Premierminister Marcel Ciolacu var favorit til at vinde første runde af det rumænske præsidentvalg søndag, men dagen efter valget må han helt opgive at blive landets næste præsident.

Ciolacu erkender mandag, at han er blevet slået ud i første runde af præsidentvalget, der fandt sted søndag.

Han meddeler samtidig, at han trækker sig som leder af det socialdemokratiske parti, PSD, efter det kommende parlamentsvalg 1. december.

Ciolacu blev nummer tre ved søndagens valg med 19,15 procent af stemmerne. Han blev dermed slået af den prorussiske højrefløjskandidat Calin Georgescu, som fik 22,94 procent.

Den liberalkonservative kandidat Elena Lasconi blev nummer to med 19,18 procent og slog dermed premierministeren med et mulehår.

Dermed har Georgescu og Lasconi kurs mod valgets anden runde.

Hvis en kandidat skal vælges i første valgrunde, kræver det, at han eller hun får mindst 50 procent af stemmerne.

Det er der ingen af kandidaterne, der har fået, og derfor skal de to, der har fået flest stemmer, mødes til anden runde 8. december.

Georgescu er en stærk kritiker af Nato-samarbejdet. Han har kaldt forsvarsalliancens missilskjold, der blandt andet udgøres af en base i den rumænske by Deveselu, for "en diplomatisk skam".

Lasconi, der er borgmester i byen Campulung, støtter derimod Rumæniens hjælp til Ukraine og går ind for, at Rumænien skruer op for sine militærudgifter.

Premierminister Ciolacu, der nu er ude af kampen om præsidentposten, er socialdemokrat og bakker især op om Rumæniens samarbejde med det øvrige EU.

Udfaldet af første runde har overrasket analyseinstitutterne. Flere meningsmålinger pegede således på, at Georgescu, der endte med at få over 22 procent af stemmerne, blot ville få fem procent af stemmerne ved valget.

Over for Reuters rejser en politisk kommentator og professor i statskundskab en mistanke om, at Rusland har blandet sig i valget.

Mistanken bygger netop på den store forskel mellem meningsmålingerne og resultatet af valgets første runde.

- På baggrund af Georgescus syn på Ukraine og diskrepansen mellem meningsmålinger og det faktiske resultat kan det ikke udelukkes, siger Sergiu Miscoiu, professor i statskundskab på det rumænske Babes-Bolyai Universitet, med henvisning til den mulige russiske indblanding.

Rumænien deler en 650 kilometer lang landegrænse med Ukraine og er dermed tæt på Ruslands krig i landet.

Rumæniens afgående præsident, Klaus Iohannis, har været en stærk Ukraine-støtte og har argumenteret for, at hjælp til ukrainerne skal være en af EU's hovedprioriteter.

Iohannis var kandidat til posten som generalsekretær for Nato efter Jens Stoltenberg, men trak sig i juni og banede dermed vejen for, at hollænderen Mark Rutte kunne blive den øverste chef for Nato-alliancen.

Præsidenten i Rumænien er øverste chef for militæret, og det er derudover blandt andet hans ansvar at nominere en kandidat til premierministerposten og udpege ministre til regeringen.

/ritzau/Reuters