EU-landene skal ikke regne med at få et beskåret EU-budget igennem EU-Parlamentet.

Sådan lyder det fra repræsentanter fra den borgerlige EPP-gruppe og den socialdemokratiske S&D-gruppe, som repræsenterer EU-Parlamentet i forhandlingerne.

På et fælles pressemøde i EU-Parlamentet fastholder de, at EU-Kommissionens rekordstore budgetudspil på 2000 milliarder euro i perioden fra 2028 til 2034 ikke bør beskæres.

- Parlamentets position er klar. Vi mener, at EU-Kommissionens udspil er utilstrækkeligt.

- Ethvert forsøg fra EU-landene på at starte forhandlingerne fra en position, der er lavere end EU-Kommissionens udspil, vil udløse en stærkt negativ reaktion fra EU-Parlamentet, siger medlem af EPP-gruppen Siegfried Muresan.

S&D-gruppens Carla Tavares går et skridt videre:

- EU-Parlamentet vil finde det svært at acceptere noget budget, der er lavere end EU-Kommissionens udspil, siger Carla Tavares.

Hun peger på, at det kommende EU-budget i forvejen er tynget ned af gælden fra corona.

Her fik en række EU-lande store milliardbeløb udbetalt.

Nu skal gælden betales tilbage på det næste EU-budget, der efter planen træder i kraft 1. januar 2028.

Budgettet kan dog kun træde i kraft, hvis det får EU-Parlamentets godkendelse.

Derfor er tirsdagens meldinger dårligt nyt for den gruppe af lande, som Danmark er del af.

Danmark kæmper sammen med blandt andre Tyskland, Holland og Sverige om at få skåret EU-Kommissionens udspil ned og at få omprioriteret ressourcer fra landbrugsstøtte og samhørighedsmidler til forsvar og konkurrenceevne.

EU-Parlamentets repræsentanter gør det dog tirsdag klart, at EU-landene ikke skal regne med lette forhandlinger med EU-Parlamentet.

- EU-landene kan ikke trække deres aftale ud til sidste øjeblik og så bare regne med, at EU-Parlamentet siger ja til det kompromis, som EU-landene er nået frem til, siger Siegfried Muresan.

Han peger på, at EU står over for endnu større udfordringer i den kommende budgetperiode, hvor man både ønsker at udvide med nye medlemslande og samtidig skal håndtere krigen i Ukraine, energikrisen og udfordringer med EU's konkurrenceevne.

Derfor bør budgettet ifølge Siegfried Muresan også være større.

- Det kan lade sig gøre uden markant større bidrag fra EU-landene, hvis man vil øge egne ressourcer, siger Siegfried Muresan.

Egne ressourcer er et Bruxelles-udtryk for, at EU-landene skal pålægge typisk virksomheder nye skatter og afgifter, som de derefter sender til Bruxelles, hvor de indgår i EU-budgettet.

Nye skatter og afgifter går dog imod ønsket om at styrke EU's konkurrenceevne over for USA og Kina.

I foråret reducerede det daværende EU-formandskabsland Cypern kommissionens udspil med omkring to procent.

Det skete for at imødegå protesterne fra nettobidragsyderne som Danmark og Tyskland.

Men selv det budget vil ifølge beregninger fra Finansministeriet udløse en ekstra regning til de danske skatteydere på omkring 15,6 milliarder kroner om året.

Irland, som har overtaget EU-formandskabet fra Cypern, vil om kort tid fremlægge et nyt udkast til budget.

Derefter er håbet, at EU-landene kan indgå en aftale på topmødet i december.

Den aftale skal så forhandles på plads med EU-Parlamentet og derefter ratificeres i alle EU-landene.

RITZAU