EU vil have mange flere penge på bordet – men bag milliarderne gemmer sig et opgør om, hvad EU skal være

Analyse: Danmark har stået i spidsen for at åbne en bagdør, så milliarder fra EU-budgettet nu kan bruges på forsvar. Det sker, samtidig med at de store budgetforhandlinger, der skal tegne konturerne af EUs fremtid, bliver skudt i gang.

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, foreslår, at EUs budget i den næste syvårige periode skal øges til 2.000 milliarder euro – svarende til 15.000 milliarder danske kroner.  Olivier Matthys/EPA/Ritzau Scanpix

Danmark har fået sin første store sejr og har sat to tykke streger under sin ambition for EU-formandskabet:

Forsvar skal rykkes helt ind i hjertet af EUs økonomiske politik.