EU-Ministerrådet og repræsentanter for EU-Parlamentet har landet en foreløbig aftale om et bindende klimamål, der skal reducere udledning af drivhusgasser med 90 procent inden 2040 sammenlignet med niveauet i 1990.

Det skriver EU-Ministerrådet i en pressemeddelelse.

- I dag har Europa samlet sig om en tydelig retning for klimapolitikken, baseret på videnskab og med beskyttelse af vores sikkerhed og konkurrenceevne, siger Lars Aagaard (M), der er Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, i pressemeddelelsen.

- Aftalen mellem Rådet (EU-Ministerrådet, red.) og EU-Parlamentet om et mål for 2040 er afgørende, og jeg er virkelig stolt af det, vi har opnået sammen, tilføjer han.

Danmark har formandskabet for EU-Ministerrådet indtil slutningen af året.

Aftalen er et afgørende skridt mod EU's langsigtede mål om at blive klimaneutral i 2050.

Størstedelen af reduktionerne skal ske i EU, men fem procent kan dækkes af CO2-kreditter, lyder det i pressemeddelelsen.

Handel med CO2-kreditter er en kontroversiel størrelse, hvor lande og virksomheder kan købe sig til reduktioner andre steder.

EU-Parlamentet og EU-landene skal hver især give formel godkendelse, før ændringerne kan blive til lov. Det er normalt en formalitet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den europæiske klimalov, der blev vedtaget i 2021, udgør det juridiske grundlag for EU's langsigtede klimapolitik i overensstemmelse med Parisaftalen.

Den fastsætter et bindende, økonomidækkende mål om klimaneutralitet i 2050 og et 2030-mål om at reducere nettoudledningerne med mindst 55 procent.

Klimaloven giver også mulighed for fastsættelse af et mellemfristet klimamål for 2040.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kalder på det sociale medie X den foreløbige aftale for "en pragmatisk og fleksibel plan for at gøre denne omstilling til vores konkurrencefordel".

- Den politiske aftale om klimamålet for 2040 er gode nyheder. En måned efter COP30 (årets klimatopmøde, red.) forbinder Europa ord med handling, skriver hun.

Efter COP30, der fandt sted i Brasilien i november, lød det fra klimaminister Lars Aagaard, at EU var stærkt utilfreds med aftaleteksten.

Årsagen var, at de arabiske lande, Indien, Kina og Rusland stemte hårdt imod at vedtage en vej væk fra fossile brændstoffer.

- Det var ikke nogen nem beslutning for EU. Vi har det meget svært med den her aftale, sagde Lars Aagaard efter forhandlingerne, der varede 36 timer.

/ritzau/