EU prioriterer flygtninge­aftale højere end retsstaten i Tyrkiet

I de europæiske hovedstæder ses flygtninge­aftalen med Tyrkiet som så vigtig, at man ikke vil sætte hårdt mod hårdt over for præsident Erdoğans voldsomme jagt på dommere, lærere, journalister og andre potentielle kritikere. Men kan det blive ved?

En syrisk pige i en flygtningelejr i Osmaniye i Tyrkiet. EU har foreløbig ikke for alvor blandet sig i forholdene i Tyrkiet efter kupforsøget på grund af flygtningeaftalen mellem landet og EU. Foto: Umit Bektas/Reuters Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES: Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har haft mere end travlt med at rydde ud blandt sine kritikere med masseanholdelser og massefyringer siden det mislykkede militærkup 15. juli.

EU har kritiseret Erdoğans reaktion på kupforsøget, men mandag aften sendte Erdoğan så en bredside tilbage for at vise, hvem der har bukserne på.

EUs kritik af Erdoğan må dog siges at være i den bløde ende i betragtning af, at titusindvis nu er blevet anholdt eller fyret. Militærfolk, politibetjente, dommere, lærere, journalister. Et antal, der vidner om, at der i forvejen må have været lister klar med navnene på de personer, der skulle fjernes fra deres positioner, når muligheden bød sig.

Den beherskede reaktion fra såvel EU-Kommissionen som EU-landenes udenrigsministre skyldes i bund og grund én ting, nemlig at den store flygtningeaftale, som EU indgik med Tyrkiet i marts, betragtes som vigtigere for EU end et indædt forsvar for ytringsfriheden, der har trange kår i Tyrkiet.

EU har markeret en mulig genindførelse af dødsstraf i Tyrkiet som den røde linje, der straks vil suspendere Tyrkiets i forvejen fastfrosne forhandlinger om optagelse i EU.

Men det er reelt en »trussel«, som giver sig selv af EUs optagelsesregler, og næppe noget, der får Erdoğan til at ryste på hænderne.

»Har europæerne holdt deres løfte?«

Erdoğan brugte derfor selvbevidst et interview på den landsdækkende tyske TV-kanal ARD mandag til at påpege, at det er EU og ikke Tyrkiet, som ikke lever op til den flygtningeaftale, der er så vigtig for EU. Det skyldes, at kun en brøkdel af de tre milliarder euro, ca. 22 milliarder kroner, som EU har lovet over to år til de knap tre millioner flygtninge i Tyrkiet, foreløbigt er kommet frem.

»Vi står ved vores løfte. Men har europæerne holdt deres løfte,« spurgte Erdoğan retorisk og konkluderede, at »de europæiske regeringer ikke er oprigtige.« Ifølge Erdoğan har flygtninge i Tyrkiet kun set ganske få millioner af de mange penge.

EU-Kommissionen skyndte sig tirsdag at forklare, at langt flere penge skam er sendt til de mange flygtninge i Tyrkiet, og at endnu flere allerede er på vej. Men nok så vigtigt blev det igen understreget, at flygtningeaftalen står fast, uanset at EU ikke bryder sig om, hvad der sker i Tyrkiet i øjeblikket.

»EU fortsætter med at leve op til sine forpligtelser, herunder hvad angår finansiering af flygtningefonden, og vi forventer det samme fra den tyrkiske side, og at vores samarbejde om flygtninge og migration fortsætter,« lød det fra EU-Kommissionens talsmand, Margaritis Schinas.

Ifølge de seneste opgørelser fra EU-Kommissionen er der foreløbigt udbetalt ca. 800 millioner kroner til flygtningeprojekter i Tyrkiet, og inden udgangen af juli vil så meget som to tredjedele af de lovede milliarder være allokeret til projekter ifølge Schinas.

Erdoğan har ret i, at EU var lang tid om at få gang i udbetalingerne, men nu er der altså for alvor ved at komme gang i pengestrømmen. I virkeligheden handler Erdoğans udmelding dog mest om, at EU ikke skal blande sig i, hvad han gør hjemme i Tyrkiet. Hvis EU accepterer det, så skal han nok sørge for at holde strømmen af flygtninge og migranter, der krydser over fra Tyrkiet mod EU, på det nuværende meget lave niveau.

Og det accepterer såvel EU-Kommissionen som EU-landene foreløbigt, fordi de anser flygtningeaftalen for den hidtil største succes i den vanskelige og smertefulde politiske proces med at finde løsninger på flygtninge- og migrantkrisen.

Jean-Claude Juncker har afvist sanktioner

Onlinemediet Politico.eu kunne mandag berette, at de 28 EU-kommissærer på det ugentlige kommissærmøde i onsdags netop diskuterede, om der skulle lukkes for pengene som en konsekvens af retsstatens problemer i Tyrkiet. Men her skar kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, og et flertal af kommissærerne igennem og afviste enhver form for sanktioner, fordi flygtningeaftalen er så vigtig.

Spørgsmålet er så, hvor længe EU vil blive ved med at vende det halvblinde øje til, hvad der sker i Tyrkiet. Foreløbigt er svaret i hvert fald, at det er vigtigere, at Erdoğan begrænser strømmen af flygtninge og migranter end, hvordan retsstaten har det i Tyrkiet.