EU vil have et fast tag i nødbremsen

Hvis tyrkere og ukrainere misbruger visumfrihed til EU, skal en nødbremse, der suspenderer visumfriheden, kunne trækkes hårdt og hurtigt. Det er EU-landene nu enige om forud for en mulig visumaftale.

Udlændingeminister Inger Støjberg oplyser, at der er dansk opbakning til visumfrihed for tyrkiske statsborgere, men kun såfremt Tyrkiet opfylder samtlige 72 punkter, som EU har listet op. Tyrkiet mangler endnu at opfylde syv punkter, men der er tale om syv punkter, der vejer meget tungt, for eksempel terrorlovgivning, forklarer Inger Støjberg. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tyrkiet, Ukraine, Georgien og Kosovo nærer alle et brændende ønske om at opnå 90 dages visumfrihed til Schengen-området. Og alle fire lande er helt eller stort set i mål med at opfylde EUs krav. Men med flere end 120 millioner borgere alene i Tyrkiet og Ukraine er EU-landene lynhurtigt blevet enige om, at det er nødvendigt at skærpe den nødbremse, der kan suspendere visumfriheden.

Det står klart efter et møde mellem justits-, indenrigs- og udlændingeministre fra de 28 EU-lande fredag.

»Nødbremsen er meget vigtig, fordi vi skal sørge for, at der er styr på tingene. Det er ikke meningen, at visumfrihed skal medføre, at et meget stort antal borgere søger asyl,« siger udlændingeminister Inger Støjberg (V).

Inger Støjberg tilføjer, at der hidtil ikke har været noget særligt stort asylpres fra tyrkiske statsborgere i Danmark, og at hun ikke forventer, at det vil blive nødvendigt at trække i nødbremsen. Men Inger Støjberg understreger, at det netop er nødvendigt at have en nødbremse, hvis tingene skulle udvikle sig anderledes end forventet.

Mange forhold kan udløse nødbremse

Ud over en betydelig stigning i antallet af asylansøgere fra et land, der har visumfrihed, vil en betydelig stigning i antallet af borgere, der ikke rejser hjem efter de 90 dage, også kunne udløse nødbremsen. Det samme gælder, hvis aftaler om tilbagetagelse af asylansøgere, som aftalt i den store aftale med Tyrkiet, ikke bliver overholdt.

Hollands EU-formandskab fremhæver desuden, at skærpelsen ligeledes betyder, at sikkerhedsmæssige risici nu også vil kunne udløse nødbremsen. Det gælder eksempelvis en risiko for terror, som kan dokumenteres.

Foreløbigt ser tyrkisk visumfrihed dog ud til at trække ud. Deadline er sat til udgangen af juni, men det tror ingen længere på, efter at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, gentagne gange de seneste uger har afvist at ændre landets terrorlovgivning, som er et af de krav, Tyrkiet mangler at efterleve for at kunne opnå visumfrihed.

Erdogan har da også selv nævnt oktober som en mulig ny deadline for visumfrihed, hvis flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet skal stå ved magt.

Det er netop den nuværende tyrkiske terrorlovgivnings brede definition af terrorisme, som EU vil have ændret, da blandt andet journalister og akademikere er blevet arresteret for at overtræde den lov.

Inger Støjberg understreger, at Tyrkiet endnu ikke har ændret terrorlovgivningen, som hun kalder et »tungt« punkt blandt de 72 krav til Tyrkiet. Hvis Tyrkiet gennemfører alle lovændringer og lever op til samtlige krav, så skal landet dog have den lovede visumfrihed, mener Inger Støjberg.

»Der er dansk opbakning i fald, Tyrkiet opfylder alle 72 punkter, der er listet op, og Tyrkiet mangler i øjeblikket syv for at kunne opnå visumfrihed til EU. Det lyder umiddelbart ikke af meget, når listen er på 72 punkter, men der er altså nogle af elementerne, der vejer meget tungt – for eksempel terrorlovgivningen. Og Tyrkiet skal opfylde alle 72 punkter,« siger Inger Støjberg og tilføjer, at der er bred enighed om dette blandt de 28 EU-lande.

Europa-Parlamentet skal også godkende den skærpede nødbremse, men her ventes der stor opbakning.