EU vil have nyt system for verdens finanser

EU-landene vil overtale USA til en stor reform af det internationale finanssystem. Krisen fører til massefyringer i Europa. Fogh beklager, at Danmark ikke bruger euro.

»Vi har ingen form for fælles international kontrol,« sagde den britiske premierminister Gordon Brown i går om finanssystemet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dominique Faget/AFP

Den finansielle krise, der har krævet gigantiske milliard-indgreb fra regeringer i Europa og USA, har afsløret så store mangler i styringen af det internationale finanssystem, at EU-landene nu forsøger at overtale USA til at skabe en ny global finansorden.

Det stod klart ved EU-topmødet i Bruxelles i går, hvor EU-landene havde den finansielle krise og den generelle økonomiske afmatning øverst på dagsordenen.

EU vil derfor invitere USA og andre store økonomiske magter som Kina, Japan, Indien og Rusland til et topmøde i november, hvor man skal drøfte udviklingen af et sådant system.

»Det står klart, at vi har et globalt finanssystem. Men vi har ingen form for fælles international kontrol. Vi har brug for at handle mere koordineret,« sagde den britiske premierminister, Gordon Brown, i går.

Det aktuelle system – de såkaldte Bretton Woods-aftaler fra 1944, hvor verdens vestlige økonomier blev enige om, at værdien af deres valutaer skulle afspejle deres nationale guldreserver og holde en fast kurs over for hinanden – blev reelt undergravet i 1971, da USA måtte lade dollaren flyde frit efter den dyre krig i Vietnam.

Allerede lørdag vil EUs formand, Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy, samt EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, besøge USAs præsident, George W. Bush, i hans feriebolig i Camp David for at aftale detaljerne for topmødet.

Ifølge EU-kilder håber EU-landene, at USAs næste præsident, der vælges 4. november, vil være til stede ved det økonomiske topmøde i november.

Jean-Claude Trichet, chefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, sagde forleden i New York, at der er brug for langt mere disciplin i det internationale finanssystem.

»Der er brug for disciplin på finansmarkederne. Der er brug for makroøkonomisk disciplin. Der er brug for pengepolitisk disciplin,« sagde Trichet, der har fået stor ros for sit bidrag til »brandslukningen« i forbindelse med den aktuelle finanskrise.

EUs topmøde i går og i dag er primært helliget den storstilede plan for indgreb i den europæiske bank- og finanssektor, som blev aftalt på et topmøde i søndags mellem de 15 lande i euro-gruppen samt Storbritannien, der de facto har måttet nationalisere sine største banker for at undgå konkurser og medfølgende uro på finansmarkederne.

EU-landene påtager sig at sikre både indlånernes interesser og de såkaldte »interbank-forretninger« mellem bankerne. I de europæiske lande er der i alt sat mere end 15 billioner kr. – eller godt ti gange Danmarks bruttonationalprodukt – af til hjælpepakken. I går stod det dog klart, at mens finanskrisen synes at have lagt sig, så melder den generelle økonomiske lavkonjunktur sig for alvor. Storbritannien oplevede således i går den største månedlige stigning i arbejdsløsheden siden 1991.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde i går, at Danmark fuldt og helt støtter beslutningerne fra euro-topmødet, og han beklagede, at Danmark – på grund af sit euro-forbehold – ikke har kunnet deltage: »Under en periode med turbulens bliver prisen ved at stå uden for euroen meget synlig. Vi betaler en politisk pris i form af manglende indflydelse, og den økonomiske pris ser man i form af en rente, der er omkring en pct. højere end i euro-området.« Regeringen vil af med samtlige danske EU-forbehold inden 2011.