EU skifter gear i skyggen af Brexit

Med en ny erklæring i Rom vil EUs ledere lørdag fejre 60-året for det europæiske samarbejde og sætte retningen for et mere fokuseret EU, der skal videre efter Brexit.

Foto: LEON NEAL

Det er med pomp og pragt, Italien fejrer 60-året for indgåelsen af Rom-traktaten, der blev startskuddet til det EU, vi kender i dag. Fredag aften var der således audiens hos paven for de 27 stats- og regeringschefer, der er inviteret til Rom for at sende et signal om, at de resterende 27 lande står sammen, når briterne snart forlader det europæiske fællesskab.

Og med det officielle, britiske skilsmissebrev på trapperne – en skilsmisse, der vil teste de 27 landes sammenhold til det yderste – var lidt pavelig velsignelse af EUs betydning som fredsprojekt et kærkomment skulderklap, selv for de protestantiske landes ledere.

For selv om der er meget at fejre fra de 60 år, finder jubilæet i høj grad sted i skyggen af den britiske beslutning om at træde ud af EU, ligesom store dele af medlemslandenes befolkninger er knap så begejstrede for EU.

Lørdag skal lederne underskrive en ny Rom-erklæring, som vil understrege intentionen om sammenhold og samtidig sætte retningen for EU de kommende ti år. Her vil EU skulle fokusere på færre områder, der til gengæld skal samarbejdes mere om, fordi det er udfordringer, som kræver fælles løsninger.

Erklæringsteksten, der ifølge diplomater var forhandlet på plads fredag, slår således præmissen fast: »EU står over for hidtil usete udfordringer, både globale og hjemme: regionale konflikter, terrorisme, voksende migrationspres, protektionisme og sociale og økonomiske uligheder.«

Og svaret er ifølge erklæringen »sammenhold«, der kaldes en »nødvendighed«, mens der sættes fire overskrifter for EU de kommende ti år: 1) Et sikkert Europa, 2) et velstående og bæredygtigt Europa, 3) et socialt Europa og 4) et Europa, der spiller en større rolle på den globale scene.

Den sociale dimension

Lige siden sidste års britiske folkeafstemning har stats- og regeringscheferne fra de 27 fortsættende EU-lande talt om migration, sikkerhed og arbejdspladser som de tre topprioriteter, men det er nyt, at et »socialt Europa« er med som en fjerde søjle.

Det sker i erkendelse af, at mange europæiske borgere føler sig som tabere i globaliseringen, og at EU kun kan øge sin legitimitet ved også at bidrage til en større sammenhængskraft i samfundet.

Men det har ikke været nemt at blive enige, for hvad dækker et »socialt Europa« egentlig over? For den danske regering – og flere andre nordvesteuropæiske regeringer – handler det i hvert fald ikke om fri adgang til landenes velfærdssystemer, men derimod alene en fælles indsats for ikke at tabe store dele af befolkningen på gulvet i en globaliseret verden.

Angela Merkel og Paven giver hånd i anledning af 60-året for Rom-traktaten. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO.

Det understreges derfor i erklæringen, at der skal tages højde for »de nationale systemers forskellighed«, og den formulering har været afgørende for den danske regering.

Det er ikke mindst Sverige, de italienske værter og EUs kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, der presser på for en social dimension. Kommissionen barsler med anbefalinger til eurolandene, der skal sikre den samme løn for det samme arbejde, mens Sverige til efteråret er vært for et »social topmøde«, der skal sætte skub i tiltagene på den sociale front.

Den svenske statssekretær for EU-anliggender, Hans Dahlgren, gør det dog klart over for den europæiske udgave af Politico, at det handler om at lære af hinandens succeser, og han understreger specifikt, at ingen vil røre ved det danske velfærdssystem.

Idéen om ens løn for ens arbejde har dog fået Polen op i det røde felt, fordi landet ønsker intern lønkonkurrence i EU, da det er en fordel for polske arbejdere. I forvejen er landets premierminister, Beata Szydło, ikke i kridthuset blandt de andre EU-ledere, efter at hun på det seneste topmøde nægtede at være med til fælles konklusioner i protest mod, at polske Donald Tusk – en ærkefjende for den polske regering – fik en periode mere som formand for Det Europæiske Råd.

Hun har også truet med ikke at ville skrive under på Rom-erklæringen, men den polske forhandler af erklæringen havde ifølge Berlingskes oplysninger ingen indvendinger, da erklæringen blev forhandlet på plads, og forventningen var derfor fredag, at Polen alligevel skriver under.

Flere landes diplomater jokede i hvert fald med, at den pavelige velsignelse måske kunne hjælpe på den stærkt katolske Szydłos humør.

Også Grækenland har med blik for landets gældsforhandlinger ønsket stærkere formuleringer i erklæringen om »arbejderes rettigheder«, inden der skal forhandles reformer med Den Internationale Valutafond. Men fredag skrev den græske avis Kathimerini, at premierminister Tsipras er med på erklæringen.

Da netop »sammenhold« er det store mantra, ville manglende underskrifter på Rom-erklæringen være lidt af en fiasko.