EU roser de irakiske vælgeres mod

Det er på tide, at Europa glemmer opgøret om Irak-krigen i 2003 og arbejder sammen med USA om Iraks fremtid, mener udenrigsminister Per Stig Møller. Men EU ser langt fra en afklaret situation i Irak efter valget på grund af den sunni-muslimske boykot.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Irakerne viste stor politisk mod ved at deltage i valget, sagde EU i en fælles erklæring efter et møde mellem medlemslandenes udenrigsministre i går. »Dette valg udgør et vigtigst skridt i processen mod en demokratisk udvikling i Irak,« hed det.

Men samtidig understregede EUs udenrigspolitiske chef Javier Solana, at det nu bliver afgørende at få skabt en forfatning og de politiske forudsætninger for, at sunni-muslimerne i Irak - som tilsyneladende i stor grad boykottede valget - bliver inddraget i den videre proces.

»Alle de forskellige fraktioner og de forskellige holdninger bør deltage i udarbejdelsen af den nye forfatning,« sagde Solana.

Fra de europæiske lande, som i 2003 kraftigt kritiserede den amerikanske invasion af Irak, lød der i går tilfredshed med, at irakerne med den forholdsvis høje valgdeltagelse havde sagt nej til de islamiske fundamentalisters forsøg på at skabe en »jihad« - en hellig krig - i Irak.

EU afventende
Men EU udsendte i går ikke nogen signaler om, at man vil bidrage med mere til den amerikansk ledede indsats i Irak, end hvad EU allerede har lovet sidste efterår: Nemlig en træning af 600-700 irakiske dommere og politifolk på europæisk jord. Hovedparten af EU-landene anført af Tyskland og Frankrig vil fortsat afvente den politiske udvikling i Irak og en amerikansk militær tilbagetrækning, før man vil gå ind.

»Udfordringen med at bringe Irak tilbage på en stabil demokratisk platform skal vi alle påtage os indenfor de politiske rammer, som vi har sat,« sagde den tyske udenrigsminister Joschka Fischer med henvisning til Tysklands tidligere beslutning om at ikke at sende nogen form for militær til Irak.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) mener derimod, at der må slås en streg over det bitre interne opgør mellem Europa og USA om Irak-krigen i 2003. »Uanset hvad man måtte mene om krigen i marts 2003, så må man nu sørge for, at demokratiet bider sig fast i Irak. Vi må forsikre os om, at terroristerne ikke slår igen,« sagde han i går efter udenrigsministermødet.

Per Stig: Absurd at trække sig
En række af USAs europæiske allierede i Irak-krigen er militært enten på vej helt ud af Irak som Holland, Portugal, Ukraine og Ungarn, eller de er på vej til at skære ned på deres antal af soldater som Polen. Men det mener udenrigsministeren er en forkert vej i øjeblikket. »Jeg synes, at det er absurd at sige, at nu er demokratiet på plads, og nu kan vi gå,« sagde Per Stig Møller. Han erkender, at den fortsatte tilstedeværelse af udenlandske soldater på irakisk jord kan virke som en rød klud på nationalister og fundamentalister. Men så længe en irakisk regering mener at der er brug for international hjælp, så bør man fra Vestens side påtage sig opgaven, mener han.

»EU må nu være partner for det nye Irak,« sagde Per Stig Møller, der kraftigt opfordrer Europa til at engagere sig mere i den økonomiske genopbygning af landet; f.eks gennem handelsaftaler.

Rusland reagerede i går mindre optimistisk om udfaldet af det irakiske valg end EU. Den russiske præsident Vladimir Putin nøjedes med at konstatere, at valget er »et skridt i den rigtige retning«. Det blev i går betragtet som endnu et tegn på det dårligere forhold mellem Rusland og USA i de senere år, efter at de to store atommagter opnåede en sjælden grad af politisk samarbejde kort efter terrorangrebet på USA den 11. september.