Europa forsøger at samle stumperne op

Først om tre måneder vil EU afgøre, om man overhovedet skal gå videre med forhandlingerne om forfatningstraktaten. Men klimaet mellem Europas politiske ledere skal være langt bedre, hvis forhandlingerne om en EU-forfatning nogensinde skal blive færdige, hedder det i reaktioner på EU-sammenbruddet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Det europæiske samarbejde står over for en af sine mest kritiske perioder nogensinde, hed det i går i kommentarer til sammenbruddet på weekendens EU-topmøde.

Er der overhovedet den politiske vilje til at gå videre med visionen om at blive enige om den første europæiske forfatning nogensinde, eller er stemningen nu så dårlig, at hele projektet er udskudt i årevis, hed det i kommentarer fra politiske eksperter.

»Det slående er, at man var enige om 95 procent af spørgsmålene,« siger Kevin Featherstone, forsker i europæisk politik ved London School of Economics. Men til sidst kom medlemslandenes kamp for deres egne nationale interesser til at overskygge de mange fremskridt, man allerede var blevet enige om i forfatningsteksten. »EU kan stadig undgå en stor krise, hvis klimaet mellem de store europæiske lande forbedres,« mener han.

Men EU-samarbejdet har i forvejen været gennem et traumatisk år, hvor de europæiske lande først var dybt splittede i deres holdning til krigen i Irak, og hvor de i efteråret var igennem et bittert opgør om EUs økonomiske stabilitetspagt.

Mange af de europæiske ledere har simpelthen brug for at gå hjem og køle af, inden der gøres et nyt forsøg på at blive enige om forfatningen, var der generel enighed om efter sammenbruddet.

»Jeg har ikke fornemmelsen af, at man blot venter på at sætte sig rundt om forhandlingsbordet igen fra 1. januar,« sagde den irske premierminister Bertie Ahern, som med Irlands overtagelse af EUformandskabet fra nytår også får opgaven med at samle op på den strandede proces med forfatningstraktaten.

»Folk skal have tid til at tænke sig om og tale sammen,« sagde Ahern, som har sat EUs næste topmøde i Bruxelles i slutningen af marts som tidspunktet, hvor EU-landenes regeringer skal konkludere på, hvad der skal ske med traktaten.

En diplomat fra et af de større medlemslande slår fast, at »der ikke er nogen drejebog« for, hvad der nu skal ske.

Den britiske udenrigsminister Jack Straw antydede i går på BBC, at der kommer til at gå mindst et år - måske endda længere tid - før forhandlingerne om traktaten er afsluttet: »Jeg kan virkelig ikke sætte en tidsramme op herfor. Jeg tvivler på, at det kan blive under det irske EU-formandskab. Måske under det hollandske i årets sidste halvdel.«

De mest integrationsvillige lande som Tyskland, Frankrig og Benelux-landene vil bruge årets første måneder på at føre en dobbeltstrategi:

På den ene side vil man øge presset på de blokerende lande som Polen og Spanien for at få dem til at opgive deres modstand mod den nye stemmevægtsmodel og dermed få forfatningstraktaten på plads engang næste år.

Men samtidig vil de også gøre det klart, at hvis det ikke sker, så kan der opstå en hel ny udvikling af det europæiske samarbejde, hvor de mest integrationsvillige lande gør alvor af truslen om at skabe et »kerne-Europa« - altså at en mindre gruppe af medlemslandene vil gå videre med EU-forfatningen.

Massivt pres
Tyskland og Frankrig kan presse på for at skabe et udvidet snævert samarbejde på asyl- og indvandringspolitik og på det retslige område, ligesom man har gjort det med euroen og forsvarspolitikken, mener John Palmer, direktør for tænketanken European Policy Center i Bruxelles.

»Sammenbruddet på Bruxelles-topmødet er ikke nogen katastrofe. Det ville derimod være en katastrofe, hvis man havde vedtaget en udvidet forfatningstraktat, som gentog de værste fejl fra Nice-traktaten.«

John Palmer mener, at en række af de nye medlemslande og først og fremmest Polen kommer under massivt pres og må tænke sig om med hensyn til deres Europa-politik: »Medlemslandene får indflydelse ved at bidrage konstruktivt til, at der bliver truffet beslutninger. Det har Storbritannien fundet ud af. Polakkerne skal først lære det.«jtc@berlingske.dk

jela@berlingske.dk

le@berlingske.dk