EU søger svar på krisen i det ludfattige Niger

28 EU-lande og 35 afrikanske lande holder topmøde på Malta for at finde fælles fodslag om tiltag, der kan bremse den illegale migration fra Afrika. 90 procent af de vestafrikanske migranter tager turen gennem Niger, der indtager en nøglerolle med et projekt, hvor migranter sendes retur.

Ifølge Den Internationale Organisation for Migration tager omkring 100 pickup trucks med hver 20-25 migranter uge efter uge den livsfarlige ørkentur fra Agadez mod Libyen i konvoj. Altså 2.000-2.500 migranter om ugen og i niveauet 100.000-120.000 for hele 2015. Bilerne kører i konvojer som ovenstående, alligevel dør et ukendt antal emigranter i ørkenen. Foto: Issouf Sanogo Fold sammen
Læs mere

NIAMEY, NIGER: »Jeg kunne ikke tjene til et ordentligt liv i Elfenbenskysten, og derfor ville jeg til Libyen og videre til Italien og Europa. Men jeg havde ikke penge nok til turen, og jeg blev skræmt af rædselshistorierne fra Libyen, så nu vil jeg bare hjem.«

21-årig Salif fra Elfenbenskysten sidder på Den Internationale Organisation for Migrations (IOM) kontor i Nigers hovedstad Niamey og fortæller sin historie. Han har ligesom omkring 100.000 andre vestafrikanske migranter i år forsøgt at tage turen gennem det golde, ludfattige og sikkerhedsmæssigt ustabile Niger, som er blevet det ubestridte hovedtransitland for migranter, der vil videre til Libyen og Europa.

Men han nåede kun til byen Agadez, der ligger centralt i Niger, hvor Sahara-ørkenen begynder. Det er herfra, at turen mod Europa for alvor bliver livsfarlig med ørkenen, menneskesmuglere og terrorister som de truende elementer. Alt sammen inden migranterne overhovedet er i nærheden af at nå til Middelhavet.

I Agadez forsøger IOM at overtale migranterne til at lade være med at begive sig ud på den livsfarlige tur og i stedet tage imod en returpakke, der ud over en flybillet til hjemlandet også indeholder en slags projektansættelse ved hjemkomsten, som måske kan føre til et job. Det sker med penge fra EU og i samarbejde med Nigers regering, og pionerprojektet viser foreløbigt gode resultater.

I år er flere end 7.000 migranter som Salif sendt frivilligt tilbage til deres hjemlande fra Niger, og det får nu EU til at skyde flere penge i projektet, så IOMs indsats i Agadez kan udvides betragteligt med et såkaldt »multifunktionscenter«, der skal oplyse, registrere og sende migranter frivilligt retur i større skala.

»Der vil altid være migranter, som vil til Europa, men jeg tror, at stort set alle vil lytte til alternative muligheder, og at 50-70 procent vil tage imod vores alternativer i form af mulighederne for reintegration i hjemlandene,« fortæller Giuseppe Loprete, der er chef for IOMs mission i Niger.

Han understreger, at modellen kun kan fungere, hvis der bruges tilstrækkelige udviklingsmidler på at skabe job i oprindelseslandene samt i Agadez og omegn, hvor alle mere eller mindre ernærer sig af migranterne.

Afskrækkelse

For ikke så mange år siden levede Agadez af turisme, og der gik direkte fly til byen fra Paris. Men sådan er det ikke i dag. Agadez er blevet en by, der i den grad lever af migranter. Ifølge IOM tager omkring 100 pickup trucks med hver 20-25 migranter uge efter uge den livsfarlige ørkentur fra Agadez mod Libyen i konvoj. Altså 2.000-2.500 migranter om ugen og i niveauet 100.000-120.000 for hele 2015.

Et ukendt antal dør i ørkenen, og rigtigt mange sidder i gældsfængsel eller knokler i Libyen under slavelignende forhold, mens omkring 3.000 i år har mistet livet ved turen over Middelhavet fra Libyen til Italien.

Foreløbigt er ca. 130.000 migranter kommet over Middelhavet til Italien i år, og 42.000 har været fra de vestafrikanske lande. Ifølge EUs grænseagentur Frontex er der tale om en stigning på omkring 20 procent i antallet af vestafrikanske migranter i år.

Så mange som 90 procent af alle vestafrikanske migranter og ca. 60 procent af alle Afrikas migranter har taget turen gennem Niger. Ifølge IOM er langt de fleste af vestafrikanerne økonomiske migranter, der især kommer fra Senegal, Gambia, Mali, Nigeria og Elfenbenskysten. De kommer stort set alle sammen gennem Agadez, og en hel del kommer også tilbage til Agadez fra det voldshærgede Libyen med sår på såvel krop som sjæl.

Det stærkeste overtalelsesmiddel på centrene i Agadez og Niamey er fortællingerne fra hjemvendte migranter om, hvad der venter i Libyen. Boubacar fra Niger er en af de hjemvendte, som nu forsøger at overtale andre migranter til at droppe forsøget på at komme til Libyen og Europa.

