Euro-bolden spillet videre til de nye medlemslande

Sverige har med euro-nejet lukket sig inde i sit nordiske køleskab. Men de nye medlemslande fra Central- og Østeuropa har som erklæret politik at blive medlemmer af euro-samarbejdet så hurtigt som muligt, hvilket i realiteten nok først bliver hen mod 2010.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES

Vil EU i en lang periode nu skulle leve med en opdeling af den Europæiske Union i en kerne af medlemslande, der deltager i den mest vidtrækkende del af EU-samarbejdet - nemlig parkeringen af den fælles økonomiske politik i en møntunion - og en lige så stor gruppe af medlemslande i anden række?

Det er den situation, som det klare svenske nej til et euro-medlemskab peger på, hed det i flere kommentarer i går til resultatet af den svenske folkeafstemning.

Med det svenske nej er udsigten til en hurtig udvidelse af euro-samarbejdet ud over de nuværende 12 medlemslande forsvundet. Hverken Storbritannien eller Danmark synes forhippet på en hurtig euro-afgørelse, og økonomiske forhold forhindrer de nye medlemslande fra Central- og Østeuropa i at søge om euro-medlemskab foreløbig. Først hen imod slutningen af dette årti kan euro-zonen forvente nye medlemmer, hedder det i flere vurderinger.

I kommentarerne i britisk presse var der stort set enighed om, at udfaldet af de svenske afstemning har aflivet de sidste spekulationer om, at premierminister Tony Blair ville vove en britisk folkeafstemning om at bytte pundet ud med euroen inden næste parlamentsvalg, der skal finde sted senest i foråret 2007. Blair står i forvejen indenrigspolitisk svækket på grund af det bitre opgør om begrundelsen for Irak-krigen og omstændighederne ved våbenekspertens David Kellys død, skrev flere britiske aviser. Og derfor vil han næppe tage det bitre opgør om en euro-afgørelse, når førende regeringsmedlemmer som finansminister Gordon Brown er imod.

Bedst at vente
»Det svenske resultat bekræfter mange britiske politikere i, at det er bedst at vente med en stillingtagen til euroen,« vurderer Daniel Gros, chef for tænketanken CEPS i Bruxelles. På samme måde som Sverige har Storbritannien ført en økonomisk politik med at lade den nationale valuta - pundet - flyde i forhold til euroen, og svenskerne har tilsyneladende ikke villet give slip i deres mulighed for at føre en devaluerings-politik, vurderer han.

Med en situation, hvor briter og de to skandinaviske nationer; Sverige og Danmark, ser ud til at ville stå udenfor euroen nogle år endnu rettes opmærksomheden på de 10 nye medlemslande, der tiltræder EU fra 1. maj næste år.

Teoretisk set kan alle ti lande komme med i euro-samarbejdet efter en ventetid på to år og dermed udvide kredsen af eurolande betydeligt fra 2006. Men i realiteten har en stor gruppe af landene fortsat problemer med at opfylde de økonomiske krav til et euro-medlemskab, og både den Europæiske Centralbank, ECB, og EU-Kommissionen har også haft travlt med at fortælle de nye medlemslande, at de må klappe hesten, før de krydser mållinjen med et euro-medlemskab.

Ikke nok
Det er ikke nok, at en række af de nye medlemslande fra Central- og Østeuropa allerede skygger euroen med en fastkurspolitik på samme måde som den danske krone gør, har ECB gjort klart. De finansielle systemer i de nye medlemslande er ikke indrettet til et euro-medlemskab foreløbig, har banken sagt i tidligere rapporter. Ved at blive udenfor euroen foreløbig kan de nye medlemslande samtidig bevare den økonomiske fleksibilitet, som de har brug for til at klare pres ved medlemskab af EUs indre marked, siger ECB og den tyske Forbundsbank.

De fleste økonomer regner derfor tidligst med et euro-medlemskab for de nye medlemslande fra Central- og Østeuropa hen imod 2010, selv om enkelte kan rykke før. Det gælder især Estland, der i weekenden stemte sig ind i EU, og hvor regeringen har ført en benhård liberaliserings-politik på økonomien for at gøre landet euro-fit.

Noget andet er den politiske vilje hos befolkningerne i de nye medlemslande til at koble sig på euro-samarbejdet, og her bemærkede den anerkendte polske avis Rzeczpospolita i går, at svenskerne tydeligt ikke havde set nogen fordele ved at koble sig fuldt ud på EU-samarbejdet. »Offentligheden i Europa føler sig kun overbevist om det europæiske samarbejdes nødvendighed, når de kan se konkrete fordele,« skrev avisen og vurderede, at det kan blive svært også at sælge euroen til en noget skeptisk polsk befolkning. Den amerikanske finansavis Wall Street Journal konkluderede derimod, at spørgsmålet for det »nye Europa« ikke er, »om man skal ind i euro-samarbejdet, men hvornår«. De nye medlemslande vil forsøge at bruge euroen som rambuk for at blive fuldt ud placeret i det indre marked med stigende velstand for deres befolkninger til følge. »Sverige og Danmark med deres etablerede handelsmønstre ser derimod mere euroen som en trussel mod deres fleksibilitet frem for som en mulighed for at indtage kontinentet med storm,« skrev den amerikanske avis.

Kritik af Frankrig
Flere europæiske politikere angreb i går en række af euro-landene for at have skubbet på det svensk nej ved at skabe blæst om den økonomiske stabilitetspagt, der er grundlaget for euro-samarbejdet. Den finske statsminister Matti Vanhanen langede ud efter Frankrigs sløsede finanspolitik, der havde sendt et budskab til de svenske vælgere om, at euro-samarbejdet ikke var tilstrækkeligt solidt. Den samme holdning gik igen i flere kommentarer i fransk presse.

Men generelt tog man i euro-landene langt mere afslappet på det svenske nej end i landene udenfor mønt-samarbejdet. EU-Kommissionens formand Romano Prodi påpegede, at Sverige selv først vil føle konsekvenserne i form af svindende politisk indflydelse i det europæiske samarbejde. Og i store dele af den europæiske presse erklærede man, at det svenske nej til euroen mere hang sammen med Sveriges næsten to hundrede år lange politik med at holde sig væk fra de politiske opgør på den europæiske scene gennem sin neutralitetspolitik.

»Svenskerne forstår ikke, at det er en illusion at tro på status quo (det forblivende, red.) i en tidsalder præget af økonomisk globalisering,« skrev den tyske liberale avis Frankfurter Rundschau.