EU og Tyrkiets alliance er ingen mirakelkur

For EU er det store formål med aftalen med Tyrkiet at bremse tilstrømningen af flygtninge og migranter, der tager turen gennem Tyrkiet til EU. Her er der især tre elementer: En bedre grænsekontrol og skærpet indsats mod menneskesmuglere. Bedre muligheder for et meningsfuldt liv for flygtningene i Tyrkiet. Og endelig mulighed for at sende økonomiske migranter tilbage til Tyrkiet, hvis de har krydset grænsen til EU fra Tyrkiet.

EU og Tyrkiet er blevet enige om en handlingsplan, der skal bremse tilstrømningen af flygtninge og migranter, der kommer til Europa via Tyrkiet. På billedet en gummibåd med flygtninge på vej fra Tyrkiet til den græske ø Lesbos. Foto: Dimitar Dilkoff Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: EU og Tyrkiet har bestemt taget et vigtigt skridt fremad med enighed om rammerne for en fælles handlingsplan, men en nærlæsning af aftaledokumentet viser også, at det er så overordnet, at man ikke skal forvente en mirakelkur fra den ene dag til den anden. Djævlen ligger som bekendt i detaljen, og her er der flere åbne spørgsmål end svar.

Handlingsplanen bliver også allerede udlagt forskelligt alt efter, hvem man spørger. Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), sagde efter torsdagens EU-topmøde, at han betragtede det »som en realitet, at der er en aftale,« mens Tysklands kansler, Angela Merkel, talte om »omridset for et samarbejde«. En talsmand for den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğans AK-parti sagde fredag, at forhandlingerne fortsætter, og gentog, at Tyrkiet forventer tre milliarder euro i assistance fra EU – et beløb som EUs ledere ikke har nikket til endnu.

Netop en fastlæggelse af den videre proces skridt for skridt samt afklaring omkring den økonomiske hjælp til Tyrkiet er helt afgørende, hvis planen skal have nogen chance for at få den ønskede effekt.

For EU er det store formål med en aftale at bremse tilstrømningen af flygtninge og migranter, der tager turen gennem Tyrkiet til EU. Her er der især tre elementer: En bedre grænsekontrol og skærpet indsats mod menneskesmuglere. Bedre muligheder for et meningsfuldt liv for flygtningene i Tyrkiet. Og endelig mulighed for at sende økonomiske migranter tilbage til Tyrkiet, hvis de har krydset grænsen til EU fra Tyrkiet.

Hvad angår en bedre grænsekontrol og skærpet indsats mod menneskesmuglere, er der tiltag i handlingsplanen, som kan hjælpe, men næppe løse problemet. Man vil styrke den tyrkiske kystvagt samt øge overvågningen og udvekslingen af efterretninger for at bekæmpe menneskesmuglerne, ligesom det europæiske grænseagentur, Frontex, vil udstationere en forbindelsesofficer i Tyrkiet. Det vil hjælpe, men man er oppe imod organiserede, kriminelle netværk, der tjener milliarder på menneskesmuglingen, og tiltagene virker umiddelbart i underkanten i forhold til, hvad man er oppe imod.

Det kompliceres yderligere af, at samarbejdet mellem Tyrkiet og Grækenlands kystvagt bliver helt centralt. Grækenlands udenrigsminister, Nikos Kotzias, udelukker ifølge den græske avis Kathimerini muligheden for, at den tyrkiske kystvagt får lov til at sejle ind i græsk farvand, og ved topmødet sagde den græske premierminister, Alexis Tsipras, at Grækenland er klar til at samarbejde med Tyrkiet, men understregede, at det skulle være baseret på international lov. Ifølge Tsipras burde EU lægge hovedvægt på at tage »modige beslutninger«, der kan stoppe borgerkrigen i Syrien, som er den egentlige årsag til problemerne.

Et af handlingsplanens vigtigste elementer er, at Tyrkiet erklærer sig villig til at gøre det nemmere for de omkring to mio. syriske flygtninge i Tyrkiet at få adgang til »uddannelse, sundhedsydelser og deltagelse i økonomien«. Det skærende punkt er her, om flygtningene rent faktisk kan få arbejdstilladelse eller ej i Tyrkiet. Det er et stort ønske fra EU, fordi det vil øge chancerne for, at flygtningene vælger en fremtid i Tyrkiet i stedet for at søge videre mod Europa. Men hvor langt Tyrkiet vil gå på dette punkt, virker ikke helt afklaret.

Blandt andre tænketanken German Marshall Funds direktør i Ankara, Özgür Ünlühisarcikli, argumenterer for, at det faktisk vil være en fordel for den tyrkiske økonomi på sigt. Han vurderer, at det er under overvejelse i Tyrkiet, hvor langt man vil gå ad den vej, men at det ikke er afgjort endnu.

Hvad angår det sidste punkt om tilbagesendelse af økonomiske migranter, så hænger det nøje sammen med den måske største gulerod, som Tyrkiet er blevet stillet i udsigt, nemlig visumliberalisering, så tyrkere vil kunne rejse ind i EU uden at skulle have visum hver gang.

EU er parat til at accelerere processen, så Tyrkiet allerede kan opnå visumliberalisering næste år, hvis altså alle krav opfyldes, for der vil ikke blive slækket på kravene. Og dermed er det uhyre tvivlsomt, om det er realistisk med tyrkiske rejser til EU uden visum allerede næste år.

EUs seneste statusrapport fra sidste år viser, at Tyrkiet på en hel række punkter stadig er langt fra at leve op til kravene – det gælder blandt bekæmpelsen af menneskesmuglere og overholdelsen af den tilbagetagelsesaftale, som Tyrkiet har med Grækenland. Det begrænsede fremskridt med at opfylde kravene fik tidligere på året tænketanken European Stability Initiative til at konkludere, at Tyrkiet ikke en gang ville kunne nå at opfylde kravene i 2017. Nu rykkes målet så frem til 2016.

De visumfrie rejser er så vigtige for Tyrkiet, fordi de forventes at give både en stor økonomisk og politisk værdi. Det vil være til gavn for tyrkisk erhvervsliv og samtidig også være noget, de borgere, som ofte rejser til EU, vil have stor gavn af.

Set med EUs øjne vil visumliberaliseringen også gavne samhandlen med Tyrkiet, ligesom det ifølge Özgür Ünlühisarcikli især er de pro-europæiske tyrkere, der rejser til EU, og dermed har besværet med de langsommelige visumprocesser. Og ikke mindst vil Tyrkiets tilbagetagelsesaftale med EU om tredjelandsborgere træde i kraft samtidig med visumliberaliseringen.

Hjemme i Tyrkiet er det da også især visumliberaliseringen, som premierminister Ahmet Davutoğlu har fremhævet som et vigtigt muligt resultat fra forhandlingerne med EU.

Søndag kommer Angela Merkel til Ankara for at diskutere de videre skridt sammen med Davutoğlu og Erdoğan. Det sker blot to uger før det tyrkiske valg, og den slags signaler om støtte til det siddende regime plejer regeringschefer i EU ikke at kaste sig ud i. Det siger alt om, hvor vigtigt det er for EU og Tyskland at komme videre i forhandlingerne med Tyrkiet om håndteringen af flygtningekrisen.