EU vil med politimission sikre Kosovos selvstændighed

EU sender 1.800 politifolk til Kosovo for at bakke op om kosovo-albanerne, hvis de, som ventet, erklærer Kosovo for selvstændigt i begyndelsen af det nye år. Men en række EU-lande afviser fortsat at anerkende et selvstændigt Kosovo.

»Samlet set betyder de danske forbehold, at vi betragtes som et land, der ikke er fuldt og helt med i det europæiske samarbejde,« sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (th.) i går på et pressemøde med udenrigsminister Per Stig Møller (tv.) i Bruxelles. Dermed sparker regeringen gang i diskussionen om afskaffelsen af de fire danske forbehold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Luntang/EUP-IMAGES

Med afsendelsen af godt 1.800 politifolk og embedsmænd til Kosovo vil den Europæiske Union forsøge at være en lempelig fødselshjælper for et selvstændigt Kosovo.

Indsættelsen af styrken næste år skal sammen med tilstedeværelsen af NATOs 16.000 soldater i den tidligere jugoslaviske provins være med til at forhindre uroligheder og sikre en bæredygtig stat, når Kosovo som forventet i slutningen af januar eller februar erklærer sig selvstændigt.

»Europa påtager sig ansvaret for Kosovos fremtid,« sagde den franske præsident, Nicolas Sarkozy, efter vedtagelsen af styrken på EUs topmøde i Bruxelles, som han betegnede som en »de facto« anerkendelse af Kosovo.

Men det stod samtidig klart, at der langt fra er fodslag i EU-kredsen, når det gælder den officielle anerkendelse af Kosovo.

Cypern satte sig endnu en gang imod en sådan hurtig anerkendelse på linje med Rumænien, hvis præsident Traian Bebescu gjorde det klart, at han ikke vil acceptere en ensidig selvstændighedserklæring fra den kosovo-albanske ledelses side. Grækenland og Slovenien udtrykte også betænkeligheder.

65 danske politifolk
EU måtte i sin erklæring fra topmødet derfor nøjes med at konstatere, at EU vil spille en »vigtig rolle« i Kosovo. Nogen direkte ordlyd med anerkendelse kunne ikke vinde opbakning.

Dermed peger alt på, at EUs medlemslande ét for ét vil tage stilling til en anerkendelse af Kosovo, når en sådan kommer fra den kosovo-albanske regering – sandsynligvis i slutningen af januar eller begyndelsen af februar.

Diplomatiske kilder vurderer, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien vil gå i spidsen sammen med en række mindre medlemslande som f.eks. Danmark, Sverige og Holland. En række af nabolandene til den urolige Balkan-region vil være mere tilbageholdende.

Fra dansk side hed det i går, at det var op til EUs medlemslande selv at træffe den endelige afgørelse om fuld anerkendelse af Kosovo, og at EU med beslutningen om at sende en politi- og krisestyringsenhed til Kosovo har sendt et kraftigt signal om opbakning til kosovo-albanernes ønske om uafhængighed.

»Om Kosovo tager man udtrykkeligt ikke stilling til spørgsmålet om anerkendelse, for de har jo ikke erklæret sig uafængige endnu. Men man præciserer, at nu går politimissionen i gang. Det er en væsentlig beslutning, for nu ved man i området, at EU kommer med en stor styrke,« sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K) i går.

Danmark vil deltage med 65 politifolk i EUs mission.

Serbien protesterer
På topmødet forsøgte især Italien og Tjekkiet at sende et stærkere signal til Serbien om, at EUs støtte til Kosovo ikke er en anti-serbisk handling.

Men et flertal af landene – heriblandt Danmark – modsatte sig at sende et stærkere politisk signal til Serbien om, at det på sigt kan regne med medlemskab af EU, hvis det accepterer et selvstændigt Kosovo.

Denne gruppe lande krævede, at Serbien arbejder bedre sammen med den Internationale Krigsforbryderdomstol om anholdelsen af serbiske anklagede krigsforbrydere som Ratko Mladic.

Serbien protesterede i går mod EUs beslutning om at sende politimissionen til Kosovo. Men den serbiske regering har indtil videre også signaleret, at den ikke vil gribe ind med voldelige midler for at forhindre Kosovos selvstændighed.