EU vil bekæmpe menneskesmuglere militært

For at stoppe bagmændene, der sejler flygtninge over Middelhavet i overfyldte og faldefærdige både, vil Europas ledere undersøge muligheden for at tage militære virkemidler i brug og forstørre budgettet til grænsekontrol til søs tre gange.

Foto: EMMANUEL DUNAND. Forud for torsdagens topmøde i Bruxelles holdt Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt (i rødt), Frankrigs præsident, Francois Hollande (i midten), og de øvrige europæiske ledere et minuts stilhed til ære for de flygtninge, som er druknet i forsøget på at komme til Europa ad søvejen.
Læs mere
Fold sammen

BRUXELLES: En helikopter her, et krigsskib der, og mange flere penge. Tilbuddene varierer, og de kommer fra alle hjørner af Europa i et forsøg på at stoppe tragedien i Middelhavet, hvor tusindvis af bådflygtninge drukner på vej til Europa.

På et hasteindkaldt EU-topmøde torsdag blev EUs stats- og regeringschefer dog enige om ét tilbud, og det er at sætte langt hårdere ind mod menneskesmuglerne, end man har gjort tidligere.

EU-lederne vil undersøge, hvordan de kan »identificere, fange og destruere« de både, smuglerne fylder med desperate flygtninge. Det skal sætte en stopper for, at flygtninge bliver udnyttet til at betale tusindvis af kroner for en plads i en af de overfyldte og faldefærdige både.

Det fortæller EU-diplomater tæt på topmødeforhandlingerne til Berlingske.

I weekenden druknede flere end nogensinde ved ét forlis, da et skib med op mod 950 mennesker om bord kæntrede ud for Libyens kyst. Kun 24 lig blev reddet i land, og de blev begravet på Malta, kort før EU-lederne ankom i Bruxelles.

Sidste år mistede 3.400 mennesker livet på overfarten, og det tal er allerede oppe på 1.750 i år efter søndagens forlis.

EU-lederne har dermed sendt et politisk signal om, at de vil gå mere aggressivt efter menneskesmuglerne. Og det er helt nyt, at EU vil sætte ind med deciderede militære virkemidler i flygtningekatestrofen.

Det er ifølge Berlingskes oplysninger en idé, som stort set alle stats- og regeringschefer er interesserede i at arbejde videre med i de kommende måneder.

Inspireret af piratbekæmpelse

Det er angiveligt EUs mission mod pirateri ved Afrikas Horn, Atalanta, som nogle af medlemslandene lader sig inspirere af, når de vil have en militær indsats mod smuglerne.

Missionen har siden 2008 arbejdet for at forebygge pirateri i området med stor succes. En sådan mission kræver ikke nødvendigvis et FN-mandat, men det vil stats- og regeringslederne forsøge at få, før de går videre med ideén.

»Det er den reneste tilgang, men det er ikke den eneste,« siger en højtstående EU-diplomat.

Ideen skal efterfølgende overdrages til EUs højere repræsentant for udenrigsanliggender, Federica Mogherini, som skal arbejde videre med den.

Rem Korteweg, seniorforsker ved tænketanken Center for European Reform (CER), er dog ikke imponeret.

»Det lyder rigtig brutalt at sige, at man vil destruere skibe. Man sender et signal om, at man er meget seriøs, og at man vil knække smuglerne. Men når man vil omdanne det til praksis, kommer der til at opstå problemer,« siger han.

Han tvivler på, at det er muligt for EU at overvåge hele Libyens lange kyst, hvor menneskesmuglernes både sejler ud fra.

»Og det vil være næsten umuligt at identificere de både, som smuglerne bruger, fordi de kan blive brugt til andre formål i løbet af dagen. Det er ren symptombehandling og ikke en kur på problemet,« siger Rem Korteweg.

Han tvivler også på den langsigtede effekt af forslaget.

»Hvis man ødelægger nogle både, kan det hindre nogle flygtninge i at komme til Europa ad den vej, men så finder de bare en anden,« siger seniorforskeren.

Forstørret Triton-budget

Udover at tage hårdere midler i brug mod menneskesmuglerne vil stats- og regeringslederne også give tre gange så stor økonomisk støtte til Operation Triton.

