EU: Send flere penge, så kan vi lukke migrantruten over Middelhavet

EU kæmper for at holde antallet af flygtninge og migranter nede, så der skal findes flere penge til den fond, der finansierer blandt andet Libyens kystvagt og dermed muligheden for at lukke den centrale rute over Middelhavet. Samtidig har kvotefordelingssystemet spillet fallit.

Foto: ANDREAS SOLARO

Der skal flere penge til for at løse det, EU-rådsformand Donald Tusk omtaler som en »gordisk knude« i EU: Spørgsmålet om flygtninge og migranter.

Det skal ske til trods for, at antallet af ankomster til EU lige nu er lavt – i de seneste tre måneder 64 procent lavere end samme periode sidste år. Og sådan skulle det gerne blive ved med at være, sagde EUs udenrigschef, Federica Mogherini, da hun ankom til topmøde for EUs stats- og regeringsledere i Bruxelles torsdag.

»Vi er nødt til at konsolidere indsatsen, og jeg regner med stærk støtte fra medlems­landene til dette,« sagde hun.

Medlemslandene blev derfor torsdag mødt med et ønske om at bidrage yderligere til den såkaldte EU-Afrika Trustfund, der blandt andet betaler for Libyens kystvagt.

Mogherini fik opbakning fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Jeg er glad for, at vi har nedbragt antallet af asylansøgere til det laveste, vi har set i Danmark siden 2008, så vi har kunnet flytte et rekordstort beløb over i de her nærområder. Det er i EUs interesse. Den linje skal vi fortsætte, det vil Danmark støtte.«

Der er endnu ikke tal på, hvor meget Danmark vil bidrage med i denne omgang, men sidste år spyttede man seks mio. euro – svarende til næsten 45 millioner kroner – i fonden.

»Det er der nogle rundt omkring, som godt kunne lære lidt af,« sagde statsministeren uden at uddybe, hvilke lande han tænkte på.

Der er stor forskel på, hvor meget landene har bidraget med. Bulgarien og Slovenien har for eksempel til sammenligning smidt hver ca. 370.000 kroner i puljen.

Samtidig fortsætter debatten om den nødplan, EU satte i gang for to år siden, da migrationskrisen var på sit højeste. Planen, som Danmark ikke er en del af på grund af retsforbeholdet, skulle fordele 160.000 flygtninge i unionen. Men sådan gik det langt fra.

De såkaldte Visegrad-lande, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Polen, har for eksempel nægtet at modtage de asylansøgere, der skulle fordeles fra Grækenland og Italien.

Onsdag erkendte EU-rådsformand Donald Tusk ifølge EU-mediet Politico, at fordelingen »ikke har nogen fremtid«. Og straks var Polens EU-minister, Konrad Szymanski, ifølge samme medie klar med en syrlig melding om, at migrantkvoten »aldrig havde været i live«.