EU-Parlamentet skal styrkes i forhold til de andre institutioner i EU. Og så skal støtten til Ukraine og til fred i Mellemøsten stå centralt i arbejdet for det nye parlament
Sådan lyder det tirsdag fra EU-Parlamentets nuværende formand, Roberta Metsola fra Malta.
Hun fik stående klapsalver i EU-Parlamentet, da hun tirsdag meddelte sit kandidatur til en ny periode på posten.
Det skete med en klar opfordring: Parlamentet skal indtage en mere fremtrædende rolle i EU:
- Vi kan ikke acceptere, at vores rolle udvandes. Parlamentarismen skal styrkes. Det er os, der skal være i stand til at sige, når forslag er for vidtrækkende. Eller når de ikke er vidtrækkende nok, siger Roberta Metsola.
EU-Parlamentet skal efter hendes mening fylde mere over for EU-Kommissionen og Ministerrådet.
Det er EU-Kommissionen, der formelt har retten til at fremsætte nye lovforslag i EU. Men EU-Parlamentet skal være mere aktiv i arbejdet med at præge retningen, mener Metsola.
- Det skal være os, der skubber på for den lovgivning, borgerne har brug for, siger Roberta Metsola.
Hun ønsker desuden, at debatterne i parlamentssalen skal være "livlige og aktive", så de vækker opmærksomhed.
Udmeldingen kommer på EU-Parlamentets første samling i den nye valgperiode. Den foregår i denne uge i den franske by Strasbourg.
Her ventes parlamentet tirsdag at genvælge Roberta Metsola som formand.
Roberta Metsola kommer fra den største politiske gruppe i parlamentet, den borgerlige EPP-gruppe. Det er den gruppe, som Liberal Alliance og De Konservative er medlem af.
Det ventes, at Roberta Metsola vil samle bred opbakning med udgangspunkt i den midterkoalition, som fortsat har flertallet i EU-Parlamentet. Den består af Metsolas EPP-gruppe, den socialdemokratiske S&D-gruppe og den liberale Renew-gruppe
Valget i juni måned blev dog præget af, at flere vælgere stemte til højre for midterkoalitionen. Samtidig er højrefløjen blevet organiseret på ny.
Dansk Folkeparti er nu del af den nye gruppe Europas Patrioter, som også tæller den ungarske premierminister Viktor Orbáns Fidesz-parti og franske Le Pens parti National Samling.
Europas Patrioter er nu den tredjestørste gruppe i Parlamentet.
Den fjerdestørste gruppe i parlamentet er den konservative ECR-gruppe, som Danmarksdemokraterne er medlem af.
Yderst på højrefløjen har Alternative für Deutschland (AfD) dannet gruppen De suveræne nationers Europa.
Gruppen er i øjeblikket den mindste i parlamentet og består af 25 EU-lovgivere, hvoraf 14 er fra AfD.
Højrefløjen er dog ikke stærk nok til for alvor at kunne udfordre Roberta Metsola. Hun ventes også at få opbakning fra De Grønne, som SF er del af.
Til gengæld har venstrefløjen, som Enhedslisten er del af, valgt at stille med deres sin modkandidat, spanske Irene Montero.
Metsola kom til, efter den tidligere formand, David Sassoli, i januar 2022 døde efter længere tids sygdom.
Metsola har dermed stået i spidsen for parlamentet i en periode præget af krigen i Ukraine og den stigende opbakning til højrefløjen.
Hun har i sin første periode skabt sig et ry for både at kunne forme kompromisser og markere EU-Parlamentet udadtil.
/ritzau/