EU-præsident øjner gennembrud

EU og Tyrkiet udviser velvilje forud for mandagens topmøde. EU-præsident Donald Tusk slår nu den hidtil mest optimistiske tone an, mens Tyrkiet signalerer vilje til at tage illegale migranter retur.

En båd med syriske flygtninge på vej mod Lesbos er blevet stoppet af den tyrkiske kystvagt. Tyrkiet indikerer nu, at landet er rede til at tage imod migranter, som er rejst gennem EU via Tyrkiet. Foto: Umit Bektas Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES: Efter måneder med begrænsede fremskridt i samarbejdet mellem EU og Tyrkiet om håndteringen af flygtninge- og migrantkrisen er der op til mandagens topmøde ved at komme skub i de tiltag, som EU og Tyrkiet lovede hinanden tilbage i november.

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, sendte efter en rundrejse til Østrig, Balkan, Grækenland og Tyrkiet fredag aften et invitationsbrev til EU-landenes stats- og regeringschefer, hvori han slår den hidtil mest optimistiske tone an omkring løsninger på krisen. Ikke mindst viser Tyrkiet vilje til at tage illegale migranter retur.

»På mit møde med premierminister Davutoglu i Ankara torsdag enedes vi om, at der er gode fremskridt at rapportere om på en række af tiltagene i vores fælles handlingsplan, men også at antallet af illegale indvandringer fra Tyrkiet til Grækenland stadig er alt for højt. Vi mener begge, at vi kan reducere strømmen gennem hurtige tilbagesendelser i stor skala af alle migranter, der ikke har behov for international beskyttelse. Den politiske vilje er der, men der er en stor logistisk udfordring, hvor vi må støtte Grækenland,« skriver Donald Tusk.

Han tilføjer, at premierminister Davu­to­glu også har bekræftet, at Tyrkiet vil tage de migranter, som bliver stoppet i tyrkisk farvand, tilbage. Det var også et led i den aftale om en NATO-overvågningsmission i Det Ægæiske Hav, som blev indgået i februar.

Tidligere på ugen satte Grækenland gang i tilbagesendelse af 308 illegale migranter, som var rejst gennem Tyrkiet på vej mod Grækenland. Den tilbagesendelsesaftale har hidtil ikke fungeret. En lignende tilbagetagelsesaftale med hele EU træder ifølge den fælles handlingsplan, som EU og Tyrkiet indgik i november, i kraft 1. juni. Meldingen fra Tusk må siges at være tegn på, at der er håb om, at det kan komme til at fungere i et vist omfang.

De første EU-penge er nu vej på til Tyrkiet

Samtidig rakte EU fredag hånden frem til Tyrkiet på to områder, hvor EU har lovet Tyrkiet noget. De første penge fra EUs 22 milliarder kroner store flygtningefond til Tyrkiet skulle være på vej. Det drejer sig om i alt 95 millioner euro – cirka 700 millioner kroner – som vil gå til projekter, der skal sikre skolegang for syriske flygtningebørn i Tyrkiet samt til FNs World Food Programme, der skal sikre mad til de mange flygtninge i Tyrkiet.

EU-Kommissionen offentliggjorde desuden en rapport om Tyrkiets fremskridt i forhold til den visumliberalisering, der efter planen skal give tyrkere mulighed for at rejse ind i EU uden visum. Ifølge rapporten er det fortsat en mulighed at afslutte processen mod visumliberalisering i oktober, selv om tidsplanen er stram, fordi der fortsat skal rettes op på en lang række områder.

Ikke mindst påpeges det, at der netop skal vises yderligere fremskridt i den tilbagetagelsesaftale, som Tyrkiet har med Grækenland.

Tyrkiet har kædet tilbagetagelse af illegale migranter sammen med, at EU-landene begynder at give nogle af de mange syriske flygtninge i Tyrkiet – der er flere end 2,5 millioner flygtninge i landet – legalt ophold i EU-landene ved at genbosætte dem.

Om mandagens topmøde vil medføre en principaftale på dette punkt, er fortsat usikkert, men det hollandske EU-formandskab gjorde det torsdag klart, at antallet, der ankommer til de græske øer, skal meget længere ned i en længere periode, før genbosætning kan komme på tale.

Genbosætning er i høj grad en tysk-tyrkisk idé, som kansler Merkel gennem flere måneder har forsøgt at få de øvrige EU-lande med på. Merkel var fredag på besøg hos Frankrigs præsident, François Hollande, og de to var enige om, at der skal fælles løsninger til. Hollande indikerede dog, at han ikke er lun på ideen om genbosætning.

»Vores mål må være, at flygtninge bliver så tæt på deres hjemegn som muligt, også i nabolande som Jordan, Libanon eller Tyrkiet,« sagde Hollande ifølge den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung, der tolker dette som en afstandtagen fra Merkels plan.

Donald Tusk vurderer, at der nu er basis for at stoppe gennemstrømningen på den såkaldte Balkan-rute, og slutter sit brev i en ganske optimistisk tone:

»For første gang siden begyndelsen af migrationskrisen kan jeg se en europæisk konsensus tage form. Det er en konsensus omkring en omfattende strategi, der – hvis loyalt implementeret – kan hjælpe på at bremse strømmen og tackle krisen.«

Tusks optimisme skal dog også ses i lyset af, at hans opgave netop er at skabe enighed blandt EU-landene, der at dømme efter de seneste ugers udsagn ikke umiddelbart er helt så enige, som Donald Tusk giver udtryk for.