EU vil betale Tyrkiet for at holde på flygtninge

EU er parat med milliard-bistand, hvis Tyrkiet vil huse de syriske flygtninge og slå hårdere ned på menneskesmuglerne. Det gør vi allerede, fastslår den tyrkiske ambassadør.

Flygtninge i den tyrkiske by Edirne, der ligger tæt på grænsen til både Grækenland og Bulgarien. Tyrkiet har modtaget næsten to millioner syriske flygtninge i løbet af de seneste fire år, hvoraf ca. 260.000 bor i 25 flygtningelejre. Resten bor rundt omkring i Tyrkiet, hvor de fylder godt op i gadebilledet som tiggere og daglejere. Foto: Alexandros Avramidis Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tyrkiet huser flygtningene. EU betaler. Det vil være et af de forslag, som EU-landenes stats-og regeringschefer skal drøfte, når de onsdag mødes til krisetopmøde om flygtningekrisen.

Den tyrkiske regering har endnu ikke kommenteret ideen, men efter alt at dømme siger Ankara nej tak – i hvert fald hvis tyrkernes hidtidige opfordringer til EU om at være mere gæstfri over for de syriske flygtninge er en ledetråd.

Opfordringen blev gentaget af den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu for et par uger siden, og som generaldirektøren i det tyrkiske udenrigsministerium, Hasan Ulusoy, fastslog i et interview med Berlingske i sommer, så vil Tyrkiet ikke være et lagerrum for de flygtninge, som EU ikke selv vil huse.

»Nej, Tyrkiet er ikke et land, der kan betales for at huse alle verdens flygtninge. Det er ikke seriøst,« understregede den tyrkiske talsmand.

Op til en milliard euro

Det er blandt andre den franske præsident, Francois Hollande, der har luftet forslaget om at betale Tyrkiet for at håndtere de syriske flygtninge, indtil »situationen i Syrien er løst.«

For fire dage siden fulgte EU-kommissær for regionalpolitik Johannes Hahn op og stillede op til en milliard euro i udsigt. Penge, der skal »hjælpe Tyrkiet med at håndtere udfordringen og give folk et perspektiv, så de bliver i regionen og dermed kan vende tilbage til deres hjemegn, deres byer, så snart det er muligt,« sagde EU-kommissæren.

For EU er Tyrkiet da også en helt afgørende medspiller, hvis det skal lykkes at dæmme op for strømmen af flygtninge, der vil til Europa. Tyrkiet har i årtier været transitland for flygtninge fra hele Mellemøsten og store dele af Asien, og med den nu over fire år lange borgerkrig i nabolandet mod syd, Syrien, har Tyrkiet fået næsten to millioner syriske flygtninge. Tyrkiet gør ikke noget for at holde dem ude – tværtimod hilser regeringen dem velkommen – og med syv-otte millioner internt fordrevne i Syrien ventes antallet af syriske flygtninge i Tyrkiet at vokse yderligere i den kommende tid.

Flugt går via Ægæerhavet

I Tyrkiet får syrerne ikke status som flygtninge i henhold til FNs flygtningekonvention. De får en »midlertidig beskyttelse,« gratis sundhedsydelser og skolegang til børnene. Det har indtil videre kostet den tyrkiske stat næsten seks milliarder dollar, hvoraf en del er brugt på at opføre 25 flygtningelejre.

Lejrene huser dog kun omkring 260.000 af de syriske flygtninge. Resten bor rundt omkring i Tyrkiet – mange i de større byer, hvor de fylder godt op i gadebilledet som tiggere og daglejere. Officielt må syrerne ikke arbejde, men det gør en del af dem alligevel og til en løn, der er lavere end tyrkernes.

I takt med, at krigen i deres hjemland trækker ud, bryder flere og flere af de syriske flygtninge i Tyrkiet nu op for at søge et bedre liv i et af EU-landene. Og da Grækenland og Bulgarien har barrikaderet deres landegrænse med Tyrkiet med pigtråd for at holde flygtningene ude, er de tvunget til at tage turen via de græske øer, som på det korteste sted kun ligger nogle få kilometer fra den tyrkiske kyst mod vest.

Det er denne transitrute, der i det seneste års tid er blevet flygtningenes absolut foretrukne. Og det er den blandt andet – lyder kritikken fra en del europæiske politikere og meningsdannere – fordi de tyrkiske myndigheder ikke for alvor sætter ind over for de overfyldte gummibåde i Ægæerhavet. Eksempelvis efterlyste EUs kommissær for regionalpolitik Johannes Hahn i sidste uge, da han stillede økonomisk støtte til tyrkerne i udsigt, en mere »barsk« tyrkisk kurs over for menneskesmuglerne.

»Det er vi nødt til at have en robust samtale om,« sagde kommissæren.

86 menneskesmuglere tilbageholdt

Men den anklage er helt grundløs, mener Tyrkiets ambassadør i Danmark, Mehmet Dönmez.

»Det er ikke fair at beskylde Tyrkiet for med vilje at lade syrere tage til Vesten ad illegale veje. Antallet taler for sig selv. Hvis Tyrkiet fulgte denne politik, ville vi ikke være vært for to millioner af dem og holde dem i Tyrkiet i over fire år,« fastslår ambassadøren over for Berlingske.

»Tværtimod tager Tyrkiet alle forholdsregler for at forhindre irregulær migration,« understreger ambassadøren, der gør opmærksom på, at Tyrkiets vestlige kyststrækning er mere end 2.600 kilometer lang.

»Tyrkiet bruger fem millioner euro af vore egne ressourcer om måneden på de operationer, der udføres af den tyrkiske kystvagt. Takket være disse operationer er flere end 41.000 migranter blevet reddet på havet siden begyndelsen af 2015, og 86 menneskesmuglere er tilbageholdt. I 2014 blev næsten 60.000 illegale migranter, heraf 15.000 til havs, pågrebet af de tyrkiske myndigheder,« lyder det fra Mehmet Dönmez, der til gengæld efterlyser EU-støtte til Tyrkiets forslag om at etablere sikre zoner i Syrien.

»Det er på tide at koncentrere sig om, hvad det internationale samfund kan gøre for at afslutte krisen i Syrien i stedet for at spilde tiden med at pege fingre,« påpeger den tyrkiske ambassadør.