Kvinder skal beskyttes mod kønsbaseret vold, tvangsægteskaber og onlinechikane.
Det er målet med ny EU-lovgivning, som kommer forud for Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts.
Tirsdag aften blev forhandlere fra EU-landene og EU-Parlamentet enige om aftalen, der nu formelt skal bekræftes, så lovgivningen kan træde i kraft.
Ifølge EU-kommissær for værdier og gennemsigtighed, Vera Jourova, bliver mange kvinder i Europa udsat for vold. Det skal de nye regler modvirke.
- Gerningsmændene skal straffes, og samfundene skal tage et stærkere standpunkt over for vold. Nu vedtager vi det første direktiv om vold mod kvinder. Det vil gøre en stor forskel, siger hun i en video delt på det sociale medie X.
Hun fremhæver, at de nye regler for første gang kriminaliserer "cybervold".
- Vi kriminaliserer deling af intime billeder uden samtykke. Horrible ting, som opstår sammen med den teknologiske udvikling.
- Når direktivet blive implementeret i landenes lovgivninger, håber jeg, at vi vil se en forskel. For Europas kvinder og piger fortjener en meget stærkere beskyttelse, siger Vera Jourova.
Den nye lovgivning indeholder dog ikke en fælles, samtykkebaseret definition af voldtægt.
Dermed kommer der ikke en fælles EU-bestemmelse som den, der trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2021.
Den danske bestemmelse fastslår, at det er strafbart at have samleje med en person, der ikke har samtykket. Det var tænkt som en udvidet beskyttelse.
Det har dog vist sig at være det mest kontroversielle punkt i forhandlingerne i EU.
- Vi kunne ikke få en samtykkebaseret definition af voldtægt ind i dette direktiv. Så det er en meget stor skuffelse, sagde det irske medlem af EU-Parlamentet Frances Fitzgerald ifølge Reuters til journalister i Strasbourg efter annonceringen af aftalen.
Frances Fitzgerald har været med til at forhandle aftalen på vegne af EU-Parlamentet.
EU-Parlamentet og EU-Kommissionen ønskede at få en samtykkebaseret definition af voldtægt med i EU-lovgivningen. Men en række lande - heriblandt Frankrig, Tyskland og Ungarn - modsatte sig.
Landene argumenterede for, at voldtægt ikke har den grænseoverskridende dimension, der er nødvendig for at betragte det som en forbrydelse med fælles straffe i EU.
Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet, Christel Schaldemose, mener, at EU-reglerne vil få betydning for partnervold, hvor man ikke længere vil kunne flytte til et andet land for at slippe for straf.
Set alene med danske briller er den manglende enighed om samtykke i EU-sammenhæng ikke så bekymrende. For flere lande er på vej med national lovgivning, mener hun.
- For Danmark giver det ikke problemer. Vi har jo vores egen samtykkelovgivning.
- Jeg tror, at der ikke har været så bred en debat endnu i mange af EU's medlemslande, og det er en del af forklaringen på modstanden, siger Christel Schaldemose.
Den nye lov vil til gengæld kriminalisere lemlæstelse af kvindelige kønsorganer, cyberforfølgelse, cyberchikane og cyberopfordring til had eller vold mod kvinder.
/ritzau/Reuters