Europa lægger maksimalt pres på Grækenland

Makedonien afviser tusinder af migranter ved den græske grænse, altimens et kontroversielt forslag om fælles europæisk grænsevagt øger presset på Grækenland. Premier­minister Tsipras langer ud efter genopførelsen af mure og hegn i Europa.

Makedonien har lukket grænserne for en lang række nationaliteter. Det sætter Grækenland under pres for at beskytte egen og dermed EUs ydre grænser bedre. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROBERT ATANASOVSKI

BRUXELLES: De europæiske landes pres på Grækenland for at få det sydeuropæiske land til at beskytte sine ydre grænser er massivt. EU-Kommissionen foreslår tirsdag en fælles europæisk grænsestyrke, som om nødvendigt skal kunne indsættes imod et Schengen-lands vilje. Det sker samtidig med, at Grækenland kæmper med tusindvis af flygtninge og migranter, der de seneste uger er blevet nægtet videre rejse ind i Makedonien og derfor må blive i Grækenland.

Makedonien lader kun flygtninge og migranter med syriske, afghanske eller irakiske papirer rejse ind i det lille Balkan-land. De tre nationaliteter er de største grupper på migrationsruten gennem Tyrkiet og Grækenland, og samtidig har netop syrere, afghanere og irakere alle gode muligheder for at opnå asyl, når de kommer videre til EU-lande som Tyskland og Østrig.

Dette har betydet, at flere tusinder migranter fra især Pakistan, Iran og en række nordafrikanske lande er strandet ved den græsk-makedonske grænse, og derfor begyndte Grækenland i sidste uge at transportere migranterne til en lufthavn, der ikke er i brug, samt til et sportsstadion i hovedstaden, Athen. I forvejen må Grækenland tage hånd om tusinder af migranter, der dagligt ankommer fra Tyrkiet, men hidtil har de relativt let kunne rejse videre gennem Balkan.

Kontroversiel grænsestyrke på vej

Samtidig er Grækenland også udsat for et maksimalt politisk pres fra EU-Kommissionen og de øvrige EU-lande, der i månedsvis har kritiseret Grækenland for ikke at beskytte sin egen og dermed EUs ydre grænse mod Tyrkiet.

EU-Kommissionen foreslår tirsdag en fælles europæisk grænse- og kystvagt. Den skal i yderste tilfælde kunne sættes ind imod et lands vilje, såfremt dette land ikke selv er i stand til at beskytte sin egen og dermed også EUs grænse. De to største Schengen-lande – Tyskland og Frankrig – har allerede meddelt, at de støtter forslaget, og de lægger ikke skjul på, at det er Grækenland, der er i tankerne.

Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, sagde fredag, at han ikke havde noget imod en fælles grænse- og kystvagt, så længe den er under det pågældende lands kommando. Premierministeren langede til gengæld ud efter en række EU-lande og Balkan-landes håndtering af flygtningekrisen.

»Vi forsøger at håndtere dette enorme problem med menneskelighed og solidaritet – baseret på grundlag af folkeretten – uden overgivelse til den barbariske populisme af vold, af hegn og mure, som i dag bliver rejst i Europa,« sagde Tsipras ifølge det græske nyhedsbureau ANA.

Dansk opsang til Grækenland

Ifølge Danmarks udenrigsminister, Kristian Jensen (V), er det imidlertid især de nordeuropæiske lande, der er solidariske, fordi de relativt set modtager flest asylansøgere. Kristian Jensen mener, det er helt nødvendigt, at Grækenland gør meget mere for at beskytte sin og EUs ydre grænse.

»Jeg tror, at Grækenland er klar over, at landet står i en meget, meget udsat position nu, og at de er nødt til at sikre, at der sker noget mere effektivt. Hvis ideen om solidaritet skal have sin virkning, så skal de sydlige lande løfte deres del af solidariteten ved at sikre, at grænsekontrollen er effektiv, og at de, der kommer ind, har legal adgang til Europa,« siger Kristian Jensen. Udenrigsministeren vil ikke kommentere EU-Kommissionens udspil, fordi det først offentliggøres tirsdag, men han siger, at man fra dansk side har et ønske, »der går i retning af det«, som EU-Kommissionen ventes at præsentere, selv om der »selvfølgelig« skal være respekt om landenes suverænitet.

Kristian Jensens østrigske kollega, Sebastian Kurz, lægger ikke skjul på, at Østrig bakker op om forslaget:

»Det er absolut den rigtige vej, for vi har i høj grad brug for at styrke EUs ydre grænser. Jeg har fuld forståelse for, at Grækenland ikke kan klare det alene, men jeg har ingen forståelse for, at Grækenland ikke vil lade sig hjælpe. Det vil være et væsentligt skridt mod at give EU flere muligheder for at overbevise grækerne om at lade sig hjælpe,« siger Kurz.

Forslagets mulighed for tvangsindsættelse af grænsestyrken forventes dog at møde modstand fra andre lande, fordi grænsekontrol er et suverænt nationalt anliggende. Ifølge Reuters har Polens udenrigsminister samt diplomater fra flere andre lande allerede gjort det klart, at EU-Kommissionens forslag derfor ikke er spiseligt i den aktuelle version.