EU sigter på russiske virksomheder

EU gør det lettere for sig selv at ramme virksomheder i sanktionsopgøret om Ukraine. Imens forberedes den komplicerede ikke-anerkendelsespolitik over for Krim.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, besøgte i fredags Sevastopol på den annekterede Krim-halvø, hvor han deltog i fejringen af 69-årsdagen for sejren over Nazityskland under Anden Verdenskrig. EU anerkender ikke Ruslands annektering af Krim i marts og vil nu udvide sanktionerne over for blandt andet virksomheder og varer fra Krim. Foto: Sergej Ilnitskij Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES/BERLIN: EU vil gøre det lettere at ramme russiske virksomheder med sanktioner i opgøret om Ukraine. Et enigt ambassadørkorps lægger op til en ministerbeslutning mandag om at udvide kriterierne i EUs sanktionsregler, og dermed kan EU bevæge sig på linje med USA i magtkampen med Rusland.

EU-diplomater oplyser til Berlingske, at grundlæggende sætninger i sanktionsregimet vil blive udvidet. Samtidig sætter EU for første gang virksomheder på sanktionslisten.

Ifølge nyhedsbureauer lægges der op til at ramme fire-fem virksomheder på Krim, hvis ejerskab i modstrid med ukrainsk lov er blevet russiske med annekteringen af Krim. Ifølge Reuters er det blandt andet to energiselskaber på Krim. Sanktionen mod virksomheder er indefrysning af midler i EU. I øvrigt ventes sanktioner mod 15 nye personer i form af både indefrysning af midler og indrejseforbud, hvilket vil bringe listen over sanktionsramte personer op på 63.

Som ved tidligere sanktionsbeslutninger vil navne på virksomheder og personer først offentliggøres, når beslutningen har været bragt i EU-tidende, hvilket kan ske tirsdag.

Den endelige beslutning kan blive påvirket af søndagens folkeafstemninger om selvstændighed i det østlige Ukraine, og derfor finjusterer EU-ambassadørerne oplægget til ministrene mandag morgen.

EU-lederne har hidtil skullet løfte en stor bevisbyrde for at knytte en virksomhed til destabiliserende eller truende adfærd i Ukraine. Alle sanktionssager skal nemlig kunne dokumenteres ved EU-domstolen i Luxembourg. Ifølge Berlingskes oplysninger har man i flere tilfælde haft russiske virksomheder i kikkerten, som de store landes efterretningstjenester er sikre på har forbindelse til sanktionsramte personer, men hvor kilderne ikke vil kunne lægges frem.

Et centralt element i omskrivningen af sanktionsreglerne er, at ansvarlighedsbegrebet »udvides« og »blødgøres«, selv om sanktionerne stadig skal holde i retten.

»Man skriver en ny sætning, der gør det muligt at ramme virksomheder, man ikke har kunnet ramme før,« lyder det fra en EU-kilde.

Russiske pas til borgere på Krim

Med ændringen af sanktionsreglerne gør EU det muligt løbende at sætte flere enkeltvirksomheder på listen, uden at der bliver tale om et skift til sanktioner rettet mod hele sektorer, de såkaldte fase III-sanktioner.

Et skift til fase III vil kræve enighed blandt EUs stats- og regeringschefer, som ved to topmøder i marts blev enige om at etablere »vidtrækkende økonomiske sanktioner«, hvis ikke Rusland aktivt medvirker til at nedtrappe situationen i det østlige Ukraine.

EU-kommissær Janusz Lewandowski sagde fredag til polsk TV om den ventede beslutning mandag, at EU ikke er i færd med at tage hul på fase III.

Vejen til et skift til fase III synes lang, for EU-landene skal enes om hvert et skridt, og der er stor forskel på synet på sanktionsvåbenet og graden af aktivisme over for Rusland. EU-forhandlingerne om omskrivningen op til mandagens ventede beslutning har været kompliceret, og undervejs har Italien, Tyskland, Portugal og Spanien ifølge avisen European Voice indtil for ganske nylig været reserverede over for i det hele taget at ramme virksomheder.

Selv om det måske kan virke, som om Vesten i praksis har afskrevet Krim-halvøen og nu koncentrerer sig om Østukraine, så er det magtpåliggende for Den Europæiske Union at blive ved med at protestere og ikke anerkende den russiske annektering. For EU, hvor forskellige folkeslag lever side om side i mange lande eller på tværs af grænserne, er det afgørende at fastholde princippet om grænsernes ukrænkelighed. Derfor er en omfattende ikke-anerkendelsespolitik over for Krim i gang med at blive rullet ud.

I denne uge ventes Kommissionen at præsentere de første konkrete planer i et stort katalog af nye forholdsregler. For eksempel er Den Russiske Føderation i gang med at udstede pas til beboerne på Krim, som EU og verdenssamfundet fastholder er ukrainere. Derfor er et russisk pas ikke gyldig til indrejse.

»Made in Russia«

Ukraine har særlige handelsaftaler med EU, men da Ukraine ikke i praksis har kontrol med Krim, så skal man forhindre, at russiske varer ryger med den vej.

EU har erfaring med ikke-anerkendte territorier fra eksempelvis Kosovo og det delte Cypern. EU skal finde en måde at håndtere varer, der bliver fabrikeret på Krim, men stemplet »Made in Russia«, for ifølge europæisk lov er de jo altså lavet i Ukraine.

Imens forbereder EU-Kommissionen fase III i samarbejde med EU-hovedstæderne. 28 forseglede kuverter er blevet sendt til regeringerne med udspil til, hvordan hvert enkelt land kan bidrage til fase III-sanktioner, hvis det bliver aktuelt. 28 svar er blevet modtaget, hvorefter 28 nye kuverter er sendt af sted i den fortsatte dialog.

Processen vil ende med et beslutningsgrundlag, som stats- og regeringscheferne kan stykke sammen, hvis de vil ramme Rusland med de tunge sanktioner. Ud over at ramme Rusland, hvor effekten er størst, vil EU-landenes indre spil handle om, hvem der skal bære omkostningerne.