Boubacar migrerede til Libyen i 2003 for at tjene penge til at købe udstyr til at åbne et lille skrædderi. Det tog fem år at spare op til, og selv før kaos brød løs i Libyen efter Muammar Gaddafis fald i 2011 blev migranterne udnyttet i Libyen.

»Det er kun blevet endnu hårdere i Libyen. Der er ingen regering, som har styr på landet, og man bliver virkelig udnyttet. Nu er jeg heldigvis tilbage i Niger og har fået gang i mit skrædderi, men jeg har venner, der er taget til Libyen med ideen om at tage videre til Europa, som jeg ikke hører fra længere. De er forsvundet,« fortæller han på IOMs center i Niamey.

EU klar med milliarder til Niger

Udvidelsen af centret i Agadez og pengene til hjemsendelsespakkerne skal i høj grad komme fra EU, og EU er klar til at pumpe milliarder af udviklingskroner i Niger og de omkringliggende lande, hvis det kan bremse strømmen af økonomiske migranter.

EUs kommissær for internationalt samarbejde og udvikling, Neven Mimica, fortæller, at EU er klar til at fremrykke så meget som 400 millioner euro – ca. tre milliarder kroner – til brug i 2016 ud af EUs samlede udviklingsprogram for Niger på 600 millioner euro frem mod 2020. Det er et enormt beløb for Niger, der svarer til hele 15 procent af det nationale budget i 2015.

Desuden bliver Niger et af de første lande, der får del i den Afrika-fond, som EU-landene vil lancere på Valletta-topmødet onsdag-torsdag. En fond, som ifølge intentionerne skal nå op på i alt knap 27 milliarder kroner.

»Afrika-fonden vil især fokusere på projekter, som er migrationsrelaterede. Vi forsøger at gentænke brugen af vores midler, så vi fokuserer på projekter, der skaber job for unge mænd og kvinder, så de ikke behøver at migrere,« siger Neven Mimica, som dog ikke vil sætte tal på, hvor mange job EU håber at kunne skabe med sin støtte til Niger og vestafrikanske lande.

Problemerne står i kø

Som et helt centralt land på den suverænt vigtigste rute for vestafrikanske migranter er partnerskabet med Niger på mange måder en nødvendighed. Efter et demokratisk valg i 2011 har flere love i landet fået ros fra EU, herunder en lov, der i maj gjorde illegal migration gennem landet ulovlig. Men historien om Niger er på ingen måde rosenrød, og det bliver utvivlsomt vanskeligt for EU at få bremset strømmen af migranter fra Afrika mod Europa.

Landet er blandt de fattigste i verden og har samtidig en af de højeste fødselsrater med 7,6 barn pr. kvinde. Det er en giftig kombination, og Niger ligger sidst af alle lande på FNs indeks for menneskelig udvikling, der ud over fattigdom også måler læse- og skrivefærdigheder, uddannelse, forventet levealder, fødselstal, sundhedsforhold samt en række andre faktorer.

Korruption er voldsomt udbredt, og samtidig er landet ustabilt rent sikkerhedsmæssigt og har langt fra fuld kontrol over sine grænseområder, hvor forskellige islamistiske terrororganisationer er på spil – som Boko Haram på grænsen til Nigeria.

Sikkerhedssituationen er med andre ord mildest talt udfordret, og landet bruger så mange af sine begrænsede ressourcer på politi og militær, at der slet ikke er nok midler til uddannelse, sundhed og til at skabe job.

I Agadez er der ingen alternative indtjeningskilder til at tjene penge på migranterne. De lokale forsøger derfor at få en bid af kagen, og der er talrige rapporter om, at politibetjente er med til at opkræve penge til egen lomme for at lade migranterne passere diverse checkpoints.

Uden nye job - ingen resultater

Hvis der ikke skabes nye job i Niger og de omkringliggende lande, kan man sende nok så mange migranter retur, men de vil sandsynligvis blot komme igen. Derfor bliver EU nødt til at gøre meget mere ved de grundlæggende problemer end tidligere, mener Nigers justitsminister, Marou Amadou.

»Migration er en del af samfundet og ikke et problem, hvis den er legal. Det er den illegale og ukontrollerede migration, der er et problem. Det er også i vores interesse at stoppe den illegale migration, fordi migranterne udnyttes. Derfor støtter vi centret i Agadez. Det er i høj grad de unge, som flygter, fordi de ikke kan se en fremtid for sig, og derfor er det afgørende, at Valletta-topmødet danner grundlag for at skabe denne fremtid,« siger Marou Amadou.

På migrationscentret i Niamey er det netop fremtiden, som bekymrer Salif. Han har ét ønske, når han kommer tilbage til Elfenbenskysten:

»Jeg vil bare tjene nogle penge.«

SE BERLINGSKES STORE GRAFIK: Migranter fra Vestafrika strømmer gennem Niger

Berlingske var inviteret til Niger af EU-Kommissionen og European Journalism Centre.