Europa leder efter nye redskaber mod terror

Der er terroralarm over Europa, og det regner med forslag til nye stramninger og beføjelser. Men de nye forslag er ikke nødvendigvis det, der er behov for, lyder advarslen.

Foto: FRENCH POLICE. Brødrene Chérif og Saîd Kouachi.
Læs mere
Fold sammen

BRUXELLES/BERLIN: Da den 32-årige Chérif Kouachi i sidste uge sammen med sin bror Saïd tiltvang sig adgang til redaktionen på Charlie Hebdo var han allerede en gammel bekendt af de franske antiterrormyndigheder. Agenter filmede ham, da han som helt ung joggede i den pittoreske Buttes-Chaumont park i det nordøstlige Paris. Den forældreløse Chérif Kouachi med algeriske rødder levede på kanten af det franske samfund og kunne godt lide fitness. Men efter at have mødt den karismatiske guru Farid Benyettou begyndte han og andre fra den såkaldte Buttes-Chaumont-celle at træne til væbnet kamp i Irak. I januar 2005 forsøgte han tilsyneladende at rejse til Irak, men blev tilbageholdt i lufthavnen i Paris og senere fængslet. Buttes-Chaumont-cellen blev opløst, men i 2010 kom Chérif Kouachi igen i søgelyset mistænkt for at forsøge at befri den ældre islamist Smaïn Aït Ali Belkacem fra fængsel. Det kunne dog ikke bevises. Godt fire år senere myrdede Chérif og Saïd de franske tegnere og andre tilstedeværende på satirebladets redaktion under påberåbelse af Allah og med reference til al-Qaeda i Yemen.

Chérif Kouachis lange rejse ind i den voldelige islamisme viser, hvor vanskeligt det er at svare på, hvor det præcis gik galt for det omfattende franske antiterrorforsvar. Og hvor Europa mere effektivt kan sætte ind for at forsvare sig mod det stærkt stigende antal militante jihadister. Angrebet har udløst en lang række krav om nye lovstramninger og mere overvågning fra Europas politikere. Som det også skete efter tidligere terrorangreb i Europa. Men den politiske iver efter at handle peger ikke altid de rigtige steder hen, vurderer efterretningseksperter over for Berlingske.

Simon Palombi, der er international sikkerhedsrådgiver ved tænketanken Chatham House i London, ser ikke noget stort behov for nye tiltag, fordi beføjelserne allerede er vidtrækkende. Men de bliver ikke altid udnyttet godt nok.

»De har allerede redskaberne og mekanismerne på plads til. Der er behov for at fokusere på, hvor kæden er hoppet af, og når det handler om tilbagevendte jihadister, er det mest effektive at forhindre adgangen til finansiering samt våben og sprængstoffer,« siger han til Berlingske.

I en række lande er der netop nu stor politisk fokus på udrejsen til hellig krig for Islamisk Stat. I Tyskland kan myndighederne inddrage tyske statsborgeres pas, hvis der er »begrundet mistanke« om, at de tilhører eller støtter en terrororganisation eller planlægger eller støtter brugen af vold til politiske eller religiøse formål. Noget lignende overvejer man i Danmark og Frankrig. Men det har vist sig i praksis, at man kan rejse gennem Schengen og via Tyrkiet til Syrien alene på et tysk id-kort. Det skal 20 tyskere have gjort. I denne uge har den tyske regering derfor besluttet, at myndighederne også skal kunne inddrage ID-kortet og i stedet udstede et midlertidigt ID-kort, hvorpå det fremgår, at udrejse er forbudt. Det er dog heller ikke sikkert, at det vil virke, vurderer Joachim Krause, der leder instituttet for sikkerhedspolitik ved universitetet i Kiel og udgiver »Jahrbuch Terrorismus« – en årbog, der blandt andet analyserer den internationale terrorismes strategier.

»Jeg frygter, at det overhovedet ikke vil bringe noget. For myndighederne må jo gå hen til disse mistænkte og sige: Giv os ID-kortet. Så får de et mindre gyldigt ID-kort. Så vil de sandsynligvis straks stikke af med det gamle id-kort eller rejse ud alligevel, eller de vil muligvis straks lave et angreb hos os. Det, synes jeg, ærligt talt ikke er en god idé,« siger han til Berlingske.

Derimod støtter Joachim Krause den tyske regerings pres for at registrere europæiske flypassagerer, hvilket Europa-Parlamentet hidtil har modsat sig af hensyn til privatlivets fred. Han efterlyser også et nyt EU-direktiv, der vil gøre det lovligt for landene at langtidslagre de såkaldte metadata fra europæernes elektroniske aktivitet. Det vil sige oplysninger om, hvor den enkelte har været, og med hvem, der er kommunikeret, men ikke indholdet.

»Der er et stort behov, for disse data er vigtige for at finde et netværk efter et angreb,« siger han.

Det tidligere EU-direktiv blev erklæret retsstridigt af EU-domstolen og skriver sig dermed ind i en lang række af de europæiske antiterrortiltag siden terrorangrebet på World Trade Center i 2001, der efterfølgende er blevet kritiseret for at kompromittere borgernes retssikkerhed.

Simon Palombi mener, at antiterrorindsatsen først og fremmest skal »fokuseres.« Joachim Krause efterlyser nye initiativer, men tilføjer, at man trods tragedien i Paris ikke skal glemme, at efterretningstjenesterne faktisk samarbejder ret godt.

»Der sker ikke den slags angreb hos os, som sker i Mellemøsten med 50, 100 eller 200 døde. Det er alt sammen relativt små angreb,« siger den tyske ekspert.

Selv om Europa lige nu er rystet, så hærger den islamistiske terror især i Mellemøsten og Afrika. En optælling fra The International Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence i Storbritannien viser, at der i november sidste år blev dræbt 5.042 mennesker i 664 terrorangreb verden over. Langt de fleste ofre – formentlig over 80 procent – var muslimer.