Russiske midler, der blev indefrosset som led i EU-sanktioner i 2022, har allerede genereret milliarder i indtjening. Og de penge skal være med til at betale for ødelæggelserne i Ukraine.

Det mener EU-landene. De gør derfor klar til at lægge renter og afkast fra de indefrosne midler fra den russiske centralbank til side. For så at sende dem videre ti Ukraine til genopbygning af landet.

Sent mandag oplyser formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union på det sociale medie X, at EU-landenes ambassadører er nået til enighed om et forslag, der skal sikre netop dette.

Forslaget skal dog fortsat formelt vedtages.

Ifølge diplomater er EU-landene blevet enige om en procedure, hvor renter og afkast i første omgang lægges til side.

Herefter skal nogle af midlerne sendes videre til Ukraine. Men det vil stadig kræve yderligere arbejde med juraen, lyder det. Det står endnu ikke klart, hvornår pengene eventuelt bliver sendt til Ukraine.

Over 200 milliarder euro i aktiver fra den russiske centralbank er blevet indefrosset af EU efter Ruslands invasion af Ukraine.

Det er de aktiver, som nu genererer milliarder i indtjening i form af renter og afkast.

Størstedelen af midlerne opbevares af den internationale indskudsorganisation Euroclear, som har base i Belgien.

I de første ni måneder af 2023 tjente Euroclear lige over tre milliarder euro på midlerne. Det svarer til godt og vel 22 milliarder kroner.

Det er langt mere end i 2022 og skyldes især stigende renter.

Både EU-systemet og flere EU-lande har været tilbageholdende med at bruge de indefrosne midler. Det skyldes, at midlerne normalt returneres uberørt, når sanktionerne udløber.

Derfor har der været fokus på overskuddet, der er tjent på de indefrosne aktiver. Men ikke på selve aktiverne.

Målet er at undgå at foretage en egentlig ekspropriation, lyder det.

I EU er der blandt andet juridiske bekymringer samt frygt for gengæld fra Rusland.

Den russiske regering advarede sidste år EU imod at beslaglægge russisk ejendom.

Den russiske regering har tidligere advaret om, at den har udarbejdet en liste over europæiske og amerikanske virksomheder i Rusland, som vil blive beslaglagt, hvis europæerne og amerikanerne gør alvor af af beslaglægge russiske værdier.

Direkte brug af russiske midler kunne også få andre lande og investorer til at miste tillid til EU.

Torsdag er der ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles. Her skal EU-lederne forsøge at nå til enighed om 50 milliarder euro i hjælp til Ukraine, som Ungarn blokerede for i december.

/ritzau/dpa