EU opfordrer til løsning af ny russisk-ukrainsk gasstrid

Gazprom truer med at dreje om på gashanen til Ukraine, og derved kan leverancer til Europa blive ramt. EU-Kommissionen kræver en hurtig løsning.

EU opfordrer til en hurtig løsning, efter at der er ved at opstå ny strid mellem Rusland og Ukraine om gas. Det statskontrollerede russiske gasmonopol Gazprom meddelte tirsdag, at det vil stoppe sine gasleverancer til nabolandet Ukraine, medmindre Ukraine betaler af på sin gæld

Gazproms kræver et afdrag på over en milliard dollar (5,3 milliarder kroner) i denne måned.

Rørledningen gennem Ukraine transporterer 80 procent af de russiske gasforsyninger til Vesteuropa.

- Kommissionen opfordrer til en hurtig løsning på dette spørgsmål, hedder det i erklæring fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionen bemærker, at Gazprom har lovet at respektere alle eksisterende aftaler om gasleverancer til europæiske selskaber.

I en erklæring forlanger Gazprom en afklaring i denne måned.

/ritzau/Reuters