EU udskyder indgåelsen af handelsaftalen med de sydamerikanske Mercosur-lande til januar. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Dermed taber EU et vigtigt skridt i forsøget på at indgå nye handelsaftaler.

På vej ind til torsdagens EU-topmøde fastslog både EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, ellers, at aftalen er afgørende for EU's konkurrenceevne i en verden, hvor USA's præsident, Donald Trump, har indført told på europæiske varer, og Kina bruger statsstøtte til at udkonkurrere europæiske konkurrenter.

- Vi skal slippe af med vores afhængighed af bestemte markeder. Det er kun muligt gennem et netværk af handelsaftaler. Derfor er Mercosur-aftalen central for os, sagde Ursula von der Leyen på vej ind til mødet.

På selve topmødet lykkedes det dog ikke at overbevise tilstrækkeligt mange EU-ledere til at opnå det nødvendige flertal på mindst 15 af EU's 27 medlemsstater, der repræsenterer 65 procent af EU's befolkning.

Mens vrede landmænd blokerede store dele af det europæiske kvarter i Bruxelles med traktorer og fyrede kanonslag af, talte von der Leyen for, at aftalen ville indebære store fordele for EU.

- Aftalen vil kunne skabe et samlet marked på 700 millioner forbrugere i ligesindede lande.

- Det er af enorm betydning, at vi får grønt lys til Mercosur-aftalen, så den kan underskrives i denne uge, sagde von der Leyen.

Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, betegnede Mercosur-aftalen som det "andet store tema" på topmødet ved siden af finansiering af Ukraine i de kommende to år.

- Vi har brugt 25 år på at forhandle. Nu er det tid til at indgå en aftale, hvis Europa fortsat vil være en troværdig partner i verdenshandlen, siger Friedrich Merz.

Især Frankrig har dog været imod aftalen. Søndag bad Frankrig om at få udsat afstemningen om aftalen af frygt for reaktionen blandt franske landmænd.

Frankrig har blandt andet fået opbakning fra Italien.

Den italienske premierminister, Georgia Meloni, er dog parat til at bakke op om aftalen, hvis EU-Kommissionen sikrer flere garantier til landmændene.

Onsdag lykkedes det ellers det danske EU-formandskab at indgå en aftale om at skærpe beskyttelsen af europæisk landbrug i aftalen.

Men det var ikke nok for at overbevise de skeptiske lande, der blandt andet også tæller Polen.

Italien var dog det afgørende land i forhold til at opnå et kvalificeret flertal for aftalen efter Frankrigs nej.

Det er nu et åbent spørgsmål, om aftalen i sidste ende bliver til noget.

De fire sydamerikanske lande - Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay - har indikeret, at aftalen kan falde på gulvet, hvis ikke den bliver indgået nu.

Dansk Industri betegner chef for geopolitik, Peter Thagesen, udfaldet som "en kæmpe skuffelse".

- På et tidspunkt, hvor USA har vendt den frie verdenshandel ryggen, er det netop nu, vi har brug for, at EU-landene står sammen, udviser lederskab og indgår Europas største handelsaftale nogensinde, siger Peter Thagensen i en skriftlig kommentar.

Dansk Industri håber dog, at det fortsat vil lykkes EU at indgå aftalen.

Det kan i givet fald ske med Cypern som EU-formandskabsland.

Cypern overtager EU-formandskabet fra Danmark den 1. januar 2026.

/ritzau/