Europa-Parlamentet bandlyser lobbyister i principiel sag

EUs folkevalgte parlamentarikere har samstemmende besluttet at forbyde kemigiganten Monsanto, der producerer ukrudtsmidlet Roundup, adgang til parlamentet. Flere lobbyist-forbud kan være på vej.

Parlamentet i Strasbourg. Erik Luntang/NORDFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK LUNTANG

Lobbyister i EU skal fremover være klar over en ting: Hvis de ikke er åbne, er døren til parlamentet lukket.

Det må kemigiganten Monsanto sande, efter Europa-Parlamentet torsdag besluttede at forbyde dem adgang til de folkevalgtes bygninger i Strasbourg og Bruxelles. En beslutning, der blev taget på vegne af alle partier.

Sagen er principiel, fordi det er første gang, parlamentet bruger nye regler fra januar i år, der er designet til at holde bedre styr på de lobbyister, der arbejder i parlamentet.

Monsanto, der især er kendt for at producere ukrudsmidlet Roundup, er faldet i unåde efter at have nægtet at stille op til en offentlig høring i parlamentet i oktober.

Her ville medlemmer af parlamentet ellers stille spørgsmål til flere uheldige sager, der klæber til virksomheden.

Belgiske Philippe Lamberts, der er næstformand for gruppen af grønne partier i Europa-Parlamentet kalder udelukkelsen principiel:

»Man kan ikke bare bruge parlamentet efter forgodtbefindende. Hvis de ikke vil komme til parlamentet, når vi beder om det, så kan vi heller ikke acceptere, at de kommer, når de har brug for det,« siger han.

Det er blandt andet løbende til debat, hvorvidt en af hovedingredienserne i Roundup, glyfosat, er kræftfremkaldende.

I august kunne New York Times fortælle, at dokumenter i en amerikansk retssag mod Monsanto viste, at ansatte var bekymrede over produktet og rejste spørgsmål omkring eksperters vurdering af det.

Den engelske avis The Guardian har dokumenteret, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, i en rapport havde kopieret dele af Monsantos egne analyser ind. En sag, der også var pinlig for EFSA.

Berlingske har forsøgt at kontakte Monsanto i både Danmark og USA uden held. Men til avisen Financial Times skriver virksomheden:

»40 års sikker brug og konklusioner fra hvert eneste reguleringsorgan i verden bekræfter, at glyofosat ikke er kræftfremkaldende. Vi vælger ikke at deltage i en begivenhed, hvor det sandsynlige udfald er en underminering af videnskabelig troværdighed af EUs reguleringsorganer.«

Men den forklaring køber Philippe Lamberts ikke:

»Hvis de er sikre i deres sag, bør de ikke være bange for at deltage, selv om der måske er svære spørgsmål under høringen,« siger han.

Er der her ikke bare et forsøg på at gøre skade på en virksomhed, hvis produkt ikke stemmer overens med din politiske holdning?

»Hvis det handlede om produktet, ville vi ikke have fået støtte fra de liberale, de konservative og de andre partier. Det her handler om, at vi er repræsentanter for folket, og det vil vi have, at de multinationale selskaberne respekterer,« siger Philipe Lamberts.

Socialdemokraten Christel Schaldemose, der sidder i parlamentets miljøudvalg ENVI, mener, sagen »kan danne præcedens« i parlamentet.

»At lave interessevaretagelse er der ikke noget problem i. Men det skal være synligt, gennemsigtigt, og der skal være lige adgang for alle. Det skal ikke sådan, at bare fordi man er et multinationalt selskab med mange ressourcer, kan man få bedre adgang: Det handler i sidste ende om tilliden til det demokratiske system,« siger hun.

Monsanto granskes lige nu flere steder i EU. Europa-Kommissionen skal før årsskiftet tage stilling til, hvor længe licensen på glyfosat skal forlænges.

Parlamentet presser på for færre end de ti år, kommissionen hælder til.

Samtidig er den danske EU-kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager (R), »indledningsvist bekymret for,« at den tyske kemikoncern Bayer har planer om at opkøbe Monsanto.

Til januar forventes hendes afgørelse om, hvorvidt selskabet bliver så stort, at det er konkurrenceforvridende.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles.