EU vil behandle migrantsager i udlandet: Det ved vi - og det ved vi ikke

Migration var øverst på dagsordenen, da EUs stats- og regeringsledere mødtes til topmøde i Bruxelles. Men hvad ligger der egentlig i forslaget om at etablere »landgangsplatforme«. Berlingske prøver at rede trådene ud.

Et barn bliver båret fra et skib med migranter, som er anløbet til havnen i Valletta på Malta. Fold sammen
Læs mere
Foto: Darrin Zammit Lupi

Det er er af de mest hypede ord i EU i øjeblikket.

Men få ved for alvor, hvad ordet betyder: »disembarkation platforms«.

Man kunne oversætte det til »landgangsplatforme«, »modtageplatforme« eller måske »udskibningsplatforme«.

Ikke en gang Statsministeriet eller Udenrigsministeriet har lagt sig fast på en dansk ordlyd endnu.

Men uanset oversættelsen er det et forsøg på at lægge en dæmper på den eskalerende politiske krise, hvor EUs medlemslande skændes stadig mere skingert både eksternt og internt om, hvad man skal stille op de illegale migranter, der søger til Europa.

Platformene var derfor et af de vigtigste punkter på dagsordenen, da statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans 27 kolleger mødtes til topmøde i Det Europæiske Råd fra torsdag eftermiddag.

Her er, hvad vi ved:

  • Platformene har først og fremmest som formål at sikre, at migranterne bliver sorteret fra i en sagsbehandling uden for EU.
  • »Sådanne platforme vil muliggøre hurtig og sikker behandling til at skelne mellem økonomiske migranter og dem, der har brug for international beskyttelse, i fuld overensstemmelse med international ret...« står der i de lækkede konklusioner foreløbig.
  • Det Europæiske Råds formand Donald Tusk uddybede det således i sit invitationsbrev: »Målet skal være at ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel, eftersom det er den mest effektive måde at stoppe tilstrømningen og at gøre en ende på de tragiske tab af menneskeliv på havet,« skriver han.
  • Det skal ske i samarbejde med »relevante tredjelande«.
  • Selv om det ikke bliver sagt højt, er det derfor sandsynligt, at platformene skal ligge i Afrika.
  • Rådet ser også gerne, at platformene styres med hjælp fra UNHCR, FNs Flygtningehøjkommissariat og IOM, Den Internationale Organisation for Migration.
  • Noget UNHCR-chef Filippo Grandi har imødekommet ved at byde diskussionen »velkommen«.

Her er, hvad vi ikke ved:

  • »Det er ikke en lejr.« Det lød som et klart svar, da en topembedsmand fra EU onsdag eftermiddag slog fast, at der ikke var tale om, at man skulle til at etablere lejre – herunder underforstået flygtningelejre - uden for EU.
  • Men svaret åbnede blot for flere spørgsmål.
  • For hvor skal disse mennesker opholde sig, mens de venter på at få behandlet deres sag?
  • Og nok mere presserende for de europæiske stats- og regeringsledere - hvad skal der ske med de mennesker, som man vurderer kræver beskyttelse. Skal de så transporteres til Europa, fordeles og have asyl der?
  • Et forslag fra EU-Kommissionen om at fordele flygtninge i medlemslandene efter en kvote har tidligere vist sig at være helt umuligt at blive enige om.

Hvordan er platformene anderledes end det danske forslag?

  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen har kaldt det »positivt«, at EU lægger nye ideer på forhandlingsbordet forud for topmødet.
  • Danmark og Østrig har sideløbende arbejdet på fælles ideer om at etablere et pilotprojekt om modtage- og udrejsecentre for afviste asylansøgere uden for EU.
  • Men også i det danske forslag er der foreløbig flere spørgsmål end svar.
  • Det er for eksempel ikke klart, hvor de eventuelt skal ligge, kun at Løkke i sin grundlovstale foreslag »et land, som ikke er på migranternes eller menneskesmuglernes liste over foretrukne destinationer«.
  • Der er blevet hvisket om, at Albanien kunne være hjemsted for sådanne centre. Men det afviser den albanske premierminister, Edi Rama, til den tyske avis Bild.
  • Han er imod ideen om at »aflæsse desperate mennesker et eller andet sted som giftaffald, som ingen ønsker«.