EU vedtager nye sanktioner mod Rusland efter bortførelsen af ukrainske søfolk
Udenrigsministrene i EU indfører sanktioner mod en række russere, som direkte har medvirket til opbringningen af ukrainske skibe i Kertj-strædet.

Udenrigsministrene i EU indfører sanktioner mod en række russere, som direkte har medvirket til opbringningen af ukrainske skibe i Kertj-strædet.

Otte russere »på højt niveau« bliver ramt af nye sanktioner, når EUs udenrigsministre mødes i Bruxelles i morgen. Det siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) til Berlingske.
De otte russere var alle på en eller anden måde involveret i opbringningen af ukrainske skibe i Kertj-strædet i internationalt farvand mellem Ukraine og Rusland 25. november sidste år. 24 ukrainske søfolk blev tilbageholdt og holdes stadig fængslet i Rusland.