EU svinger pisken i flygtningekrisen

EU-landene tager nu de første skridt mod at skærpe kontrollen med de ydre grænser, få en mere effektiv hjemsendelse af afviste asylansøgere samt et bedre samarbejde med lande uden for EU. Men et kæmpe arbejde udestår, og forandringerne vil ikke ske hurtigt.

Den britiske indenrigsminister Theresa May Fold sammen
Læs mere
Foto: JULIEN WARNAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LUXEMBOURG: Tallene taler for sig selv. Flygtninge og migranter passerer fortsat EUs ydre grænser i tusindtal dagligt, og under halvdelen af de afviste asylansøgere bliver sendt retur. Efter et langt tilløb tog EU-landene torsdag de første konkrete skridt mod at styrke de ydre grænser og blive mere effektive til at sende afviste asylansøgere retur. Men opgaven er enorm, og det kommer sandsynligvis til at tage lang tid, før man kan se markante resultater.

Sidste år var det således kun fire ud af ti afviste asylansøgere i EU, der blev sendt hjem ifølge Eurostats opgørelse, som også viser meget store forskelle på, hvor stor succes landene har med hjemsendelse. Et af de mest effektive lande er Storbritannien, der sidste år lykkedes med at sende tre ud af fire afviste hjem.

»Vi er nødt til at slå ned på dem, der misbruger vores asylsystem. Storbritannien har gode resultater på dette område. Men hvad angår hjemsendelse, er der behov for, at Europa opper sig,« sagde den britiske indenrigsminister, Theresa May, da EUs indenrigs- og integrationsministre torsdag mødtes i Luxembourg for at skærpe indsatsen.

Økonomiske migranter skal afskrækkes

Det handler også om at sende et klart signal om, at man bliver sendt hjem, hvis man alene er en økonomisk migrant. Det kan i sig selv have en afskrækkende effekt, mener May. Mødets officielle konklusioner bruger da også skarpere ord end tidligere. Det hedder, at »alle foranstaltninger må tages i brug for at sikre hjemsendelse af irregulære migranter, herunder brug af frihedsberøvelse som en legitim sidste udvej.«

Og netop den afskrækkende effekt er afgørende ifølge den danske integrationsminister, Inger Støjberg (V).

»Det signalerer, at man ønsker at sætte mere fokus på og skub i hjemsendelserne. For vi ved, at når man får hjemsendt migranter, der ikke har ret til at være i Europa, så rygtes det. Det betyder, at man får stoppet strømmen,« siger Inger Støjberg.

Hun mener, at Danmark er et af de mere succesrige lande, når det kommer til hjemsendelse. Ifølge Eurostat fik Danmark sidste år sendt 48 procent af de afviste hjem - over EU-gennemsnittet på 41 procent, men langt under Storbritanniens 76 procent.

Et langt sejt træk

En EU-kilde med indgående kendskab til udfordringerne ved at sende afviste asylansøgere hjem fortæller dog, at det kræver et langt sejt træk, hvor der sættes de nødvendige - og betydelige - ressourcer af. Det kræver et tæt samarbejde med de lande, som de afviste kommer fra, som ikke kommer på plads af sig selv.

»Der er ingen nemme løsninger,« siger kilden, som vurderer, at det selv i bedste fald kommer til at tage mange måneder, før man vil se væsentlige resultater.

Det understreges også i mødets fælles konklusioner, at landene bør bruge “en fin balance af incitamenter og pres” på oprindelseslandene for at sikre, at de samarbejder. Det gælder eksempelvis en »noget for noget«-tilgang omkring bistand og hjemsendelsesaftaler, som Sverige dog tager afstand fra.

»En del lande vil gå længere og inddrage humanitær bistand,« siger den svenske migrationsminister Morgan Johansson.

Fælles grænsekontrol

Også hvad angår en skærpelse af kontrollen ved de ydre grænser er der forskelle på, hvor langt landene er villige til at gå. Et stort flertal, men ikke alle, ønsker ifølge Luxembourgs EU-formandskab »en fælles, kollektiv kontrol af de ydre grænser«, som i dag er et nationalt anliggende.

Og her tager Frankrig teten. Den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, præsenterede torsdag sine kolleger for et forslag om en slags kvotesystem for faste bidrag til det fælles grænseagentur Frontex, når Frontex beder om bidrag fra medlemslandene. På sigt bør Frontex ifølge Frankrig desuden udvikles til et egentligt fælles grænsevagtsystem fra den overvejende koordinerende rolle, som Frontex har i dag.

Det forslag skaber begejstring i blandt andet Slovakiet, som ellers har været meget kritisk over for EUs håndtering af flygtningekrisen.

»Det er et meget godt og pragmatisk forslag. Det her er den gode slags kvoter. Det kan virkelig hjælpe, fordi den store tilstrømning skyldes manglende beskyttelse af den ydre grænse,« siger Slovakiets indenrigsminister, Robert Kaliňák, til Berlingske.

Frontex har netop bedt om yderligere 775 grænsevagter fra medlemslande til de nye registreringscentre i Italien og Grækenland samt til beskyttelse af de ydre landegrænser. Flere lande har allerede meldt ind, og inden næste uges EU-topmøde forventes det, at alle har meldt ind.

Ifølge Inger Støjberg vil Danmark også bidrage med mandskab, men hun vil endnu ikke sætte tal på, ligesom hun heller ikke vil melde en dansk holdning til idéen om en egentlig fælles europæisk grænsevagt ud.

»Det er en relativ stor beslutning at træffe,« siger Inger Støjberg.

Den fordeling af asylansøgere, som en række centraleuropæiske lande med Slovakiet i spidsen er modstandere af, indledes i øvrigt fredag, når 19 eritreere letter fra Italien for at lande i Östersund i det nordlige Sverige.