Europa holder sig bevidst på sidelinjen i Irak

Selv om valget i Irak skulle forløbe mere positivt end forventet, vil EU ikke give afgørende hjælp til USAs Irak-indsats. Fra europæisk side vurderer man, at USA har tabt i Irak, og at det derfor på sigt for europæerne er bedre at stå på sidelinjen og afvente, hvordan Irak udformer sin egen fremtid.

BRUXELLES: Meget vil den amerikanske præsident George W. Bush ikke få med sig hjem fra sit besøg i Europa i slutningen af februar, når det gælder hjælp til Irak.

Selv om valget i Irak skulle forløbe mere gnidningsfrit end forventet, er der fortsat ingen appetit blandt de europæiske regeringer på at engagere sig mere i Irak - hverken militært eller økonomisk. Tværtimod er en række af USAs allierede fast besluttede på at få deres soldater hjem fra Irak så hurtigt som muligt efter valget.

Den hollandske regering har således afvist et intenst pres fra både Washington og London for at bevare det hollandske kontingent på 1.400 marineinfanterister i den sydlige del af Irak. De vil blive trukket hjem den 15. marts, hvilket vil gøre det nødvendigt for Storbritannien at sende 600 ekstra soldater til Irak for at overtage det hollandske besættelsesområde.

»Jeg har forståelse for den amerikanske og britiske holdning. Men Holland har allerede gjort en stor indsats,« sagde den hollandske premierminister Jan Peter Balkenende i den forløbne uge.

Ungarn har allerede trukket sine 300 soldater hjem fra Irak, Ukraines kontingent på 1.600 mand skal hjem i løbet af foråret, siger den nyvalgte ukrainske præsident Viktor Jusjtjenko, der også har afvist amerikansk pres. Polen skærer sin styrke på 2.400 soldater ned til 1.700 med udgangen af februar, og den polske regering arbejder mod en fuld tilbagetrækning inden udgangen af 2005.

Ud over at den fortsatte militære indsats i Irak er upopulær hos de europæiske befolkninger, har hovedparten af de europæiske lande som i første omgang støttede USAs invasion af Irak, erkendt, at der ingen politisk kapital er at vinde ved at engagere sig dybere i Irak.

Ingen vil støtte en fiasko
»Bedømmelsen i de europæiske hovedstæder er, at USA har tabt i Irak. Og der er ingen, som ønsker at optræde som forstærkende bidrag til en fiasko,« beskriver en NATO-diplomat den europæiske holdning, der generelt deles af både tilhængere og modstandere af invasionen af Irak for snart to år siden.

Det mest positive scenario for udviklingen i Irak blandt europæiske diplomater er, at USA får held til at gennemføre en »irakisering« af opgaven med at bekæmpe de irakiske oprørere. At det kan overlades til den kommende irakiske regering at overtage de sikkerhedsopgaver, som det amerikanske militær har, så USA og dets allierede indenfor en overskuelig årrække kan trække sig ud med skindet på næsen efterladende sig et nogenlunde pro-vestligt Irak .

Det mest negative er, at Irak før eller efter en amerikansk tilbagetrækning ender i en reel borgerkrig mellem de forskellige folkegrupper, som resulterer i oprettelsen af et islamisk regime som i Iran.

Under alle omstændigheder giver det ingen mening for de europæiske lande som Tyskland og Frankrig, der har lagt tydelig afstand til USAs Irak-politik, på nuværende tidspunkt at engagere sig kraftigere i Irak, vurderes det i Bruxelles.

Tværtimod kan det være en politisk og økonomisk fordel for de europæiske modstandere af Irak-krigen at holde afstand til USA, når det gælder muligheden af at opbygge gode kontakter og opnå indflydelse til det nye irakiske styre, der bliver det endelige udfald af valget og den efterfølgende politiske udvikling, påpeger en europæisk diplomat. Det står jo ikke skrevet i stjernerne, at et kommende fuldt selvstændigt Irak nødvendigvis vil lade amerikanske firmaer komme forrest i køen i udviklingen af Iraks olie- og naturgasrigdomme.

Uddannelsestilbud
Når præsident George W. Bush mødes med EUs stats- og regeringschefer i Bruxelles den 22. februar vil han derfor højest få et tilbud med hjem fra de europæiske lande om, at de vil bidrage til uddannelse af en mindre gruppe irakiske politifolk og dommere i forsøget på at opbygge et effektivt irakisk retssystem. Ifølge EUs udenrigspolitiske chef Javier Solana drejer det sig om 700 til 800 irakere, som vil få tilbuddet, og uddannelsen af dem vil udelukkende finde sted i Europa.

Hovedparten af EU-landene anført af Tyskland og Frankrig afviser, at EU på nuværende tidspunkt skal engagere sig i Irak ved at lade uddannelsen af de irakiske politifolk og dommere foregå på irakisk jord. Det vil nemlig være et signal fra europæisk side om, at man bakker op om den amerikanske Irak-politik.