EU vil udfase alle rabatter på budgettet over fem år

Den britiske exit fra EU er en lejlighed til at gøre op med rabatter og rabatter på rabatter i EU-budgettet.

REUTERS/Russell Cheyne Fold sammen
Læs mere
Foto: RUSSELL CHEYNE

Danmark og andre landes rabatter på EU-budgettet skal udfases over en periode på fem år, når Storbritannien forlader EU.

Det foreslår EU-Kommissionen i et udspil til nyt langtidsbudget, der skal gælde fra 2021 til 2027.

- Storbritanniens udtræden af EU er en lejlighed til at tage hånd om det komplicerede system med rabatter og endda rabatter på rabatter, hedder det i EU-udspillet.

EU-Kommissionen vil derfor udfase de nuværende rabatter over en periode på fem år, hedder det.

Ud over Storbritannien får Tyskland, Holland, Østrig, Sverige og Danmark i dag rabatter på deres indbetalinger til EU-budgettet.

Danmark har dog samlet set betalt mere til finansiering af andre EU-landes rabatter, end værdien af den danske rabat udgør.

/ritzau/