EU søsætter kæmpeprojekt med fælles energiunion

Ny strategi skal mindske afhængigheden af energiimport fra Rusland og skabe et indre marked for energi i EU. Men det bliver ikke nemt. Intentionerne er hørt før, uden at det er lykkedes.

EUs energikommissær Miguel Arias Cañete ved præsentationen af planen onsdag middag. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHN THYS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Intentionerne fejler ikke noget med EU-Kommissionens store satsning på at skabe en energiunion i Europa. Energiunionnen skal både gøre EU mindre afhængig af energiimport fra Rusland og give lavere energipriser ved at skabe et indre marked for energi i Europa.

Det skal ikke mindst ske ved at forbinde de nationale energisystemer meget mere effektivt og forbedre tilliden mellem EU-landene, når det kommer til åbenheden om detaljer i landenes energiaftaler. Også fælles indkøb af energi er på tegnebrættet for de lande, som måtte ønske det. Samtidig skal grønne teknologier og energieffektivitet tænkes ind som et afgørende led i at mindske afhængigheden af energiimport.

Men intentionerne er hørt før, uden at det er lykkedes at komme bare i nærheden af et velfungerende indre marked for energi i EU. Den nye EU-Kommission har derfor gjort det til en topprioritet at omsætte ord til handling denne gang.

»Efter årtiers udskydelse skal det lykkes nu,« siger EUs energikommissær Miguel Arias Cañete ved præsentationen af planen onsdag middag, mens kommissionens næstformand med et særligt ansvar for energiunionen, Maros Šefčovič, kalder energiunionen for »det mest ambitiøse energiprojekt« siden dannelsen af 1950ernes Kul- og Stålunion, der blev forløberen for EU.

Men det bliver ikke nemt. Udfordringen er, at landenes energiinfrastruktur er også et spørgsmål om sikkerhedspolitik for hvert enkelt land, ligesom retten til selv at bestemme sit miks af energi er helt centralt for alle lande.

Dertil kommer, at energikontrakter om fx køb af gas er underlagt stor fortrolighed og nærmest betragtes som statshemmeligheder af såvel økonomiske som sikkerhedspolitiske årsager. Derfor deler landene ikke disse oplysninger med hinanden, og det bliver i sig selv en kæmpe udfordring at få lavet om på.

Idéen om fælles indkøb af energi på frivilligt basis bliver af samme årsag svær at føre ud i livet, da energivirksomhederne i så fald skal åbne op for de mest hemmelige sider i deres bøger. Og endelig har mange lande særhensyn at tage til deres statskontrollerede energiselskaber, som fokuserer på vidt forskellige energiformer fra land til land.

Hver gang EU-Kommissionen har foreslået en mere integreret og fælles energipolitik i de foregående årtier, har medlemslandene i EU derfor blokeret.

Šefčovič og Cañete understreger da også, at det ikke bliver nemt. Men Šefčovič mener, at det ændrede sikkerhedspolitiske billede og det vanskelige forhold til Rusland har skabt et »stærkere momentum« for en fælles energiunion nu.

»Vi skal de kommende fem år bevise, at det kan lade sig gøre,« siger han.

Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, understreger, at Kommissionen vil gå meget langt for at sikre, at det bliver til virkelighed nu.

»En del af elementerne i energiunionen har vi jo vedtaget tidligere, men vi har ikke fået gjort det fuldt ud til virkelighed. Domstolen er en mulighed, der kan tages i brug, hvis medlemsstaterne ikke gennemfører det, som vi har vedtaget. Energiunionen er et godt eksempel på, at Kommissionen gør noget på et område, som medlemslandene ikke kan løse alene,« siger hun.

Også danske Morten Helveg Petersen (R), der er næstformand for energiudvalget i Europa-Parlamentet byder planerne velkommen og tror på, at det kan lykkes denne gang.

»Jeg mærker, hvordan Ukraine og Putins trussel mod EU er et wake up call for EU-landene. Og det er også kun gennem mere EU og mere samarbejde i en energiunion, vi kan gøre os uafhængige af Putin og oliesheikherne. Så jeg tror på forandring,« siger han.

Blandt de lande, som er dårligt forbundet med elinfrastruktur til andre EU-lande, er ifølge Kommissionen store nationer som Storbritannien, Spanien, Italien og Polen.

Et fuldt integreret europæisk energimarked vil ifølge EU-Kommissionen årligt kunne spare de europæiske energiforbrugere et sted mellem 12 og 40 milliarder euro (90-300 mia. kr.).

På nær Danmark er alle EU-lande nettoimportører af energi, og ikke mindst import af gas fra Rusland spiller en central rolle for mange EU-lande i dag.