EU: Våbenstramning kan ramme sport og jagt

Bruxelles: På et møde torsdag og fredag i Bruxelles ventes EU-landenes justits- og indenrigsministre at tage et vigtigt skridt i retning af at stramme våbenlovgivningen i Europa.

EU vil blandt andet skærpe kontrollen med våben og gøre dem nemmere at spore. Det sker som opfølgning på terrorangrebet i Paris, hvor automatvåben blev brugt i angrebet, der kostede 130 personer livet og sårede flere end 400.

De nye regler kan dog utilsigtet komme til at ramme personer, som bruger våben i forbindelse med sport og jagt, eller personer som opbevarer våben hjemme som del af et lands hjemmeværn.

Den sidste bekymring har både Schweiz og Østrig rejst.

/ritzau/