Operationen, der styres af EUs grænseagentur FRONTEX, koster lige nu koster næsten 22 millioner kroner om måneden. Det betyder, at indsatsen fremover får 67,5 millioner kroner om måneden.

Triton har siden november 2014 hjulpet nødstedte bådflygtninge i Middelhavet, selv om det ikke har været en del af operationens hovedformål. Hovedformålet har derimod været grænsekontrol.

Triton afløste redningsoperationen Mare Nostrum og har haft større fokus på at beskytte EUs grænser end på at redde nødstedte flygtninge. Mare Nostrum var et italiensk initiativ, der blev nedlagt, fordi stats- og regeringscheferne ikke længere ville finansiere det.

Selv om Triton nu får tre gange så mange penge at gøre med og nærmer sig budgettet for Mare Nostrum, bliver der ikke tale om at ændre på operationens opgaver.

Det ærgrer Leonard Doyle, talsmand i den Internationale Organisation for Indvandring (IOM), sig over.

»Siden Mare Nostrum er blevet erstattet af Triton, dør der ganske enkelt langt flere mennesker i Middelhavet,« siger han.

Det skyldes blandt andet, at Triton kun patruljerer 15 kilometer ud for Italiens kyst, tilføjer han.

»Jeg glæder mig over den opmærksomhed, området har fået, men så længe der ikke er tale om at øge redningsindsatsen, gør vi ikke noget for at forhindre, at flygtninge drukner. Så vender vi bare den kolde skulder til, og det kan vi ikke blive ved med,« siger Leonard Doyle.

Thorning: Vi kommer til at bidrage

Udover at gøre budgettet større arbejder EU-Kommissionen ifølge Berlingskes oplysninger med en konkret liste over skibe, som medlemslandene har tilbudt at sende til Middelhavet for at bistå Triton. Litauen har tilmed tilbudt en helikopter.

Storbritanniens premierminister, David Cameron, har ifølge EU-kilder givet det mest generøse tilbud på et krigsskib, tre helikoptere og to skibe til grænsekontrol.

Som de øvrige regeringsledere støtter den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), et finansielt boost til Triton, og hun vil gerne, at Danmark skal bidrage på andre måder end økonomisk.

»Vi kommer til at bidrage mere,« siger hun og fortsætter:

»Jeg er helt sikker på, at så snart vi finder ud af, hvad vi kan gøre bedst, så kommer vi til at bidrage.«

Helle Thorning-Schmidt understreger, at Danmark ikke kommer til at støtte, at Triton skal ændre sit formål til at være en redningsoperation.

»Jeg er helt sikker på, at når vi opgraderer Triton-missionen, så kommer vi også til at redde flere menneskeliv,« siger hun.

Små skridt mod fælles fordeling

Et andet punkt på dagsordenen var, hvordan medlemslandene kan blive bedre til at fordele de mange flygtninge, der ankommer til Sydeuropa, mellem sig.

Der var lagt op til at etablere et pilotprojekt, hvor 5.000-10.000 flygtninge skulle fordeles ligeligt mellem landene, men kun på frivillig basis. Landene kan altså godt sige nej til at modtage flygtningene, og det er, hvad den danske statsminister har tænkt sig at gøre.

»Danmark har ikke noget at være flov over i den forbindelse. Danmark er også et af de lande, der giver rigtig meget ulandsbistand,« siger hun.

Helle Thorning-Schmidt tilføjer, at det er vigtigt, at vi ikke forsøger at bilde os ind, at der er en let løsning på problemet, men at der kommer til at være nogle lange, seje træk, før vi kommer ned til »ondskabens rod«.

»Det betyder, at vi skal hjælpe langt mere i nærområderne og gå op imod de her kyniske menneskesmuglere,« siger statsministeren.

Dansk Flygtningehjælp ærgrer sig

Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, synes, at det er godt, at Triton-indsatsen får flere penge, men han synes samtidig, at det er »helt håbløst«, at den ikke får et udvidet mandat til at deltage i søgnings- og redningsarbejdet.

»Jeg synes, de mangler den vigtigste indsats, som må være, at Triton også bliver udbygget. Det er dybt kritisabelt og helt håbløst, at det ikke er med,« siger han og fortsætter:

»Vi skal op i et gear, hvor vi ikke gør noget mindre, end italienerne gjorde i deres ellers fremragende indsats i Mare Nostrum.«