EU til kamp mod russisk propaganda

På blandt andet dansk initiativ lægger EU nu op til at øge indsatsen mod Ruslands propaganda­maskine ved at skrue op for støtten til uafhængig information på russisk – herunder TV- og radiokanaler.

EUs udenrigschef, Federica Mogherini, hilser på den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard, under gårsdagens udenrigsministermøde i Bruxelles, hvor det blandt andet danske initiativ til at sætte ekstra skub i EUs informationsstrøm på russisk ifølge ministeren mødte »overvældende opbakning«. Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES: EUs økonomiske sanktioner over for Rusland virker, men på propagandafronten er Rusland fortsat særdeles godt kørende. EU mener derfor, at der er behov for at øge den faktuelle information på russisk, som kan skabe en modvægt til det, som ifølge EU er ren russisk propaganda fra de dominerende, statskontrollerede russiske medier.

Fire lande, herunder Danmark, har således foreslået, at EU bliver meget mere aktiv med sin kommunikation på russisk, som ikke bare skal være med til at nuancere mediebilledet i Rusland, men også i Ukraine og de baltiske lande, hvor Rusland forsøger at påvirke de store russisktalende mindretal.

Og ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard (R) blev forslaget særdeles godt modtaget på gårsdagens udenrigsministermøde i Bruxelles.

»Der var en overvældende opbakning. Noget af det, vi diskuterede, var, hvordan vi opnår en tilpas stor bredde, så man rammer de brede målgrupper, og hvordan vi undgår, at det bliver til modpropaganda, men rent faktisk bliver helt uafhængigt og pålidelige informationer,« siger Martin Lidegaard.

Propaganda »ind ad bagdøren«

Han mener, at den russiske propaganda blandt andet er så effektiv, fordi den ofte smelter sammen med meget populære underholdningskanaler, »hvor de politiske ting kommer ind lidt ad bagvejen«. Og derfor er EU også nødt til at ramme bredt med mange mulige midler.

»Første skridt er at liste alle igangværende initiativer, og det er meget muligt, at en stor del af det øgede fokus måske kan ske i form af øget støtte og koordinering af eksisterende initiativer. Jeg hørte alle lande som værende meget åbne overfor, hvilke løsninger der skal findes. Men det bliver helt sikkert et miks,« siger udenrigsministeren, som eksempelvis er åben over for et samarbejde med Radio Free Europe.

De tre baltiske lande har alle store russisktalende mindretal, og mens Estland og Litauen er medunderskrivere på ideen sammen med Danmark og Storbritannien, kaldte Letlands udenrigsminister, Edgars Rinkēvičs, fredag Ruslands »informationskrig« for en af hovedudfordringerne for det lettiske EU-formandskab, der løber frem til sommer.

I EU-Kommissionen er man med på at skrue op for informationen på russisk og vil nu danne sig det fulde overblik forud for det næste udenrigsministermøde.

Ingen opblødning under opsejling

De 28 udenrigsministre i EU brugte i det hele taget en stor del af mandagens møde på at diskutere en langsigtet strategi over for Rusland. Men EUs udenrigschef, Federica Mogherini, understreger, at EU ikke er ved at ændre sanktionskursen over for Rusland.

»Alle beslutninger om sanktioner kan kun være baseret på, at situationen forbedrer sig på landjorden og implementeringen af Minsk-aftalen. Voldens genopblussen i det østlige Ukraine er bestemt ikke godt nyt,« konstaterer hun.

Også Martin Lidegaard siger, at han forventer, at sanktionerne vil blive forlænget til marts, når de første sanktioner mod enkeltpersoner udløber, fordi der lige nu »desværre ikke er noget, som tyder på, at det går den rigtige vej«.