, der er i gang med at undersøge mistanken om, at der er foregået decideret svindel med EU-midlerne.

Al materiale, som Vistisen er kommet med, bliver nu afleveret til OLAF, der allerede er i gang med at afhøre folk i undersøgelsen, der blandt andet fokuserer på Morten Messerschmidt og Anders Vistisens roller i omgangen med EU-midler, da de to i 2015 var henholdsvis formand og kasserer for det europæiske parti MELD, der er sagens omdrejningspunkt.

Anders Vistisen, der nu har afløst Morten Messerschmidt som formand for Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet, kalder det »noget overraskende«, at Dansk Folkeparti ikke kan få lov til at tilbagebetale midler, der er brugt gennem MELD og den tilknyttede fond FELD, før Olaf-undersøgelsen er færdig. Han beder dog alligevel Dansk Folkeparti om at indsætte de 955.210 kroner på en spærret konto, hvor de så vil være til rådighed for Europa-Parlamentet.

Han kan imidlertid ikke genkende Marjory van den Broekes udlægning af mødet.

»Det er ikke den konklusion, der var på baggrund af mødet. Marjory har ikke deltaget i nogle af de her møder, og de ting, hun udtaler, er i hvert fald ikke noget, der har været diskuteret på de møder, jeg har været til. For mig er konklusionen på mødet, at Europa-Parlamentet havde gennemgået de ting, de kunne ud fra de oplysninger, de havde. Der var sådan set ikke nogen uenighed om, at de ting, de har kunnet efterprøve, var korrekte,« siger Anders Vistisen.

Europa-Parlamentets administration føler sig ifølge talskvinden vildledt af skiftende forklaringer og dokumentation fra Messerschmidt og Vistisen, men det hele må nu afvente OLAF-undersøgelsen, som er sat i gang, fordi der er mistanke om ikke bare sjusk, men decideret svindel med EU-midler.

»Vi har seriøs mistanke om svindel, men det har ikke været en del af diskussionerne i mandags og i dag. Hr. Vistisen ville mødes med administrationen, fordi han gerne ville betale en vis sum penge tilbage. Men Parlamentet har ikke været i stand til at bekræfte, om den liste er korrekt eller ej. Det kan den være, men det kan også være, at den ikke er det,« siger van den Broeke.

Anders Vistisen er også stærkt utilfreds med, at hun taler om, at Europa-Parlamentet har »seriøs mistanke om svindel«, når OLAF slet ikke er færdig med sin undersøgelse endnu.

»Jeg har ikke hørt den påstand på møderne. Det har ikke handlet om OLAFs undersøgelse. Jeg tror, at det er rarere at blive undersøgt af OLAF end af Europa-Parlamentet i den her sag, da jeg har et indtryk af, at de arbejder på et lidt mere objektivt grundlag. Deres talspersoner går i hvert fald ikke ud og fastlægger skyldsspørgsmål, før undersøgelsen er kommet så langt, at man har talt med de implicerede parter,« siger Anders Vistisen, der endnu ikke selv er blevet kontaktet af OLAF.

Frank Barrett, der er generalsekretær for den politiske gruppe European Conservatives and Reformists (ECR), som Dansk Folkeparti tilhører i Europa-Parlamentet, var også med til mødet, og han bakker op om Vistisens udlægning.

»Parlamentets administration var på mødet i stand til at bekræfte en stor procentdel af udgifterne på Anders Vistisens liste. De havde ikke nok information til rådighed til at kontrollere nogle af udgifterne, men de betvivlede ikke Vistisens udgiftsliste. På intet tidspunkt talte nogen om svindel i min tilstedeværelse i forhold til den liste med aktiviteter, som blev diskuteret,« skriver Frank Barrett i en email til Berlingske.

Omkring Dansk Folkepartis ønske om at sætte de 955.210 kroner ind på en spærret konto, siger talskvinden:

»Hvis Hr. Vistisen ønsker at gøre det, så kan han gøre det, men det vil være uden Parlamentets involvering.«

OLAF indledte sin undersøgelse i december 2015 efter de første afsløringer i sagen, og i snit tager OLAFs grundige undersøgelser knap to år.