Europa holder vejret i spænding: Bliver det Frexit eller euro-regering?

Når franskmændene søndag har stemt ved første runde af præsidentvalget, vil optællingen i resten af Europa følges med spænding. To af de fire favoritter argumenterer for at forlade Unionen og euroen. De to andre går, med forskellige grader af føderal begejstring, ind for et tættere europæisk samarbejde. Her er de vigtigste punkter i deres EU-politik.

Fra venstre mod højre: Francois Fillon, Emmanuel Macron, Jean-Luc Melenchon, Marine Le Pen og Benoit Hamon før debatten på TV-kanalen TF1 20. marts
Læs mere
Fold sammen

Føderalisten Emmanuel Macron

Den uafhængige kandidat, der indtil efteråret var økonomiminister i François Hollandes socialistiske regering, vil have et langt tættere samarbejde.

Især i eurozonen, der skal udstyres med et fælles budget, et parlament og en »finansminister« som øverste leder. Samtidig vil Macron føre ansvarlig budgetpolitik og bringe det franske underskud ned på 0,5 pct. i 2022.

Sundhed, uddannelse og arbejdsmarkedsregler skal harmoniseres, mens reglerne for arbejdskraftens frie bevægelighed ændres for at undgå løndumping.

EU skal tage kampen op mod internationale teknologimastodonter og deres transnationale skattefiduser, samtidig beskyttes visse strategiske sektorer mod udefrakommende investeringer.

EUs borgere skal via debatfora i de enkelte medlemslande deltage i udarbejdelsen af et nyt traktatgrundlag og skal samtidig kunne overvåge europæiske handelsaftaler via særlige kontrolkomiteer

Den mellemstatslige

François Fillon

Som en god gaullist går den konservative kandidat ind for et tættere samarbejde på mellemstatslige præmisser. Også Fillon vil have en regering for eurozonen, men den skal bestå af stats- og regeringschefer med en generalsekretær som koordinator.

Dette »direktorium« skal sætte gang i arbejdet med at gennemføre en skatteunion. Men samtidig skal medlemslandene have styr på deres budgetunderskud, og Fillon lover at få Frankrigs ned under tre procent senest i 2019. Det skal bl.a. ske via en barsk slankekur af den offentlige sektor. En europæisk valutafond skal oprettes som alternativ til den USA-baserede IMF. Også militært skal afhængigheden af amerikanerne mindskes via et tættere forsvarssamarbejde. Men igen som et mellemstatsligt projekt, der respekterer de enkelte medlemslandes væbnede styrker.

Reglerne for arbejdskraftens frie bevægelighed skal strammes.

Frexit fra højre

Marine Le Pen

Front National-kandidaten vil indlede forhandlinger med EU for at få Frankrigs fulde »økonomiske, lovgivningsmæssige og territoriale« suverænitet tilbage. Lykkes det ikke at opnå et tilfredsstillende resultat, skal franskmændene et halvt år senere stemme om Frexit.

Samtidig træder Frankrig ud af euroen og Schengen-samarbejdet, og fuld grænsekontrol genetableres. Mht. genindførelsen af en nationalvaluta, som kun kernevælgerne støtter ubetinget, er Le Pen dog mindre klar i mælet end tidligere. I første omgang vil hun udskyde beslutningen til efterårets tyske valg er overstået.

Bliver Frankrig i EU, skal arbejdskraftens frie bevægelighed skrottes. Franske arbejdstagere og virksomheder skal have førsteret til job og offentlige opgaver og alle varer mærkes detaljeret, så man kan undgå udenlandske produkter, der ikke lever op til franske standarder for kvalitet, dyrevelfærd m.m.

Frexit fra venstre

Jean-Luc Mélenchon

Lederen af den rødgrønne koalition La France insoumise kræver en total genforhandling af EUs traktatgrundlag. Først og fremmest skal der gøres op med stabilitetspagten og den såkaldte nøjsomhedspolitik, som Tyskland gennemtrumfer i eurozonen.

Euroen skal devalueres til sin oprindelige kurs over for dollaren, og den offentlige gæld i medlemslandene genforhandles, mens Den Europæiske Centralbank får mulighed for at finansiere dem direkte.

Frihandel skal generelt erstattes med »solidarisk protektionisme«, og arbejdstagere fra andre EU-lande skal ansættes efter franske overenskomster.

Lykkes det ikke at blive enige om principperne for et mere solidarisk EU, anbefaler Mélenchon et fransk farvel til Unionen og euroen, der skal vedtages ved en folkeafstemning. Som alternativ foreslår han et tættere samarbejde mellem de sydeuropæiske lande.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa