EU-sammenbrud tvinger Fogh til ny dagsorden

NyhedsanalyseHvad skal 2004 dog gå med? Sammenbruddet i forhandlingerne om EUs forfatning tvinger Anders Fogh Rasmussen til at overveje en fremrykning af opgøret med de danske EU-forbehold.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES

Stemningen er ret afdæmpet og nærmest resigneret i den lille kabine, da forsvarets Challenger-fly tidligt lørdag aften forlader lufthavnen Zaventem lige nord for Bruxelles for at sætte kurs mod Værløse.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller sidder ved siden af hinanden med flymaden foran sig og nipper til hver deres foretrukne drikkevare. Per Stig Møller får sig vanen tro et glas hvidvin og en kop te, mens Anders Fogh Rasmussen er til rødvin og kaffe.

Sammen med resten af den danske delegation har de netop lagt magtkampen og de mislykkede forhandlinger om en fælles forfatning for Europa bag sig. Men fiaskoen og usikkerheden om fremtiden for den Europæiske Union er ikke deres eneste bekymring. Hjemme venter en helt ny og uoverskuelig indenrigspolitisk dagsorden. Regeringens tidsplan for de næste års politiske arbejde er ganske enkelt skudt i stykker i løbet af kun ét døgn.

De stejle europæiske holdninger, der kom på bordet i Bruxelles betyder, at der sandsynligvis skal gå ganske lang tid inden EUs forfatningstraktat får en chance mere. Måske skal der først holdes valg i Polen og Spanien. Det betyder, at reelle forhandlinger først er sandsynlige i slutningen af næste år.

Dermed er det ene af to politiske projekter for Anders Fogh Rasmussen i 2004 med ét slag fjernet fra dagsordenen. Statsministeren har ellers afsat næste år til debatten om en ny kommunalreform og EUs forfatningstraktat med en mulig afstemningsdato i september, men nu er statsministeren tvunget til at tænke sin tidsplan om igen. Med faldende meningsmålinger, en opposition med nyfunden selvtillid og en i forvejen tynd dagsorden kan regeringen ikke håbe på at få et år til at gå med at diskutere amternes fremtid og kommunernes størrelse.

En mulighed, som statsministeren nu må overveje, er at rykke opgøret med et eller flere af de danske EU-forbehold frem. De besværlige forbehold skulle ellers have været til afstemning sammen med eller - mere sandsynligt - på den anden side af afstemningen om forfatningstraktaten og et nyt folketingsvalg. Men Anders Fogh Rasmussen vil nu komme under pres for at fremrykke den afstemning. Først og fremmest fra Socialdemokraterne og de Radikale, men sandsynligvis også fra manden ved siden af ham i flyet, Per Stig Møller.

Udenrigsministerens parti, de Konservative, gik sidste vinter med til at holde op med at presse på for at få forbeholdene afskaffet, men med udskydelsen af forfatningstraktaten er forudsætningerne for den våbenhvile forsvundet. De Konservative vil kunne pege på, at VK-regeringen har skrevet et opgør med forbeholdene ind i sit regeringsgrundlag, og det bliver nu sværere for Anders Fogh Rasmussen at argumentere imod en afstemning inden næste valg.

Hvis Per Stig Møller sammen med sin partiformand, Bendt Bendtsen, beslutter at lægge nyt pres på statsministeren, så fik han endnu et argument med hjem fra Bruxelles. De europæiske ledere blev enige om at forstærke forsvarssamarbejdet ved at oprette et fælles militært hovedkvarter indenfor den vestlige militære alliance NATO. Det forstærker konsekvenserne af det danske forsvarsforbehold.Den endelige afgørelse i regeringen vil nok i høj grad afhænge af, hvordan danskerne reagerer på den europæiske krise. Vil danskerne blive irriterede over de store landes åbenlyse magtkamp i Bruxelles? Eller vil de tværtimod glæde sig over, at EU er en forsamling af stærke, selvstændige nationer? Ja-politikerne krydser fingre. I forvejen har opbakningen bag en afskaffelse af euro-forbeholdet fået et knæk, fordi Tyskland og Frankrig i sidste måned fik held med at bryde målene i euro-samarbejdets såkaldte stabilitetspagt. Anders Fogh Rasmussen kan også slå på, at et opgør med forbeholdene er særdeles vanskeligt, så længe EUs fremtid blæser i vinden.

Uanset hvordan Anders Fogh Rasmussen planlægger næste års kalender, så kan den europæiske magtkamp også få langsigtede konsekvenser for Danmark. De europæiske ledere og internationale kommentatorer er endnu i vildrede om, hvor dybt splittelsen i Europa stikker. En udbredt tolkning er, at EU-landene vil finde hinanden, når de har kølet af og vendt situationen. Men frygten lurer både i København og mange andre hovedstæder. Hvis de gamle EU-lande - Tyskland, Frankrig, Italien og Benelux-landene - virkelig har mistet troen på handlekraften i et EU med 25 lande og gør alvor af truslen om udvikle et »kerne-Europa«, vil det ikke blot mindske den danske indflydelse i EU. Det vil også true den hjemlige EU-alliance mellem Venstre, Socialdemokraterne, de Konservative og de Radikale med SF som en stadig mere ivrig medspiller.

Med eller uden de danske forbehold er spørgsmålet om, hvor Danmark skal placere sig i et EU i flere hastigheder så problematisk, at partilederne må bede til, at det ikke sker. Det gælder ikke bare SFs formand Holger K. Nielsen, Socialdemokraternes Mogens Lykketoft og den radikale Marianne Jelved i København. Det gælder også Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller i Challenger-flyet over Europa.le@berlingske.dk

jela@berlingske.dk

jtc@berlingske.dk